Annonce
Horsens

Nebel åbner dørene for pilgrimmene - og de kommer

Julius Munk Møller og hans kone har indrettet kapellet på Nebel Kirkegård med bl.a. lysestager, der i mange år har ligget på loftet i Serridslev. Foto: Søren E. Alwan

Lokalt ægtepar har indrettet det sidste minde om den nedrevne Nebel Kirke til pilgrims-kapel. Fyrfadslysene afslører, at der er stor interesse for en stille stund i det nyrenoverede rum.

Annonce

Nebel: - I de små to måneder, kapellet har stået åbent, har jeg fjernet omkring 300 brugte fyrfadslys.

Konstateringen kommer fra Christian Julius Munk Møller og fortæller, at en idé, nogle nok vil kalde tosset, alligevel ikke er så skæv.

Julius Munk Møller har sammen med sin kone Berrit Bach Møller sat det gamle våbenhus på Nebel Kirkegård i stand og indrettet det til pilgrimskapel. Det blev officielt indviet søndag 2. september. Og det er siden da, de 300 fyrfadslys er blevet tændt af besøgende.

- En dag hørte jeg også nogle synge heroppe, fortæller han og nikker i retning af sit eget hus, der ligger kun et halvt hundrede meter fra kapellet.

Fakta

Nebel Kirke blev bygget i 1200-tallet i frådsten. Det var en forholdsvis stor bygning med et lidt usædvanligt langstrakt kor. I middelalderen fik kirken tårn, og i 1862 blev et våbenhus opført på kirkens nordside.Kirken tilhørte Stensballegård, som dermed også havde ansvaret for at vedligeholde bygningen. Det skete imidlertid ikke, og i løbet af 1800'erne tiltog kirkens forfald, kan man læse i "Danmarks kirker".

I august 1877 styrtede en del af skibets hvælv ned. Lensgreve C. E. Krag-Juel-Vind-Frijs til Frijsenborg, som Stensballegård da hørte under, valgte at rive bygningen ned og erstatte af den nuværende Serridslev Kirke. Nedrivningen begyndte i 1878 og var afsluttet i 1882. Våbenhuset blev bevaret som et ligkapel for kirkegården.

Altertavlen fra kirken blev taget med til den nye kirke i Serridslev, hvor den stadig kan ses.

I dag kan man på Nebel Kirkegård finde omridset af kirkebygningen, som er markeret med gule mursten. Kirkegården, som hører under Vær-Nebel Pastorat, er stadig i brug; den seneste begravelse fandt sted i 2014.

Det har kostet sammenlagt en uges arbejde for Julius Munk Møller og hans kone Berrit at renovere det gamle våbenhus. Foto: Søren E. Alwan
Annonce

Brugt mindre og mindre

Den hvide bygning fik lov til at stå, da Nebel Kirke i 1878-1882 blev revet ned (se faktaboksen). Det tidligere våbenhus fandt anvendelse som kapel for kirkegården, og da det ikke længere var nødvendigt, indtog graveren og hans hjælpere det som redskabsskur. For så var det ikke nødvendigt at transportere udstyr med fra Serridslev Kirke.

Gennem årene har Julius Munk Møller kunnet følge, hvordan bygningen blev brugt mindre og mindre.

- Det virkede som lidt fråds, siger han.

Han tog sine overvejelser med, da han blev valgt ind i Vær-Nebel Menighedsråd. Og det var her, han plantede ideen om at indrette det gamle våbenhus til pilgrimskapel. Og han tilbød, at han og hans kone ville tage sig af den hårdt tiltrængte istandsættelse.

Våbenhuset er det eneste, der står tilbage fra Nebel Kirkel. Foto: Søren E. Alwan
Annonce

Åbent døgnet rundt

Pilgrimskapel? Jo, fordi det med at vandre som pilgrim er oppe i tiden.

- Og så smitter det nok også af, at jeg er ud af en præstefamilie, smiler Julius Munk Møller.

Samtidig er der det rent praktiske: At et pilgrimskapel kan stå åbent døgnet rundt. Der skal ikke laves ordninger med at låse op og låse i.

Vær-Nebel Menighedsråd sagde da også god for ideen, graver Frank Poulsen gjorde det samme, og ægteparret kunne gå i gang.

Selv om Nebel Kirke er revet ned, fungerer kirkegården stadig. Foto: Søren E. Alwan
Annonce

Faglærte folk

De åbnede døren til en bygning, hvor puds fra væggene flød på gulvet, og hvor et loft af gipsplader ikke ligefrem harmonerede med stedets alder. Kun gulvet kunne bruges, som det er.

Heldigvis har de begge den nødvendige ballast: Julius Munk Møller arbejder i dag som kirketjener i Fredericia, men han er uddannet murer og har bl.a. været med til at sætte Tamdrup Kirke og Vor Frelsers Kirke i stand. Berrit Bach Møller er faglært maler, men har i dag skiftet til et job som social- og sundhedshjælper.

Så de to gik i gang. Mugede ud. Pudsede væggene op.

- Og min kone fuldspartlede hele loftet, fortæller Julius Munk Møller.

Hvorefter det hele blev kalket.

- Vi har vel samlet brugt en uges tid med kapellet, siger han.

Kun gulvet i kapellet kunne bruges, som det var, fortæller Julius Munk Møller. Foto: Søren E. Alwan
Annonce

Smidt på loftet

Indretningen skete med det, der kunne findes i Serridslev og Vær kirker.

- Oprindeligt fik Serridslev Kirke en døbefont i beton, som var moderne sidst i 1800-tallet. Siden er den skiftet ud med en romansk font, og den gamle font har i 70-75 år stået i kirkens kapel. Nu har vi flyttet den til pilgrimskapellet, fortæller Julius Munk Møller.

Her står den fyldt med sand, og her kan de besøgende placere de fyrfadslys, der ligger i en kurv.

Fonten er flankeret af to seks-armede lysestager i træ.

- De har formentlig været brugt ved begravelser i Serridslev Kirke, men er endt på loftet over kapellet, siger Julius Munk Møller.

Det samme skete i Vær med et krucifiks, som en lokal træskærer engang har foræret kirken. Nu er det kommet til ny ære og værdighed i pilgrimskapellet.

På bagsiden af kapellet er to gamle gravsten sat op. Den ene af dem er blevet kaldt Danmarks sureste, fordi alle personer på stenen - inklusive de fire evangelister - har mundvige, som vender nedad. Foto: Søren E. Alwan
Annonce

Baronens eftermæle

Det samme gælder en stenplade, der har været gravmæle over en baron.

- Pladen lå på gulvet i kapellet og lignede bare en plade. Så vi stillede den udenfor - indtil lyset en dag faldt i den rigtige vinkel; da kunne vi se, at i hvert fald ordet "baron" var hugget ind i pladen, fortæller Julius Munk Møller.

Så han og hans kone rensede pladen af, fik tydet hele indskriften og malede bogstaver og tal op. Derfor kan de besøgende i kapellet nu også sende et par venlige tanker til baron C.E.L.H.W. Wedell Wedellsborg, som døde i 1859, blot 37 år gammel.

Og som sagt - pilgrimmene kommer. Måske ikke alle vandrende. Men de finder kapellet og tager en stille stund dér.

Samtidig benytter de nok anledningen til at gå lidt rundt på Nebel Kirkegård. For det er en anden af stedets attraktioner: At her er både fredfyldt og en fantastisk udsigt over Nørrestrand.

Mindepladen over en baron var egentlig på vej til at ryge ud, da en tilfældighed afslørede indskriften. Nu er den malet op - inklusive et citat fra Ordsprogenes Bog, hvor den, der huggede teksten ud, måtte "glemme" et "hans", fordi det kneb med pladsen. Foto: Søren E. Alwan
Kapellet på Nebel Kirkegård står åbent døgnet rundt, fortæller Julius Munk Møller. Foto: Søren E. Alwan
Nebel Kirkegård er en fredfyldt plet med en smuk udsigt over Nørrestrand. Så de, der i sin tid byggede kirken, havde sans for naturens skønhed. Foto: Søren E. Alwan
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce