Annonce
Horsens

Nabo til middelalderfestival: Det er hyggeligt, men larmen er der uafbrudt

Preben Møller er som nabo til middelalderfestivalen genereret af larmen. Foto: Michael Svenningsen
Det er ikke uden gener at være nabo til Fængslet, der i denne weekend lægger ramme til middelalderfestival. Det fortæller tre naboer, der dog også har positive ting at sige om Fængslet som kulturinstitution.

Horsens: Folk i doubletter, veste og middelalderlige kjoler kommer vandrende ad Fussingsvej, Viborgvej og Vestervej. Biler holder i kø på Priorsløkkevej, nogle for at komme ind, andre for at komme væk. Lyden fra dramatiske trommeslag kastes ud fra Fængslet på toppen af bakken.

Det er lørdag formiddag, og middelalderfestivalen i Horsens er i fuld gang.

Et faktum, Preben Møller ville være klar over, om så han havde siddet for lukkede døre og vinduer i sit hus weekenden over.

Han bor på Priorsløkkevej og er blandt de naboer til Fængslet, der aldrig er i tvivl, når der foregår kulturelle begivenheder på Horsens' førende kulturvenue.

- Det er hyggeligt og dejligt, at der sker noget oppe på Fængslet, men det giver en masse larm. Det er frygteligt at bo så tæt på, for Priorsløkkevej bliver en motorvej, folk kører så stærkt, og larmen er der uafbrudt, hvad enten jeg er inde eller ude, siger Preben Møller.

Af samme grund havde han lørdag formiddag fundet noget af sit lidt mere støjende værktøj frem for at gå i krig med et hobbyprojekt.

- Jeg holder bedst larmen ud ved selv at larme lidt, siger han og griner.

Det er frygteligt at bo så tæt på, for Priorsløkkevej bliver en motorvej, folk kører så stærkt, og larmen er der uafbrudt, hvad enten jeg er inde eller ude.

Preben Møller

Larmende lastbiler

Preben Møller har boet i sit hus siden 2003, og han lægger ikke skjul på, at han han glædede sig, da Horsens Kommune i 2012 besluttede at gøre Fængslet til en kulturinstitution.

- Da de lukkede fængslet, frygtede man jo lidt, at det bare ville gro til, så det er udmærket, at det bliver brugt til noget, siger Preben Møller, der selv af og til benytter Fængslets arrangementer.

Han understreger samtidig, at middelalderfestivalen er væsentlig mildere, end når der eksempelvis er koncerter på Fængslet.

- For så kommer der en masse lastbiler kørende op ad vejen uden for huset, og det larmer voldsomt, siger han.

- Skulle jeg vælge mellem Fængslet som fængsel eller kulturinstitution, ville jeg vælge fængslet, siger han.

Smider dåser og tisser i hækken

At man som nabo til Fængslet er mere generet af koncerterne end middelalderfestivalen, er Brian Andersen enig i.

Han har boet på Vestervang siden 2001, og selvom han absolut ikke er utilfreds med at være nabo til Fængslet, har det dog sine gener, særligt under koncerter.

- Folk, der går forbi, smider dåser, og nogle pisser i hækken. Men sådan er det. Jeg har trods alt ikke fået baldret en rude endnu, siger han og griner.

Generne under middelalderfestivalen er få, slår han fast.

- Det er mest børnefamilier, der tiltrækkes, og ikke de samme typer, som for eksempel går til en Rammstein-koncert. Og der er sjældent trafikale belastninger. Det er i hvert fald ikke noget, der generer mig, siger Brian Andersen, der foretrækker Fængslet som kulturinstitution frem for et regulært fængsel.

- Det er mere trygt nu, frem for dengang det var et fængsel, hvor der var folk, som kastede ting over muren, siger han.

Lørdag formiddag var der pæn aktivitetet på vejene nær Fængslet, der der blev holdt middelalderfestival. Foto: Michael Svenningsen

Urimelig parkeringsbøde

Også Jesper Lindved, der bor på Vestervang, lever fint med naboskabet til Fængslet.

- Jeg deltager ikke i middelalderfestivalen, men det er alletiders, at den er der. Generelt er der så få arrangementer på Fængslet, så det generer mig ikke, siger han.

Jesper Lindved har boet på adressen i 19 år, og han mindes tiden, da Fængslet endnu var et fængsel.

- Hegnet grænser op til min have, så dengang kunne man få en snak med de bedre fanger, der havde lov til at gå ud til det ydre hegn. Det var hyggeligt, siger Jesper Lindved, der dog er fint tilfreds med fængslets overgang fra fængsel til kulturinstitution.

Til gengæld ærgrer han sig over, at naboerne til Fængslet ikke har fået en parkeringstilladelse under festivalen, som de plejer.

- Under middelalderfestivalen er det ulovligt at holde ved vejen, jeg bor på, så da jeg i går skulle læsse nogle ting af en bil, som holdt ved vejen, fik jeg en parkeringsbøde. Sådan burde det jo ikke være, når man bor her, siger han.

Det er 25. gang, der bliver holdt middelalderfestival i Horsens, syvende gang på Fængslet.

Brian Andersen lader sig ikke gå på af de gener kulturarrangementerne på Fængslet fører med sig. Foto: Michael Svenningsen
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Byplan brutalisme - vi har brug for en ny arkitekturpolitik og en stadsarkitekt i Horsens

Læserbrev: Det omfattende byggeri i den centrale del af Horsens kan ikke undgå at påvirke byens visuelle identitet. Men det bliver desværre ikke til det bedre. Specielt hovedfærdselsåren fra Sønderbrogade via Kvicklygrunden og Niels Gyldings Gade til Stark på Strandpromenaden vil ændre karakter. Det bliver brutalt. Men det er positivt, at byen vokser. Det er også positivt, at både interne og eksterne investorer har kastet deres kærlige blik på Horsens. Det er heller ikke nødvendigvis de enkelte bygninger, der er noget galt med. Men det er helheden: Det bliver for højt, for tæt, for mørkt og for ensformigt. Jeg tør næsten ikke tænke på, hvis også Godsbane-arealerne bebygges på samme måde og med samme altovervejende fokus på at vride maksimale bebyggelsesprocenter ud af de enkelte jordlodder. Det lokalplanforslag og kommuneplantillæg, som p.t. er i høring vedrørende Torvekarreen (Torvet, Borgergade, Kattesund, Havnealle), tegner i hvert fald ikke godt for den fremtidige byudvikling. Bebyggelsesprocenten foreslås hævet til 300. Det vil betyde en så ekstrem og massiv bebyggelse, at det vil medføre manglende bokvaliteter i forhold til dagslys, udearealer og indbliksgener. En forslumning af området er næsten uundgåelig. Til sammenligning har Nordhavn og Ørestad i København bebyggelsesprocenter mellem 100 og 180. Vi skal modtage både interne og eksterne investorer og projektudviklere med åbne arme. Selvfølgelig skal vi det. Men vi skal også som kommune stille krav om variation i arkitektur, hensyn til det historiske bymiljø, skala, grønne rum, sollys og friarealer. Konsekvenserne af en manglende stadsarkitekt, i en for Horsens meget følsom vækstperiode, må vi desværre leve med i rigtig mange år fremover. Men det betyder jo ikke, at vi bare skal fortsætte ud af samme triste spor. Vi har brug for en ny arkitekturpolitik og en stadsarkitekt, der med stærk faglighed kan navigere byens udvikling uden om særinteresser og suboptimeringer.

Sport

Sportschef: Renault-test er et seriøst skridt mod Formel 1 for lokalt racer-talent

Annonce