Annonce
Horsens

Narkohund på natklubbesøg: Der er ikke mere narko i nattelivet, men den er blevet mere synlig

Jens Gønge Mikkelsen er medindehaver af Sölibat, Hemingway's og Jin Bar i Horsens og slår fast, at narko intet har at gøre i nattelivet - derfor er besøg af en narkohund helt naturligt. Han og en stribe andre restauratører er med i Drug Stop Horsens. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Et besøg af en narkohund er primært en markering af, at stofferne intet har at gøre på de lokale værtshuse og natklubber, lyder det fra aktørerne bag Drug Stop Horsens.

Horsens: - Vi forhindrer ikke alting - det ved vi godt. Men gæsterne skal vide, at der er en reel risiko, og at der er ret hård konsekvens: to års karantæne i nattelivet. Det er meget for et ungt menneske.

Jan Asmussen er SSP-koordinator og viceungdomsskoleleder og har i mange år været med i samarbejdet Drug Stop Horsens, der indbefatter politiet, bevillingsnævnet og restauratørerne. De har ét fælles mål: Horsens skal være et trygt sted at gå i byen. Narkotika har intet at gøre på de lokale diskoteker og natklubber, som Jan Asmussen siger.

Aktørerne i Drug Stop Horsens stod sammen om et besøg af en narkohund natten mellem fredag og lørdag på Sölibat, Hemingway's og Restaurant Wulff.

Jagtbar, Corfitz, Hekkenfeldt, Zwei Grosse Bierbar og senest Vitus Berings Pub er også del af Drug Stop Horsens.

Annonce

Vi har et rigtig fint samarbejde med restauratørerne. De vil deres natteliv og by. De er nogle gange hårdt prøvede med berusede folk, men de står fast og gør et godt stykke arbejde.

Jesper Julian Christensen, Sydøstjyllands Politi

Narkoen er blevet mere synlig

Og hvorfor var det så tid til et besøg af en narkohund?

Jesper Julian Christensen er Sydøstjyllands Politis faste mand i samarbejdet og forklarer, at der ikke er formodning om mere narko i bybilledet, men restauratørerne har givet udtryk for, at det er blevet mere synligt - altså at gæsterne end ikke forsøger at skjule indtaget.

- Det er vigtigt at understrege, at vi fra politiets side altid har fokus på at minimere stoffer i nattelivet. Patruljer tager stikprøver, når der er mistanke, og vi sender en specialpatrulje fra tid til anden, siger politikommissæren.

- Hvad er tidligere erfaringer med en narkohund?

- Når folk finder ud af det, vender nogle om og går. Kommer der en narkohund, smider man det, man har. Jeg har ikke en forventning om en masse sager. Det er mest en markering af, at vi er opmærksomme, siger Jesper Julian Christensen.

- Vi har et rigtig fint samarbejde med restauratørerne. De vil deres natteliv og by. De er nogle gange hårdt prøvede med berusede folk, men de står fast og gør et godt stykke arbejde, uddyber han.

På en nat med narkohund er politiet til stede med det almindelige beredskab, men har også ekstra ressourcer, som kan hjælpe til om nødvendigt. I første række er det dørmænd og hund/hundefører, der klarer narkotestene.

Stoffer tjener intet godt

Jens Gønge Mikkelsen, en af forretningspartnerne bag både Sölibat og Hemingway's, bekræfter SSP-aktørernes udlægning af tilstanden anno 2019:

- Narko tjener intet godt, og vi gør en aktiv indsats for at forhindre det. Det er der konsensus om - og har altid været det. Det er ikke blevet værre end tidligere, altså for 5-10 år siden, siger han.

Normalt er det restauratørerne, der betaler for narkotestene, men ved de særlige aktioner som narkohunde-besøget er der økonomiske midler at hente fra kommunen, forklarer Jan Asmussen, der har købt drugtestene til denne weekend.

- Hunden fanger ikke en masse på fersk gerning, men den er visuel og får folk til at tænke: Ups, det er måske en dårlig idé at tage salgsposer med.

Jan Asmussen betoner vigtigheden af, at alle natbeværtninger er med.

- Det nytter ikke, at én restauratør slår hårdt ned, for så sender han bare kunden videre til en konkurrent.

Drug Stop Horsens

SSP (samarbejde mellem skole, sociale myndigheder og politi) er sammen med blandt andre politiet og restauratørerne med i Drug Stop Horsens-samarbejdet.

Det indebærer blandt andet følgende:

- at der synligt skiltes med Drug Stop Horsens-logoer og -opslag

- at der tages drugtest på gæster ved mistanke om, at de er påvirkede af eller medbringer/sælger stoffer

- at der udstedes karantæne i minimum to år til gæster, som testes positive/er påvirkede eller medbringer/sælger stoffer

- at man er solidarisk, således at karantæne på grund af stoffer hos en af Drug Stop Horsens-samarbejdspartnerne også medfører karantæne hos de øvrige samarbejdspartnere i nattelivet

- at dørmænd/restauratører aktivt medvirker ved spotning, testning og håndhævelse af kollektive karantæner

- at der er mulighed for lejlighedsvis brug/besøg af narkohund

- deltagelse i Trygt nattelivs-samarbejdet (fire-fem møder årligt)

- at politiet i aftalte perioder har øget fokus på stofproblematik i nattelivet og efter aftale kan styrke beredskabet

Ingen hænges ud offentligt

Narkotestene er ikke offentlige gabestokke. De klares sobert og ordentligt, som Jan Asmussen siger, og lovgivningen giver ikke mulighed for at føre kartotek over karantæneramte. Horsens er dog ikke større, end at dørmændene kender de formastelige og nok skal afvise dem ved døren, hvis de forsøger at komme ind.

Jan Asmussen har en koordinerende rolle og ser det som sin opgave at skabe de optimale forhold for et natteliv, som forældre tør sende deres børn ud i. Erfaringerne samles og vendes på gruppens fire-seks årlige møder, hvor det blandt andet diskuteres: Er der flere påvirkede i nattelivet? Er det på tide at sende en hund ud?

En natklubindehaver kan til enhver tid bede en gæst om at tage en test. Er den negativ, vanker der som regel en gratis fadøl.

- I praksis siger de fleste det inden en test, hvis de har taget noget, forklarer Jan Asmussen.

Slår en narkotest positivt ud, betaler gæsten de 200 kroner, det koster - og kan så i øvrigt se frem til to års karantæne fra de lokale beværtninger.

Jan Asmussen er SSP-koordinator og del af Drug Stop Horsens-samarbejdet. Han er glad for, at restauratørerne i byen står sammen om at gøre nattelivet til et trygt sted for unge. Arkivfoto: Lars Juul
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Dårligt argument for dyrere børnepasning

Fra nytår bliver det dyrere at få passet sine børn i Horsens Kommune. Den slags er en politisk beslutning, og Horsens Byråd er naturligvis i sin gode ret til at sætte prisen op og ned alt efter politisk prioritering. Så langt så godt, og indrømmet, det er svært tit og ofte at skulle forklare prisstigninger, men det er er altså tæt på være verdens dårligste argument, når man forklarer prisstigningen med, at kommunen tilfører syv millioner kroner ekstra til området. Flere kommunale kroner er altså lig med, at man som forældre skal betale mere, lyder logikken. Argumentet holder også så langt, at for at få økonomien til at hænge sammen, når vi skal have passet de små i vuggestue, dagpleje, børnehave eller sfo, er der også en forældrebetaling. Den må maksimalt andrage 25 procent. En sats, der er indført, så ingen kommuner uhæmmet bruger den knap at skrue på, når der skal lægges budget. Nøgleordet her er maksimalt. For det er klart, at forældrebetalingen stiger, når procentsatsen fastholdes, og det samlede budget stiger, men i ordet maksimalt ligger også, at man selvfølgelig kan sætte satsen ned, så forældrene ikke skal betale mere for at få passet børn efter nytår. Der kan være mange gode argumenter for at tilføre midler til børnepasning og at lade forældrebetalingen stige, men der er ingen sammenhæng mellem flere midler og øget forældrebetaling. Horsens Byråd kunne uden problemer vedtage, at det fra nytår skulle være billigere for forældrene at sende deres børn i kommunale pasningstilbud og samtidig tilføre flere midler for at kunne ansætte eksempelvis flere pædagoger. Det kunne eksempelvis være begrundet i at ville tiltrække flere børnefamilier til kommunen. Det er en politisk beslutning med tilhørende solide argumenter, som man så kan være enig eller uenig i, men at sige, at forældrene skal betale mere, fordi kommunen bruger flere penge på området, har ingen logisk sammenhæng.

Annonce