Annonce
Brædstrup

Naturforening fejrer 60 grønne år

I 60 år har tusindvis af børn, unge og voksne at udforske naturen i fællesskab i regi af Natur & Ungdom. Det fejrer foreningen på Klostermølle ved Mossø lørdag 28. september. Foto: Natur & Ungdom
Lørdag 28. september fra kl. 13 inviterer den grønne forening Natur & Ungdom til sit 60 års jubilæum med fest, naturdebat og aktiviteter på Klostermølle.

Klostermølle: Fest, faglighed og fællesskab i naturen går op i en højere enhed, når Landsforeningen Natur & Ungdom fejrer sit 60 års jubilæum lørdag 28. september på Klostermølle ved Mossø.

- Vi glæder os til at markere den runde dag for vores forening. Den begyndte i 1959 som et forum for biologistuderende og andre naturnørder. I dag - 60 år senere - har den udviklet sig til at være Danmarks eneste forening, der tilbyder børn, forældre og bedsteforældre at opleve, bruge og lære om naturen i fællesskab, siger Morten Helms Brask, formand for Natur & Ungdom.

Festdagen begynder kl. 13 med en tale af Jacob Jensen, næstformand i Friluftsrådet.

- Jeg ser frem til at fejre Natur & Ungdom, da foreningen - i en tid, hvor stadig flere ikke har et forhold til naturen - har en helt særlig, og vigtig, tilgang til at få unge ud i den, fastslår Jacob Jensen.

Annonce

Smagsprøver og debat

På festdagen vil der være forskellige grønne aktiviteter såsom bålmad, og for børnene er der blandt andet sneglevæddeløb, gæt en lort og kunst af ler med ’Natur-Mikkel’ Rødvig.

Derudover er der også fortællertelt, hvor Claus Helweg Ovesen, biolog og formand for Natur & Ungdom 1970-71, leverer anekdoter, minder og milepæle fra Natur & Ungdoms historie.

Senere vil der også blive diskuteret natursyn gennem tiderne. I panelet sidder naturvejlederne Bjørli Lehrmann og ’Natur-Mikkel’ Rødvig, biolog Michael Stoltze og Fabian Vennekilde, mens ordstyrer er Rune Kjærgaard Lange fra hovedbestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening.

Hele jubilæumsdagen kan opleves på Klostermølle lørdag 28. september fra klokken 13 til 18.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Panduro advarer mod billethajer: - Svindelfirmaerne går ikke kun efter de store, udenlandske artister

Annonce