Annonce
Ikast-Brande

Naboer skeptiske overfor ny udstykning

Mads Larsen og Frank Sørensen (t.h.) fra Nørre Snede mener, at det vil være synd at bygge boliger på området nedenfor en fredet gravhøj. Foto: Peter Hald
Ny udstykning ved Kildebakken burde blive til rekreativt område i stedet for boliger, mener beboere i området. Men projektet fortsætter, siger udvalgsformand.

Nr. Snede: En boligudstykning mellem boligområderne Kildebakken og Skovbakken i Nørre Snede vækker stadig debat og skepsis. Flere naboer til den kommende udstykning er ikke begejstrede. En af dem, Mads Larsen på Skovbakken 22, har for nylig gjort kommunen opmærksom på, at et planlagt sti-forløb på området vil skære gennem hele tre fredninger.

- Kommunen overskrider en fredningszone op til en gravhøj, de bryder igennem et fredet stendige og går igennem et §3-beskyttet område. Og Ikast-Brande Kommunen dispenserer selv for overskridelserne, forklarer han.

Og sti-forløbet er blot ét af problemerne ved udstykningen, lyder det fra Mads Larsen.

Annonce

- Drop den udstykning. Den er tudetosset. Det vil være så synd at ødelægge det område. Det ligger jo lige i forlængelse af en række fredede gravhøje, og området gemmer på vigtige jernalderfund og historie fra middelalderen. Området burde sammenlægges med det nuværende §3-område nord for gravhøjen, så hele byen kan få fornøjelse af det rekreative område. Lige nu er arkæologer fra Museum Midtjylland i gang med at undersøge området, og de har faktisk fundet flere ting, blandt andet rester af jernalder-støberier og huse, fortæller Mads Larsen.

Mads Larsen påpeger, at udstykningen ligger i forlængelse af en række fredede gravhøje, og området gemmer på vigtige jernalderfund. Derfor burde det ikke bebygges, mener han. Foto: Peter Hald

- De arkæologiske udgravninger vil være med til at forhøje prisen for grundene. Og der bliver kun plads til 14 grunde. De bliver dyre, og flere af dem kommer til at ligge dårligt. Området er meget kuperet. Det vil være meget bedre at satse på en stor udstykning ved Bavnehøj-centret, der ligger i nærheden. Her vil der slet ikke være de samme problemer med fredede områder og fortidsminder, og der er plads til mange flere byggegrunde ved Bavnehøj, hvor byen er sikret byggegrunde mange år frem, siger Mads Larsen.

Hærvejs-område

Han og naboen Frank Sørensen mener, at det skrånende område mellem Kildebakken og Skovbakken bør bruges til noget helt andet end boliger: Nemlig et rekreativt Hærvejs/jernalderområde, hvor hensynet til fredninger, områdets arkæologiske værdier og ikke mindst den store interesse for at udvikle Hærvejs-turismen kan gå hånd i hånd.

- Ikast-Brande Kommune er jo kommet med i det nye Hærvejs-samarbejde, og lige her har vi et unikt område, der har spillet en stor rolle for Hærvejen. Det skal vi udnytte i byens ønsker om at blive Hærvejs-by. Området bør bevares. Hvis det bliver bebygget, risikerer vi at ødelægge en historie, som aldrig kan genskabes, siger Frank Sørensen.

Frank Sørensen står her ved en arkæologisk udgravning på Kildebakke-området, hvor man har fundet rester efter jernalder-støberier. Foto: Peter Hald

- Problemet vil også være, at hvis kommunen absolut vil insistere på at gennemføre denne udstykning, kan det komme til at bremse udviklingen i Nørre Snede. Jeg tror, at grundene vil blive svære at sælge - det kan tage lang tid, hvis grundene løber op i for eksempel en halv million kroner stykket. Og så længe de grunde ikke bliver solgt, bliver der helt sikkert ikke lavet flere andre udstykninger i byen, lyder det fra Frank Sørensen.

Annonce

Udvalgsformand: Udstykning fortsætter

Formanden for Ikast-Brande Kommunes teknik- og miljøudvalg, Henrik Engedahl (V) siger, at byggemodningen på den nævnte udstykning vil fortsætte.

- Det er besluttet, og lokalplanen er vedtaget. Og grundene bliver gode og attraktive. Det er klart, at udgiften på 1,3 millioner kroner til de arkæologiske undersøgelser skal lægges oven i prisen, men det har vi politisk vurderet, at det vil være holdbart, siger Henrik Engedahl, der i øjeblikket ikke kan komme med en konkret pris på grundene.

- Med udstykningen øst for Kildebakken færdiggøres den udvikling, der blev lokalplanlagt tilbage i 80’erne, hvor det sidste hidtil dyrkede areal nu gøres klar til byggemodning og udstykning. Det er forståeligt, at de nærmeste naboer kan have stor interesse i udsigten over åbent land eller areal, men hver gang byer vokser, så komme de, som hidtil har haft den yderste grund, til at ligge i anden række. Uanset hvor der udvides, lyder det videre fra Henrik Engedahl.

- Byggemodningen gennemføres naturligvis indenfor alle gældende regler for beskyttelse af både natur og historiske forhold. I øjeblikket undersøger professionelle folk således området for arkæologiske fund, som bør bevares. For min del er det positivt at Nørre Snede får mulighed for at udvikle sig og vokse, tilføjer han.

Henrik Engedahl siger, at en udstykning ved Bavnehøj-centret i nærheden godt kan komme på tale, men det er ikke vedtaget endnu. Nu skal man først have solgt de 14 grunde ved Kildebakken, siger han.

Mads Larsen og Frank Sørensen er her på vej op ad den fredede gravhøj, der ligger i nærheden af den kommende udstykning. Foto: Peter Hald
Annonce
Erhverv For abonnenter

Fra to mand i en kælder til 35 ansatte: Selv exceptionelle fragtproblemer stopper ikke smykkesucces fra Horsens

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Søndagens coronatal: 353 nye smittede det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens For abonnenter

DR-vært i skarp kritik af arkitekturen på Lilli Gyldenkildes Torv: - Hvordan kan det lade sig gøre, at man i 2021 bygger sådan her inde i centrum af en by?

Horsens For abonnenter

Naboer i oprør over dement mands chikane: Har sendt protestbrev til borgmesteren

Navne

Leg i klasseværelset bærer frugt: Hæder og en halv million kroner til lokal underviser

AC Horsens For abonnenter

Taktisk snilde fik kampen til at tippe til AC Horsens fordel: Derfor giver det grund til optimisme, at AC viste taktisk omstillingsparathed mod Nykøbing FC

Forbrug

Tilbud onsdag aften: Du får ekstra 50 procent rabat på datovarer i supermarkeder

Danmark For abonnenter

Sygeplejestrejke spænder ben for coronasmittede: Senfølgeramte venter i månedsvis på hjælp

AC Horsens

Videoanalyse: På to punkter var AC Horsens afgørende bedre, da Nykøbing blev besejret

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Horsens

Træer tager toppen af farten: Husoddevej skal være både smallere og smukkere

Tyskland

Live: Tysklandskender: Alle muligheder er i spil efter tæt valg

Hedensted

Video: Kandidater bød ind med løsninger på skrald, biodiversitet og drikkevand

AC Horsens For abonnenter

Karakterbogen: Disse fire AC Horsens-spillere gik forrest i sejren over Nykøbing

AC Horsens

Uvante målscorere bombede igen: Midterforsvarer og wingback har nu scoret halvdelen af AC Horsens' ligamål i sæsonen

Annonce