Annonce
Horsens

Naboer til Husoddestien er imod asfaltering: Denne løsning er den mindst ødelæggende

De tre naboer, der bor ud til Husoddestien, er meget uenige med kommunen i, at Husoddestien skal have ny belægning og belysning. Fra venstre er det Søren Riis Jensen, Peter Gammelby og Per Hjort Tolboe. Foto: Søren E. Alwan

Husoddestiens fremtid har længe været diskuteret. Skal den opgraderes og ikke mindst hvordan? Kommunen ønsker at lave stien om til supercykelsti for at få flere op på sadlen, men stien skal beholdes som en natursti, mener en gruppe naboer til stien.

Horsens: Søren Riis Jensen, Peter Gammelby og Per Hjort Tolboe bor alle på Næsset - kun et stenkast fra Husoddestien. Søren Riis Jensens villa ligger endda lige ud til stien, som han har kig over fra sin stue.

De tre naboer har længe været imod ideen om ny belægning og belysning på Husoddestien. De mener nemlig, at det er en natursti, og at den skal bevares sådan.

- Det værste er tanken om, at man trækker det væk fra at være et vidunderligt naturområde til at lave det om til et transportstykke, siger Søren Riis Jensen.

Helt konkret frygter han, at stien skal ændre sig fra at være en sti, hvor de gående har førsteret, som han mener de har i dag, til en sti, hvor cyklisterne bestemmer.

- Det, jeg frygter allermest, er, hvis man laver en natursti, en gåsti, om til en cykelsti. Alle dem, der elsker at gå tur, bliver lige pludselig kastet væk til fordel for nogen, der bor et helt andet sted, og som gerne vil bruge den til at transportere sig igennem. Det virker helt vanvittigt, siger Søren Riis Jensen.

Annonce

Husoddestien


  • Kommunen har som erklæret mål at få flere borgere op på cyklen, og det kræver bedre cykelstier og generelle forhold for cyklisterne, mener byrådet.
  • Ifølge tal fra kommunen bruger horsensianerne bilen på mere end hver anden af deres daglige ture på under seks kilometer. Kun 15 procent bruger cykel på samme distance.
  • Husoddestien har gennem en længere periode skabt debat blandt borgere i Stensballe. Der er dem, der taler imod ny belægning og belysning, for at beskytte det rekreative område, og dem, der taler for, så det bliver lettere at komme rundt i kommunen på cykel.
  • Husoddestien er oprindelig en del af den jernbanelinje, der forbandt Horsens med Odder. Netop stiens historie havde kommunens arkitekter fokus på i deres oplæg på borgermødet i december.
  • Pris for projektet: 1,5 millioner kroner.

Kilde: Horsens Kommune.

Beboerne fra Næsset kan leve med, at der kommer lys på stien, men en belægning ønsker de slet ikke. Foto: Søren E. Alwan

Stien bør bevares, som den er

- Der er en større vision fra kommunens side om, at flere skal cykle, og der skal være færre biler. Hvorfor er er du imod en opgradering af Husoddestien, når den er en del af det her større perspektiv?

- Jeg er absolut ikke imod det større perspektiv. Jeg synes, det er vigtigt, at så mange som muligt sviner så lidt som muligt. Men jeg mener ikke, at stien bliver bedre. Den bliver lidt bedre at cykle på. Til gengæld mister man hele naturdelen, siger Søren Riis Jensen.

- Hvordan ser I helst, at området skal udvikle sig, hvis det ikke skal være, som kommunen foreslår?

- Vi ser overhovedet ikke, at området skal udvikle sig. Vi ser, at området er en del af den grundlæggende natur i Horsens, som man skal besøge, som den er, siger Søren Riis Jensen.

Peter Gammelby er samtidig uforstående over for, at kommunen ikke lytter til Danmarks Naturfredningsforening Horsens.

- Formanden for naturfredningsforeningen, Carsten Fynbo, er også modstander af det. Det synes jeg, at man som politiker bør lytte til, siger han.

Peter Gammelby (i midten) mener, at det er forkert at lade broen over indfjorden være, som den er, når kommunen samtidig ønsker en bred sti på 2,5 til 3 meter. Foto: Søren E. Alwan

Kan leve med belysning, men ikke belægning

Selvom utilfredsheden med kommunens planer for Husoddestien fortsat er stor, er byrådspolitikerne for længst blevet enige om, at stien skal opgraderes. Alle partier undtagen Enhedslisten stemte nemlig i sin tid for Trafik 2030, hvor planerne indgår.

Ifølge formand for plan- og miljøudvalget Martin Ravn (V) handler det nu mest af alt om, hvordan stien skal opgraderes, og altså ikke, om den skal opgraderes eller ej.

Men hvordan skal en opgradering af stien i så fald se ud - ifølge de tre naboer?

- Hvis den skal komme, så synes jeg, at man skal holde den i samme bredde, som den er nu. At man skal beholde samme belægning, som den har nu, men forbedre den de steder, hvor der ligger vand, ved hjælp af aquadræn. Man skal holde belysningen så lav som mulig, med så få lamper som muligt, og så skal det slukkes efter kl. 24 om aftenen, siger Søren Riis Jensen.

- Efter 22.30, indskyder Peter Gammelby.

Som udgangspunkt bliver broen over Sundet ved Nørrestrand ikke opgraderet. I hvert fald ikke ifølge forvaltningens oplæg til politikerne. Det, mener Peter Gammelby, er en fejl.

- Hvis de laver den cykelsti op til 2,5-3 meter i bredden, er det fuldstændig tåbeligt, de har sådan en smal bro. Hvis de vil have, nogen skal bruge den som supercykelsti, jamen, der vil ske det, at den ene vil køre ind i den anden og den tredje, siger han.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Klimaangst er de voksnes ansvar

Med mellemrum fortæller psykologer, hvordan flere og flere børn og unge bliver ramt af depression, angst og tvangstanker, fordi de er bange for, at Jorden vil blive oversvømmet, ødelagt af tørke eller helt gå under på grund af klimaforandringerne. Fænomenet har fået sit eget navn - klimaangst. At børn bliver bange, når de hører, at store dele af Danmark bliver oversvømmet, eller at jorden går under om 80 år, er ikke så sært. Problemet er, at vi voksne ikke er i stand til med ro i stemmen at sige: Du skal ikke være bange. Der sker ikke noget. Jeg har lige været en tur i Island - med fly, jeg indrømmer det straks. Her besøgte vi en gletsjer, som skrumper år for år. Og fik udpeget vulkanen Ok, som har været dækket af en gletsjer i 700 år. Det er den bare ikke længere. Søndag 18. august blev der holdt begravelse for Ok-gletsjeren, som er den første i landet, der er forsvundet på grund af klimaforandringer. På stedet er der sat en mindeplade op, som i et brev til fremtiden fortæller, at i løbet af de næste 200 år vil også landets øvrige gletsjere forsvinde. Skræmmende, når en af dem er større end Sjælland i udbredelse. De islandske gletsjere er bare ét eksempel på, hvorfor ikke kun børn, men også voksne bliver bange. Det nytter bare ikke noget, at vi som voksne udstråler angst og hjælpeløshed. Vi er nødt til både at fortælle og vise, at vi handler - at vi gør noget. Som voksne har vi en forbandet pligt til at sige til børnene, at vi tager ansvaret på os og forklarer, hvordan vi sammen kan være med til at redde kloden. Vi skal fortælle dem, at vi vil bruge mindre plastic og samle det ind, der har samlet sig som øer i verdenshavene. Og at vi skal huske at tage ispapiret og plasticposen med hjem, når vi er på strandtur. Alt det skal vi gøre, selv om der måske stadig bor en rest af tvivl inderst inde. Heldigvis bliver det mere og mere konkret, hvad vi kan gøre for at hjælpe klimaet. Som når en Gedved-borger i fredagsavisen fortæller, hvordan han sorterer sit affald i en grad, så der ikke er en krumme tilbage til skraldespanden.

Annonce