x
Annonce
Erhverv

Nedsætter huslejen: Udlejer giver butikker en hjælpende hånd

Indehaverne af PHC Ejendomme, Helle og Peter Pørtner Voldby, har valgt at give deres erhvervslejere et godt tilbud under coronakrisen. Nu håber de, flere vil følge trop. Arkivfoto: Søren E. Alwan
PHC Ejendomme i Brædstrup har valgt at tilbyde sine erhvervslejere en udsættelse og en nedsættelse af huslejen for at hjælpe de forretningsdrivende igennem coronakrisen. Nu håber firmaet, at andre udlejere vil følge efter.

Brædstrup: Coronakrisen kradser, og især mange små forretningsdrivende har svært ved at få udgifter og indtægter til at gå op i denne tid.

For at forhindre, at nogle butikker, frisørsaloner og spisesteder skal dreje nøglen om på grund af krisen, har PHC Ejendomme i Brædstrup derfor valgt at tilbyde deres erhvervslejere, at de kan få nedsat eller udsat huslejen i en periode.

- Det er der mange måder at hjælpe på. I PHC ejendomme har vi valgt at give huslejenedsættelse i en forholdsvis lang periode. Derudover har jeg tilbudt vores lejere, at de kan få huslejeudsættelse, hvis nedsættelsen ikke er tilstrækkelig, siger Helle Pørtner Voldby, indehaver af PHC Ejendomme.

Annonce

Det er nu, forretningerne har brug for hjælp, og hvis vi er mange udlejere, der vælger denne løsning, er det en håndsrækning til hele vores by og ikke kun den enkelte lejer.

Helle Pørtner Voldby, indehaver af PHC Ejendomme

Butikker har brug for hjælp

Den økonomiske håndsrækning kommer syv erhvervslejere til gode i Brædstrup midtby, og hos PHC Ejendomme håber man, at andre er villige vil at kopiere modellen for at hjælpe byens forretningsdrivende.

- Jeg er bekymret for vores detailhandel i Brædstrup og vil gerne komme med en opfordring til alle udlejere om at tage hensyn til deres erhvervslejere. Det er nu, forretningerne har brug for hjælp, og hvis vi er mange udlejere, der vælger denne løsning, er det en håndsrækning til hele vores by og ikke kun den enkelte lejer, siger Helle Pørtner Voldby.

Hun understreger, at hun godt at klar over, at Folketinget har vedtaget en række hjælpepakker til erhvervslivet for at afbøde konsekvenserne af coronakrisen.

- De hjælpepakker kompenserer jo ikke 100 procent, så derfor vil det være godt for byens butikker, hvis de får en ekstra håndsrækning, lyder det fra boligudlejeren.

Vil forhindre butiksdød

Hun frygter, at coronakrisen kan få alvorlige konsekvenser for byens butiksliv, hvis der ikke gøres noget nu. I værste fald kan det betyde konkurser og butiksdød, og det scenarie skal undgås for enhver pris.

- Det ville være så ærgerligt at skulle se nogle af byens butikker falde fra på grund af en periodisk krise. Når viruskrisen er ovre, er jeg sikker på, at Brædstrups borgere vil løfte i flok og være opmærksomme på at støtte de lokale butikker og spisesteder så meget, det er muligt. Men så længe der kun er minimale indtægter, kan man da som udlejer starte med at fjerne en del af butikkens udgifter, siger Helle Pørtner Voldby.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce