Annonce
Udland

Nasa efterforsker den måske første forbrydelse begået i rummet

Str/Ritzau Scanpix
Astronauten Anne McClain anklages for at have skaffet sig adgang til sin hustrus bankkonto uden tilladelse.

Den amerikanske rumfartsadministration Nasa efterforsker det, der kan vise sig at være den første forbrydelse begået i rummet nogensinde.

Det rapporterer The New York Times.

Den amerikanske astronaut Anne McClain, som er lesbisk, er således anklaget for identitetstyveri og ved på utilbørlig vis at have skaffet sig adgang til sin hustrus økonomiske oplysninger.

Det skulle angiveligt være sket under McClains seks måneder lange mission om bord på Den Internationale Rumstation (ISS).

Anne McClains hustru, Summer Worden, indgav tidligere i år en klage til den amerikanske forbruger- og konkurrencestyrelse, Federal Trade Commission (FTC).

Det skete, efter at hun angiveligt havde fundet ud af, at Anne McClain havde skaffet sig adgang til hendes bankkonto uden tilladelse.

- Jeg var temmelig forfærdet over, at hun kunne finde på at gå så langt. Jeg vidste, at det ikke var okay, siger Summer Worden til The New York Times.

Anne McClains advokat siger, at astronauten ikke har gjort noget galt.

McClain fik ifølge advokaten adgang til kontooplysningerne, mens hun var om bord på ISS for at føre tilsyn med parrets fælles økonomi - noget hun har gjort i det meste af den tid, de har været sammen.

Ifølge The New York Times har efterforskere fra Nasa kontaktet begge kvinder for at forsøge at komme til bunds i sagen.

Anne McClain og Summer Worden blev gift i 2014.

I 2018 søgte Worden om skilsmisse, efter at McClain havde anklaget hende for overgreb. En anklage som Worden hævder er en del af et forsøg fra McClains side på at få forældremyndigheden over Wordens søn.

Et par måneder senere drog Anne McClain på mission i rummet, og kort efter opdagede Summer Worden angiveligt, at McClain havde skaffet sig adgang til hendes bankkonto uden tilladelse.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce