Annonce
Horsens

Naboer til Husoddestien er imod asfaltering: Denne løsning er den mindst ødelæggende

De tre naboer, der bor ud til Husoddestien, er meget uenige med kommunen i, at Husoddestien skal have ny belægning og belysning. Fra venstre er det Søren Riis Jensen, Peter Gammelby og Per Hjort Tolboe. Foto: Søren E. Alwan

Husoddestiens fremtid har længe været diskuteret. Skal den opgraderes og ikke mindst hvordan? Kommunen ønsker at lave stien om til supercykelsti for at få flere op på sadlen, men stien skal beholdes som en natursti, mener en gruppe naboer til stien.

Horsens: Søren Riis Jensen, Peter Gammelby og Per Hjort Tolboe bor alle på Næsset - kun et stenkast fra Husoddestien. Søren Riis Jensens villa ligger endda lige ud til stien, som han har kig over fra sin stue.

De tre naboer har længe været imod ideen om ny belægning og belysning på Husoddestien. De mener nemlig, at det er en natursti, og at den skal bevares sådan.

- Det værste er tanken om, at man trækker det væk fra at være et vidunderligt naturområde til at lave det om til et transportstykke, siger Søren Riis Jensen.

Helt konkret frygter han, at stien skal ændre sig fra at være en sti, hvor de gående har førsteret, som han mener de har i dag, til en sti, hvor cyklisterne bestemmer.

- Det, jeg frygter allermest, er, hvis man laver en natursti, en gåsti, om til en cykelsti. Alle dem, der elsker at gå tur, bliver lige pludselig kastet væk til fordel for nogen, der bor et helt andet sted, og som gerne vil bruge den til at transportere sig igennem. Det virker helt vanvittigt, siger Søren Riis Jensen.

Annonce

Husoddestien


  • Kommunen har som erklæret mål at få flere borgere op på cyklen, og det kræver bedre cykelstier og generelle forhold for cyklisterne, mener byrådet.
  • Ifølge tal fra kommunen bruger horsensianerne bilen på mere end hver anden af deres daglige ture på under seks kilometer. Kun 15 procent bruger cykel på samme distance.
  • Husoddestien har gennem en længere periode skabt debat blandt borgere i Stensballe. Der er dem, der taler imod ny belægning og belysning, for at beskytte det rekreative område, og dem, der taler for, så det bliver lettere at komme rundt i kommunen på cykel.
  • Husoddestien er oprindelig en del af den jernbanelinje, der forbandt Horsens med Odder. Netop stiens historie havde kommunens arkitekter fokus på i deres oplæg på borgermødet i december.
  • Pris for projektet: 1,5 millioner kroner.

Kilde: Horsens Kommune.

Beboerne fra Næsset kan leve med, at der kommer lys på stien, men en belægning ønsker de slet ikke. Foto: Søren E. Alwan

Stien bør bevares, som den er

- Der er en større vision fra kommunens side om, at flere skal cykle, og der skal være færre biler. Hvorfor er er du imod en opgradering af Husoddestien, når den er en del af det her større perspektiv?

- Jeg er absolut ikke imod det større perspektiv. Jeg synes, det er vigtigt, at så mange som muligt sviner så lidt som muligt. Men jeg mener ikke, at stien bliver bedre. Den bliver lidt bedre at cykle på. Til gengæld mister man hele naturdelen, siger Søren Riis Jensen.

- Hvordan ser I helst, at området skal udvikle sig, hvis det ikke skal være, som kommunen foreslår?

- Vi ser overhovedet ikke, at området skal udvikle sig. Vi ser, at området er en del af den grundlæggende natur i Horsens, som man skal besøge, som den er, siger Søren Riis Jensen.

Peter Gammelby er samtidig uforstående over for, at kommunen ikke lytter til Danmarks Naturfredningsforening Horsens.

- Formanden for naturfredningsforeningen, Carsten Fynbo, er også modstander af det. Det synes jeg, at man som politiker bør lytte til, siger han.

Peter Gammelby (i midten) mener, at det er forkert at lade broen over indfjorden være, som den er, når kommunen samtidig ønsker en bred sti på 2,5 til 3 meter. Foto: Søren E. Alwan

Kan leve med belysning, men ikke belægning

Selvom utilfredsheden med kommunens planer for Husoddestien fortsat er stor, er byrådspolitikerne for længst blevet enige om, at stien skal opgraderes. Alle partier undtagen Enhedslisten stemte nemlig i sin tid for Trafik 2030, hvor planerne indgår.

Ifølge formand for plan- og miljøudvalget Martin Ravn (V) handler det nu mest af alt om, hvordan stien skal opgraderes, og altså ikke, om den skal opgraderes eller ej.

Men hvordan skal en opgradering af stien i så fald se ud - ifølge de tre naboer?

- Hvis den skal komme, så synes jeg, at man skal holde den i samme bredde, som den er nu. At man skal beholde samme belægning, som den har nu, men forbedre den de steder, hvor der ligger vand, ved hjælp af aquadræn. Man skal holde belysningen så lav som mulig, med så få lamper som muligt, og så skal det slukkes efter kl. 24 om aftenen, siger Søren Riis Jensen.

- Efter 22.30, indskyder Peter Gammelby.

Som udgangspunkt bliver broen over Sundet ved Nørrestrand ikke opgraderet. I hvert fald ikke ifølge forvaltningens oplæg til politikerne. Det, mener Peter Gammelby, er en fejl.

- Hvis de laver den cykelsti op til 2,5-3 meter i bredden, er det fuldstændig tåbeligt, de har sådan en smal bro. Hvis de vil have, nogen skal bruge den som supercykelsti, jamen, der vil ske det, at den ene vil køre ind i den anden og den tredje, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Leder: Tag debatten - den er gratis

Er der noget, der kan sætte sindene i kog i Horsens, er det byens udseende. Seneste eksempel er viceborgmester Martin Ravns læserbrev om, at Lilli Gyldenkildes Torv efter hans mening kan blive den næste ghetto i Horsens. Efterfulgt af et læserbrev af Sisse Landert, som græmmes over sin bys udseende. Efterfulgt af to læserbreve fra Andreas Boesen og Susan Gyldenkilde, som forsvarer byggeriet. I avisen og på hsfo.dk har vi gennem flere år dækket både planer, spadestik, beslutninger og kritik tæt og grundigt. Emnet optager vores læsere helt enormt. Det kan vi se både på hsfo.dk og i de kommentarer, vi får til artiklerne via Facebook. Derfor vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at afdække udviklingen og på fair og ordentlig vis bringe de forskellige synspunkter videre. Nogle af artiklerne bringer vi gratis på hsfo.dk, mens andre kræver, at man har betalt abonnement. Det får vi jævnligt kritik for af læsere, som mener, at når det er en artikel, der interesserer mange, bør den være gratis. Jeg medgiver, at vi selv har et medansvar for den manglende forståelse, fordi medierne i en periode forærede alt indhold væk på digitale platforme. Men i takt med fyringer af journalister og fotografer verden over er der ved at komme en forståelse for, at ordentlig journalistik koster penge at lave og er en vare, der skal betales for. I debatten om byens udseende tog kritikken en ny drejning, da byrådsmedlem Jakob Bille skrev følgende i en kommentar på Facebook: "Folkebladet kunne nu godt have gjort denne artikel tilgængelig for alle. De har jo valgt at gøre alle de kritiske indlæg tilgængelige for alle." Bare så der ikke er nogen tvivl: Læserbreve er altid gratis indhold på hsfo.dk. Uanset om de er for eller imod, hvad et byråd har besluttet. Fælles for det indhold, det kræver et digitalt abonnement at få adgang til, er derimod, at det er unik og selvstændig journalistik. Tendensen på vores og de fleste andre medier er, at flere og flere artikler bliver låst. På hsfo.dk har vi også det princip, at den daglige leder, som du læser her, er betalt indhold - bare ikke lige i dag, hvor alle kan læse med.

Annonce