Annonce
Debat

Naturligvis anerkender jeg ikke den meningsløse nedslagtning af hele minkerhvervet

Hans Kristian Skibby. Arkivfoto: Søren E. Alwan


Annonce

Læserbrev: Mogens Ingemann Thomsen, Lindved, spørger, hvorvidt jeg anser det som en forkert beslutning at udrydde alle mink i Danmark (i læserbrev 19. november, red.).

Svaret er ubetinget ja!

Ikke alene er det omsonst al den grund, at der fortsat er minkbesætninger i Norge, Sverige og Polen, som nu tilmed kan se frem til en stigende avlsproduktion af mink.

Ligeledes fordi den omtalte cluster 5 ikke er lokaliseret siden 12. september, og at den "almindelige" corona hos minkbesætninger burde bekæmpes ved at nedslå de smittede besætninger og gennemføre karantæneperioder på de pågældende ejendomme. Sådan som man praktiserer i eksempelvis Polen.

Ligeledes er der jo netop nu en vaccine undervejs, som med fordel kan benyttes på hele avlsbestanden af danske mink.

De burde således ikke nærmest uddø, og det burde heller ikke have resulteret i tab af 6000 arbejdspladser og tab af en succesfuld milliardeksport, som har genereret milliardindtægter til statskassen igennem de sidste 70 år!

I DF anmodede vi således om en ekstra undersøgelse allerede 4. november, så en såkaldt "second opinion" hos danske, men også internationalt anerkendte virologer og forskere i smittesygdomme kunne afklare, om regeringens reaktion var en overreaktion.

Den undersøgelse, som kunne have været forelagt allerede efter fem-syv dage, nægtede statsministeren at gennemføre.

Ligeledes nægtede statsministeren at inddrage de politiske partier i hele processen.

Så naturligvis anerkender jeg ikke den meningsløse nedslagtning af hele minkerhvervet.

Til forsvar for DF's forslag om en ekstra undersøgelse før påbegyndt aflivning af raske avlsdyr vidner klart, at EU-agenturet for sygdomsforebyggelse 12. november fremlagde deres undersøgelseskonklusioner, som fastslog, at risikoen ved cluster 5 er lav og lig andre mutationer af corona.

Eksperter fra Holland, Sverige og Danmark stod bag undersøgelsen.

12. november fremkom den øverste amerikanske ekspert i corona-bekæmpelse, Anthony Fauci, ligeledes med meldingen om, at dansk minksmitte ikke vurderes at true kommende vacciner imod corona.

Endelig var WHO (Verdenssundhedsorganisationen) 7. november ude i en lignende nedtoning af smitterisikoen fra minkbesætninger.


Så regeringen fejler totalt ved at bryde grundloven, nægte at inddrage de folkevalgte partier i Folketinget og ved at sende uniformerede soldater og også Rigspolitiet ud og true ejerne af godt 1100 danske virksomheder til at lukke og slukke!

Hans Kristian Skibby


Så regeringen fejler totalt ved at bryde grundloven, nægte at inddrage de folkevalgte partier i Folketinget og ved at sende uniformerede soldater og også Rigspolitiet ud og true ejerne af godt 1100 danske virksomheder til at lukke og slukke!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce