Annonce
Debat

Nedskæringer. Odder mangler nytænkning

Annonce
Odder Byråd mangler virkelig nytænkning. Den traditionelle politik er som beton. Når der mangler penge på driftsbudgettet, skærer man, hvor man traditionelt plejer at skære: børn, ældre og handicappede. Hvor er det trist.

Tænk på, vi er en meget lille kommune på ca. 22.000 indbyggere. Et dejligt opland med masser af aktive foreninger, skoler og engagerede borgere. Gode lokalt forankrede skoler, der garanterer, at den stigende bosætning også kan ske i oplandet.

Men vores byråd skærer ned på den borgernære velfærd, og borgmesteren siger, at letbanen nok skal løse resten. Vi har haft dog haft tog/letbane til Aarhus siden klør konge var knægt. Bygger én stor ny skole til 150 mio kr. med vigende børnetal og skærer ned på de andre skoler i kommunen, samtidig med man kaster millioner i Vita Park.

At gentænke Odder, at få Odder til at være et mere attraktivt sted at bo, er ikke at gøre, hvad man altid har gjort og at skære på børn, ældre og handicappede! Der er andre veje at gå!

I stedet for at udvikle Odder til at være Odder, så gør man, som man altid har gjort. Vi skal gentænke Odder Kommunes fremtid og være originale. Hvad står Odder for? Engang var det en driftig handels- og erhvervsby i en landbrugskommune. Nu er det hverken det ene eller det andet. Vi har nogle enkelte driftige købmænd ud over Kvickly, f.eks. Anna og Søs og Skjold.
Nytænkning. Skal der spares på driftsbudgettet i kommunen, kunne man jo starte der, hvor det ikke går ud over den borgenære velfærd og service.

Man kan f.eks. udlicitere vej og park-afdelingen til private aktører. Det gør man med asfalt, så kan vi også med vedligeholdelsen af parker, anlæg og grøfter etc.

Nytænkning er også at se på, hvordan Odder Kommune kan udvikle sig i fremtiden. I stedet for at spare kunne vi måske investere. Er det turisme, vi skal satse på? Et stigende antal tilflyttere med gode indkomster (gode skatteborgere)? Er det nye virksomheder inden for oplevelsesøkonomi, a la turismen? Detailhandel? Eller noget helt andet.

Og nej, vi behøver slet ikke at hæve skatterne i Odder for at tænke og handle nyt. Tværtimod!

Vi mener i Liberal Alliance at velfærd også er, at borgerne har råd til mere ved at beholde mere af deres egne tjente penge.

Vi skal have råd til den nære velfærd, så Liberal Alliance Odder mener, at hvis der skal spares, kan man sagtens finde andre steder i kommunens budget.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Forstå kravet om mundbind i Horsens: Hvor skal man have dem på? Hvem kan slippe for dem? Må man bruge et af stof?

Annonce