Annonce
Brædstrup

Nannas neglesalon er gået fra en til seks ansatte på to år: Nu er hun indstillet som årets salon

Der har været gang i neglesalonen NbyN, hvor Nanna Brink Jørgensen på blot to et halvt år har udvidet fra en til seks ansatte. Nu er NbyN også indstillet som årets neglesalon i Danish Nail Award. Foto: Henrik C. Sandvad
Neglesalonen NbyN eller Nails by Nanna i Brædstrup er på blot to et halvt år gået fra en microsalon i entreen i privaten til en stor butik med seks ansatte. Nu er 25-årige Nanna Brink Jørgensen indstillet til årets neglesalon som en blandt fem saloner i landet.
Annonce

Brædstrup: Neglesalonen NbyN eller Nails by Nanna på Bredgade i Brædstrup er et navn, man er begyndt at lægge mærke til i neglebranchen.

Den lokale neglesalon er netop blevet indstillet til en nystiftet pris i branchen, Danish Nail Award, hvor NbyN skal dyste mod fire andre saloner i landet i kategorien Årets Salon.

- Indstillingen er foregået som en afstemning blandt kunder og folk i neglebranchen, og jeg er  vild glad og stolt over, at vi er en af fem butikker i landet, der er nomineret. Det er dejligt at mærke en så god opbakning både blandt vores lokale kunder, men også fra andre i neglebranchen, siger Nanna Brink Jørgensen.

Annonce

Neglesalon med vokseværk

Selve vinderen afsløres 22. januar 2021 ved en prisuddeling i København, og her håber indehaveren naturligvis at komme helt til tops. Det er kun to et halvt år siden, at 25-årige Nanne Brink Jørgensen åbnede sin neglesalon i entreen i privaten på Skovvejen i Brædstrup. Sidste år rykkede den unge iværksætter ind i en nyistandsat salon på Bredgade 29, og nu er der i alt seks ansatte i butikken.

- Det hele er gået så stærkt, og det er helt vildt dejligt at se, at forretningen vokser og udvikler sig. Det betyder meget for mig, da jeg selv har skabt det hele fra bunden, siger Nanna Brink Jørgensen.

Lidenskab, faglig dygtighed, rengøring, kundeservice og professionalisme er nogle af kriterierne, som de nominerede til årets salon indeholder ifølge Danish Nail Award. Her ses indehaver Nanna Brink Jørgensen (t.h.) med salonens seneste ansatte Winnie Gertz. Foto: Henrik C. Sandvad

Kunderne kommer langvejs fra for at få ordnet negle eller vipper hos NbyN. Således har den lokale neglesalon i Brædstrup kunder fra Horsens, Silkeborg, Vejle, Aarhus og sågar Aalborg og Esbjerg.

- Det er nok sådan med neglesaloner, at når man først finder én, som man synes, er dygtig, og hvor man er glad for at være, så kører man også gerne langt efter det. At folk vil køre langt for at besøge min salon, er jeg naturligvis rigtig stolt og ydmyg over, lyder det fra indehaveren.

Annonce

Vil være større i Brædstrup

Den lokale neglemager har tidligere ytret ønske om at udvide med flere forretninger i andre byer, og de planer er stadig i spil, men først skal potentialet i Brædstrup udnyttes fuldt ud.

- Jeg mener stadig, at der er mere at hente i salonen i Brædstrup, og før det er sket, vil jeg ikke ud og åbne flere butikker. Jeg mener stadig, at vi godt kan blive større i Brædstrup med flere folk og flere kunder. Når vi er kommet op på et andet plan her i byen, kan jeg altid begynde at kigge på andre butikker, siger Nanna Brink Jørgensen.


Det hele er gået så stærkt, og det er helt vildt dejligt at se, at forretningen vokser og udvikler sig. Det betyder meget for mig, da jeg selv har skabt det hele fra bunden.

Nanna Brink Jørgensen


Nails by Nanna har også flere ting i støbeskeen, der skal få foreningen til at vokse. Salonen er netop klar med en ny webshop, hvor NbyN vil sælge alle de produkter, som også sælges i butikken. I de nye år starter salonen op med lyskilde-behandlinger til ansigtet, og der vil komme flere behandlinger til hen ad vejen, lover indehaveren.

- Så vi prøver hele tiden at udvikle os, så vi kan tilbyde vores kunder lidt ekstra. Vi vil gerne tilbyde en bred palette inden for velvære, siger Nanna Brink Jørgensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Hvornår kan jeg blive vaccineret? Hvordan foregår det? Hvad med transport? Få svar på en række spørgsmål om corona-vaccinen

Annonce