Annonce
Hedensted

Formand for Naturlegepark er sønderknust efter brand: Genopbygning kan koste op imod en halv million kroner

Juelsminde Naturlegepark er lukket på ubestemt tid. En brand har ødelagt det øverste tårn, og politiet har spærret parken af, fordi der er nedstyrtningsfare, og fordi området skal undersøges næremere. Foto: Elisabet D. Hyttel
Juelsminde Naturlegepark er lukket på ubestemt tid, efter en brand ødelagde det øverste tårn. Foreningen bag har længe ønsket videoovervågning, men har hver gang fået nej.

Juelsminde: - Jeg har slet ikke ord for, hvor forfærdeligt det her er. Tænk, at man ødelægger børns legetøj.

Ordene kommer fra formand for Juelsminde Naturlegepark, Glenn Jacobsen.

Søndag morgen fandt han og de andre frivillige bag den succesfulde legepark ud af, at en brand natten til 7. februar havde ødelagt det øverste tårn og dermed den store rutsjebane i parken.

Annonce


Naturlegeparken har været et lyspunkt for børnefamilier i den her tid, hvor meget andet er lukket ned, så det er bare så ærgerligt.

Glenn Jacobsen


Naturlegeparken er spærret af på ubestemt tid, både fordi politiet skal have mulighed for at sikre spor fra området, og fordi der er nedstyrtningsfare fra det brændte tårn.

- Umiddelbart står tårnet ikke til at redde. Måske kan fundamentet genbruges, men det er noget af det, vi skal have set på sammen med firmaet, der har bygget det, siger Glenn Jacobsen.

Forsikring dækker måske

Juelsminde Naturlegepark er blevet til via private donationer, indsamlinger og bidrag fra det lokale erhvervsliv. Desuden har et stort hold frivillige brugt mange timer på at klargøre og passe parken, der har været et hit siden åbningen i juni.

Det øverst tårn, hvorfra der går en lang rutsjebane, er brændt. Hele området er spærret af, mens politiet undersøger stedet. Foto: Elisabet D. Hyttel

- Alt det frivillige arbejde er spildt, og det gør mig virkelig ked af det, siger Glenn Jacobsen.

Naturlegeparken har tegnet en forsikring, og man går nu i gang med at undersøge, om den kan dække ødelæggelserne.

- Vi har ikke det endelige overblik, men reparationen kan løbe op i en halv million kroner, siger Glenn Jakobsen, der heller ikke tør give et bud på, hvornår naturlegeparken kan genåbne.

Annonce

Ønskede videoovervågning

Det er ikke første gang, naturlegeparken har været udsat for hærværk.

I løbet af efteråret er der sket hærværk på toiletbygninger, legeredskaber og stjålet projektrører.

- Vi har længe haft en ønske om at sætte videoovervågning på, men tre gange har vi fået nej fra politiet. Nu er der så sket hærværk endnu en gang, så nu synes vi, at det er nok, siger Glenn Jacobsen.

Juelsminde Naturlegepark appellerer til, at hvis der er nogen, der ligger inde med oplysninger om nattens brand, skal de kontakte politiet.

- Hvis man ikke ønsker at gå til politiet, kan man også kontakte naturlegeparken, siger formanden.

Hvornår Juelsminde Naturlegepark kan genåbne, vides ikke. Hele parken, med undtagelse af padeltennisbanerne, er lukket. Foto: Elisabet D. Hyttel

Juelsminde Naturlegepark

Ligger på Odelsbjerget i Juelsminde på jord, der tilhører Schou-Fondet.

Er blevet etableret af frivillige kræfter og har fået økonomisk støtte fra både private, fonde og erhvervslivet.

Parken har kostet otte millioner kr. og åbnede i juni 2020.

Ud over lege- og motionsredskaber rummer parken en scene, en multibane, en gasgrill med møntindkast, et madpakkehus, to padeltennisbaner, to toiletter og en kiosk.

Parken er gratis at benytte og har åbnet hele året.

Annonce
Horsens

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Horsens For abonnenter

Fra sofatid foran tv'et til huskøb i Stensballe: - I Horsens er der noget for alle

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Mandagens coronatal: 1411 nye coronasmittede - højeste tal i efteråret

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Ny øverste chef for 7000 kommunalt ansatte i Horsens: Charlotte Lyrskov udnævnt til ny kommunaldirektør

HH Elite For abonnenter

Kvalitet og bredde til forskel: HH Elites ti måls-sejr afslørede disse fire afgørende styrker

Erhverv

Første af sin art i Danmark: Nu er byggeriet af kollegium for håndværkere i gang på godsbanearealet

Podcast

Togbroen over Vejlefjord spøger stadig hos Else og John: - Om natten vil det blive helt forfærdeligt for os

Uden at orientere politikerne: Region afviste at bakke op om ALS-forskning i Grindsted

Horsens For abonnenter

Tomt torv i Horsens skal snart være fortid, hvis det står til borgmesteren: Vi skal række ud til klyngen af stadeholdere

Horsens

Partiformand var med til at skyde Venstres valgkamp i gang: Ravn vil sætte en stopper for beskidt spildevand, der havner i fjorden

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Erhverv

Hun vil inspirere til flere kulører i boligen: I ny butik på Bjerrevej kan man hente gode ideer

For abonnenter

Mette Frederiksens brutale højre hånd fra Esbjerg i fokus for vilde sms’er

Navne

Malene fra Horsens bliver ny chef for bibliotekerne og Borgerservice i Billund

Horsens For abonnenter

Stadeholderne bliver væk fra Horsens: 'Jeg har hørt, at det er helt dødt'

Horsens

Vil du blive klogere på kandidaterne, inden du sætter dit kryds? Her er overblikket over de lokale vælgermøder

Annonce