Annonce
Erhverv

Nannas neglesalon er kommet på landkortet

Nanne Brink Jørgensen (forrest) og hendes fuldtidsmedarbejder Simone Hansen var lutter smil forleden. Salonen på Bredgade 29 er kåret som årets neglesalon, og det resulterede i gaver og blomster. Foto: Peter Hald
Ung iværksætter fra Brædstrup har fået vind i sejlene: Hendes negle- og skønhedsklinik har fået en pris.

Brædstrup: Der er en bemærkelsesværdig trend i Brædstrup. I de senere år er der kommet flere og flere kvindelige iværksættere, der har åbnet nye butikker og små virksomheder.

En af dem er 25-årige Nanna Brink Jørgensen, indehaver af negle- og skønhedssalonen No.29 (tidligere Nails by Nanna) på Bredgade 29 i Brædstrup. Som mange andre selvstændige har Nanna Brink Jørgensen kæmpet og døjet med corona-nedlukningen, men hun har også udnyttet den ekstra tid, hun fik at gøre med.

Hun har nemlig taget en uddannelse. I mandags bestod hun som læge-eksamineret hudterapeut, og det betyder, at hun kan føje noget ekstra på paletten i den voksende klinik på Bredgade. Her er der nu fem ansatte, og klinikken er også vokset rent fysisk med 50 ekstra kvadratmeter, da der nu er indrettet to nye behandler-rum og et nyt baglokale.

Annonce

Og som en ekstra fjer i hatten blev No. 29 i weekenden kåret som Årets Salon ved begivenheden Danish Nail Awards, der fandt sted på Hotel d'Angleterre i København.

- Det er virkelig stort i neglebranchen - nærmest en Oscar for negle-folk, og det er noget, der er med til at sætte os på landkortet. Og jeg skal huske at sige tak til alle de gode lokale kunder, der har stemt på os. Vi har altså en fantastisk lokal opbakning, siger Nanna Brink Jørgensen med et kæmpesmil.

Nanna Brink Jørgensen er en ud af flere kvindelige iværksættere fra Brædstrup, der har startet nye virksomheder i byen. Foto: Peter Hald

Hun skal snart være med til at fuldføre den sidste finish på salonen. På den helt nye udstillingsrude kommer der et stort logo med salonens navn, og så er klinikken helt klar til at tage imod sommerens kunder.



Det er virkelig stort i neglebranchen - nærmest en Oscar for negle-folk...

Nanne Brink Jørgensen, indehaver



Nanna Brink Jørgensen regner med, at der bliver travlhed. Der sker noget godt i Brædstrup, og en bølge af optimisme skyller gennem byen, understreger hun:

- Det er en stor fornøjelse at gå rundt i byen og se de nye butikker, der er åbnet, og det er imponerende, hvad Brædstrup har formået, siger hun.

Som kvinde er hun begejstret for, at adskillige af de nye butikker drives af lokale kvinder, og det er en tendens, der er slået stærkt igennem i de senere år.

Styr på tingene

Kvinde eller mand - tingene kommer ikke af sig selv. Der skal være styr på sagerne, og blandt andet har Nanna Brink Jørgensen fokuseret på, at regnskab og revision kører optimalt:

- Omkring 70 procent af alle nye virksomheder må lukke indenfor det første år, fordi de ikke har haft styr på regnskaberne, momsen og alt det, så her har jeg købt mig til god hjælp, fortæller hun.

Planlægning og tjek på kalenderen er også vigtigt, ikke mindst når man har små børn:

- Min mand Anders og jeg har fire sammenbragte børn, hvor de to bor hjemme på fuldtid, og jeg har altid lagt vægt på at prioritere børnene højt. Og det kan godt lade sig gøre, selv om man har små børn. Man kan planlægge tingene, så der er tid til det hele, siger Nanna Brink Jørgensen.

Alle fem medarbejdere i salonen er kvinder, og det er hovedparten af kunderne også - men der er også mandlige kunder.

- Vi har faktisk en hel del mænd, der kommer her for at få ansigtsbehandlinger og hudbehandlinger, og her vil vi måske få flere. For eksempel begynder vi med lysbehandlinger og jeg tager også fat på at behandle acne, siger Nanna Brink Jørgensen.

- Det er en stor fornøjelse at gå rundt i byen og se de nye butikker, der er åbnet, siger Nanna Brink Jørgensen, som for nylig har udvidet sin klinik med 50 kvadratmeter. Foto: Peter Hald
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Odder

Sur smiley til restaurant i Odder

Hedensted For abonnenter

Mor til krænket dreng: Min søn kom og fortalte, at der var blevet pillet ved ham...

Odder

Ulykke i Odder skaber lange køer

Annonce