Annonce
Hedensted

Naja fik sit drømmejob og fandt ud af, at det slet ikke var det hun ville: Nu er hun selvstændig

Naja Abildgaard er som HR-konsulent interesseret i at få bløde værdier som kultur og menneskesyn til at spille sammen med de mere hårde forretningsmæssige interesser. Foto: Mads Dalegaard
38-årige Naja Abildgaard var højt på karrierestigen som øverste HR-chef for 250 medarbejdere, da hun i sin sommerferie traf en beslutning om at sige sit job op og blive selvstændig med egen konsulentvirksomhed.
Annonce

Uldum: Kender I det? Man har stræbt efter noget hele sit liv, og når man så opnår det, så var det måske slet ikke det, man ville?

Sådan har det i hvert fald været for 38-årige Naja Abildgaard fra Uldum.

Hun traf i sommerferien - for det er i ferierne, hvor man har ro til at tænke, at alle de svære beslutninger træffes - beslutningen om at sige sit job som HR-chef i virksomheden Dynaudio i Skanderborg op og kaste sig ud i livet som selvstændig.


Jeg kunne mærke, at jeg ikke var den bedste udgave af mig selv i det job

Naja Abildgaard


- Siden jeg blev færdig på universitet har målet jo være at blive HR-chef i en større virksomhed. Da jeg så opnåede det, var forløsningen, der ikke rigtig. Jeg kunne mærke, at jeg ikke var den bedste udgave af mig selv i det job, fortæller Naja Abildgaard om baggrunden for, at hun i oktober blev selvstændig med virksomheden Abildgaard Management.

Med udgangspunkt fra køkkenbordet i hjemmet på Lille Kongens Ager i Uldum vil Naja Abildgaard nu hjælpe små og mellemstore virksomheder med alt fra rekruttering og optimering af arbejdsprocesser til en analyse af trivsel på arbejdspladsen eller hjælp til at løse en konkret problemstilling.

- HR handler om en virksomheds interne liv. Mange ejerledede virksomheder har fuld fokus på salg og kunderelationen, men har måske ikke så meget blik for at optimere en organisation indefra. Det er der, jeg kan gå ind at hjælpe med et blik udefra og en indsigt i menneskelig adfærd, lyder det fra Naja Abildgaard.

Annonce

Kan løfte forretningen

Hun er bachelor i erhvervsøkonomi og samfundsvidenskab, samt cand. merc. i international ledelse og har bl.a. erfaring fra produktionsvirksomheder som Lego og hotel- og detailbranchen. Naja Abildgaard  tror på, at især små og mellemstore produktionsvirksomheder i området vil kunne bruge hende i deres virksomhed.

- Jeg brænder for at flytte på noget og gøre en forskel for folk. Man skal ikke lave HR for HR's skyld, men ved at  flytte en organisation den rigtige vej mod mere innovation og fleksibilitet, skaber det mere motiverede medarbejdere. Og det kan løfte en forretning helt enormt, lyder det fra Naja Abildgaard.

Blå bog Naja Abildgaard

Opvokset i Urlev ved Hedensted i en søskendeflok på fem.

Drømte som barn om at blive helikopterpilot i forsvaret eller ambulanceredder.

Yndlingsfag på universitetet var statistik.

Er gift med Niels Abildgaard, der er service-chef hos Kjærgaard i Løsning. Sammen har de en datter på 10 og en søn på seks år.

Har i 10 år været med i bestyrelsen i Uldum Antenneforening, hvor hun i dag er næstformand.

Hun har allerede de første kunder i hus og tror - selvom det kommer til at kræve hårdt arbejde  - på, at der er basis for en selvstændig HR-konsulent i Uldum.

- Det, jeg konstaterede i sommers, var, at det er for ensformigt for mig kun at være i én organisation, hvor tingene hurtigt kan komme til at drukne i drift. Ved at have mange forskellige kunder er jeg mere på dupperne, lyder det fra Naja Abildgaard, der dog ikke lægger skjul på, at det er en smule angstprovokerende at skulle stå på egne ben.

- Mest fordi jeg ikke er den fødte sælger, men nu har jeg taget beslutningen, og så må vi se, hvor det bærer hen. Jeg gør ikke så meget i at være nervøs. Det kan jeg ikke bruge til noget., Hvis det lykkes at få min virksomhed til at køre, er det fedt, og hvis det ikke gør, så har jeg i hvert fald prøvet det.

Naja Abildgaard har startet sin egen virksomhed Abildgaard Management, hvor hun tilbyder konsulent arbejde indenfor ledelse, HR og Organisationsarbejde. Foto: Mads Dalegaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Tre personer anholdt for afbrænding af statsministerdukke: En mistænkt er stadig på fri fod

Annonce