Annonce
Indland

Nationalmuseet lokkede gæster til trods historisk varm sommer

Nationalmuseet dækker over 20 museer og besøgssteder, heriblandt Nationalmuseet i København.

Nationalmuseet fastholdt besøgstallet i 2018 trods historisk varm sommer.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Nationalmuseet.

Nationalmuseets 20 museer og besøgssteder i Danmark bød i 2018 velkommen til i alt 1.837.700 besøgende. Tallet er næsten på niveau med 2017, hvor det samlede besøgstal var 1.858.068.

- Jeg er glad for at konstatere, at vi har fastholdt vores samlede besøgstal i et år, hvor badestrande og bøgeskove var meget svære at konkurrere med over hele sommeren.

- Det er skønt at mærke, at når vi rækker ud til et bredt publikum med nye initiativer, så har det en mærkbar effekt. Det er de erfaringer, vi skal bruge i den langsigtede udvikling af museet, siger Nationalmuseets direktør, Rane Willerslev, i pressemeddelelsen.

Ud over Nationalmuseet i København er der fremgang i besøgstallene på blandt andet Christiansborg Slot.

Her var 436.580 nysgerrige gæster forbi i 2018 mod 431.536 i 2017.

På Frilandsmuseet - Det Gamle Danmark registrerede man 119.211 gæster i 2018 mod 116.083 året før, mens Kronborg Slot og Kongernes Jelling har opretholdt de høje besøgstal fra 2017.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Erling kaster op to gange hver nat - du må ikke begå samme fejl som mig

Annonce