Annonce
Horsens

Navneskift hos Horsens-virksomhed

Stibo har det seneste årti opkøbt adskillige konkurrenter, bl.a. Scanprint i Aarhus. I 2014 rykkede man alle Scanprints aktiviteter - og dermed 80 ekstra arbejdspladser - til Horsens. Der er beskæftiget ca. 280 medarbejdere på trykkeriet i Horsens. Arkivfoto

Stibo Printing Solutions skifter navn til Stibo Complete - navnet skal sikre et stærkt og førende brand i Skandinavien.

Horsens: Stibo Printing Solutions, som bl.a. ejer det horsensianske trykkeri Stibo Graphic samt virksomhederne Color Print, Scanprint, Stibo Media og Sörmlands Printing Solutions, samler alle aktiviteterne under én identitet på tværs af forretningsenheder og landegrænser. Det sker med navneskiftet til Stibo Complete.

Navneskiftet bunder i et ønske om at signalere 360 graders kommunikationsløsninger, siger adm. dir. Søren Henriksen.

- Vores kunder efterspørger totalløsninger, der gør en forskel - eller one stop shopping, som man også kalder det. Vi tilbyder hele pakken, og det skulle vores nye identitet bygges op omkring. Derfor har vi valgt Stibo Complete som vores nye, fælles navn.

Annonce

450 medarbejdere

Indtil videre fastholdes de underliggende selskabsnavne i juridisk øjemed, mens Stibo Complete bruges i al ekstern kommunikation.

Sammen med det nye navn lanceres en helt ny visuel identitet og kommunikationsplatform, der skal sikre, at Stibo Complete som brand kommer til at stå stærkt i hele Skandinavien.

Stibo Complete beskæftiger 450 medarbejdere i fire lande, og er en del af Stibo-koncernen, som blev grundlagt i 1794 som Aarhus Stiftsbogtrykkerie.

Gennem årene har Stibo udviklet sig fra at være et traditionelt trykkeri til at være en moderne virksomhed, der udmærker sig inden for grafiske processer, produktion og software. Stibo-koncernen består i dag af Stibo Systems, CCI Europe og Stibo Complete.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Buketten erstatter festen og blomsterne bringes ud i bilen: Alternative løsninger hitter i havecentrene

Leder

Leder: Tak til efterskolen

Det er dyrt at have sit barn på efterskole. Det ved jeg kun alt for godt. Derfor blev jeg selvfølgelig også glad på min privatøkonomis vegne, da jeg fik en mail fra efterskolens forstander om, at jeg kan få noget af egenbetalingen tilbage. Det er et resultat af den aftale, der er indgået med undervisningsministeriet. Tak for det. Og måske især for den del af tilbagebetalingen, der handler om kostpenge. For alt det, jeg sparer på benzin frem og tilbage til arbejde i disse coronatider, ja, dem bruger jeg på at brødføde en stor, sulten teenager. Hvad angår den øvrige del af tilbagebetalingen, siger jeg selvfølgelig ikke nej til pengene. I hvert fald ikke så længe jeg er sikker på, at efterskolens medarbejdere stadig kan få løn, og efterskolen også kan eksistere efter corona. Hver dag siden efterskolen lukkede, har min søn siddet foran sin computer og modtaget undervisning. Idrætslærerne har på skift tvunget ham ud af huset for at tage billeder af blade i skoven, kramme træer eller bare løbe en tur. Lærerne lægger videoer ud og hjælper de unge mennesker med stadig at have en fornemmelse af at gå på efterskole. Nuvel, der er dage, hvor cybersamværet gør savnet større i stedet for mindre, men for det meste kommer sønnen ud af værelset med mere lys i øjnene, end inden timen begyndte. Jeg synes faktisk stadig, jeg får noget for pengene, selvom skolen er lukket. Så for mig er det vigtigste ved hjælpepakken ikke, hvad jeg kan få retur, men at lærerne kan få deres løn og beholde deres job på efterskoler, der stadig står klar til at tage imod vores børn og endda have råd til at gøre lidt ekstra for dem, når de forhåbentlig når tilbage til efterskolen og kammeraterne, inden skoleåret er omme. For hjælpepakke eller ej, så kan min søn og alle de andre efterskoleelever ikke få den tabte tid tilbage. Der er ikke nogen ny chance, uanset hvor mange penge jeg får retur.

Danmark

Liveblog: Politiet opfordrer til at sprede påskehandlen ud over flere dage

Annonce