Annonce
Odder

Nedlukningen rammer Odders lønmodtagere: 90 flere arbejdsløse på to uger

De sidste to uger har budt på en stor stigning i antallet af ledige i Odder Kommune. Genrefoto: Morten Stricker/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
Mange virksomheder er nødt til at tage drastiske midler i brug for at overleve coronakrisen. Ligesom i resten af landet rammes lønmodtagerne i Odder hårdt.

Odder: Der er sket en væsentlig stigning i antallet af arbejdsløse i Odder de sidste to uger.

Mange virksomheder har som konsekvens af faldende omsætning allerede været nødt til at afskedige medarbejdere, og det ses tydeligt i arbejdsløshedsstatistikkerne. Jobcentret i Odder Kommune melder om 90 flere ledige, siden statsminister Mette Frederiksen (S) annoncerede den midlertidige nedlukning af landet 11. marts.

Det er en stigning i antallet af ledige på mere end 25 procent på to uger.

Tallene for perioden lige op til nedlukningen er endnu ikke offentliggjort, og dermed er det seneste officielle antal forsikrede ledige de 343 arbejdsløse, der var i Odder Kommune i januar.

- Men det ændrede sig ikke ret meget frem til perioden lige før nedlukningen. Så når det officielle antal fra lige før nedlukningen kommer, vil det nok ligne det fra januar, siger Ole Stounbjerg, der er jobcenterchef i Odder.

Annonce

På højde med resten af landet

Statsministeren fortalte mandag på et pressemøde, at nedlukningen som minimum kommer til at vare frem til 13. april. Dermed er der ikke nogen udsigt til, at antallet af ledige stagnerer.

- Hvis du ringer igen og spørger mig i morgen, er stigningen sikkert nærmere 30 procent end 25 procent, siger Ole Stounbjerg.

De store stigninger er dog ikke et udtryk for, at det står værre til i Odder end andre steder i landet. Det er bare en ekstraordinær situation.

- Når man kigger på landstallene, ligger vi nok meget gennemsnitligt, vurderer jobcenterchefen.

Antallet af ledige i Odder svarede i januar til 3,3 procent af arbejdsstyrken.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Buketten erstatter festen og blomsterne bringes ud i bilen: Alternative løsninger hitter i havecentrene

Danmark

Live: Mette F. - Gradvis åbning af Danmark efter påske er sandsynlig men der går tid før samfundet er normalt igen

Annonce