Annonce
Debat

Når tremmerne spærrer for stemmesedlen

USA er unik på mange måder. En af dem er ved at have verdens højeste andel af befolkningen bag tremmer. Sammenligner vi med Danmark, er andelen intet mindre end 10 gange så høj, og det amerikanske fængselsvæsen er blevet en stor industri. Der er over to millioner amerikanere i fængsel lige nu. Sagt på en anden måde: Forestil dig at alle sjællændere var i fængsel – fra Korsør til København, fra Gilleleje til Vordingborg.

Sådan har det ikke altid været. For 40 år siden var tallet lige over 200.000, eller lidt mere end Odenses nuværende befolkning. Der er sket en massiv vækst i antallet af indsatte som følge af en politik fokuseret på lange straffe og meget lidt på rehabilitering. Den udvikling blev italesat under Nixon, ført ud i livet af Reagan og for alvor eksekveret af Clinton. Demokraterne havde fået nok af tabe valg på at være bløde på kriminalitet, så de satte trumf på med ”three strikes you are out” og en række andre stramme love.

Resultatet er i sig selv slemt, og de sociale og økonomiske effekter er markante og bør afskrække danske politikere for at følge samme kurs. Men den problematiske udvikling har også haft håndfast, politisk effekt, hvilket bedst kan illustreres med et eksempel. Allan Rhyelle var amerikansk soldat i Vietnam, hvor han blev svært såret af et skud i brystet og modtog en Purple Heart-medalje. Selv om såret helede, gik de fysiske og psykiske smerter ikke væk. Den ordinerede medicin var ikke nok, og derfor endte Allan med at dyrke marihuana til eget brug. Det gjorde hans liv tåleligt. Den slags var ulovligt og derfor fik Allan en dom, da politiet opdagede høsten. Nu – mange år senere, hvor hans prøvetid for længst er udløbet – bliver han stadigvæk straffet når der er valg. For i Florida, fratager man nemlig tidligere straffede retten til at stemme i det demokrati, som Allan tog en kugle for i Vietnam.

Allan er på ingen måde alene. Det anslås, at over 6 millioner amerikanere har mistet retten til at stemme på den baggrund. Her slår den danske befolkning ikke engang til som målestok. Det er klart, at det har politisk betydning. Hvis 110.000 havde stemt anderledes i tre stater, havde den nuværende præsident heddet Hillary og ikke Donald. 130 millioner stemte i 2016.

At det hele har rod i politiske interesser bliver endnu mere tydeligt, når man ser på, hvem der holdes væk fra stemmeboksen. Tag Kentucky, hvor hver fjerde sorte ikke kan stemme på grund af denne lov. Der er ingen tvivl om, at Republikanerne – lige siden Nixon og Reagan – har haft en klar interesse i at begrænse de sortes og andre minoriteters adgang til stemmeurnerne, også for at fastholde grebet om de amerikanske sydstater. Her er dét, at fjerne stemmeretten fra modstanderens vælgere blevet brugt aktivt som symbol og som magtmiddel. Heldigvis er der bevægelse. Selv mange Republikanere kan se det uholdbare i både antallet af indsatte i fængslerne og de mange vælgere, som sættes udenfor trods afsonet straf. I november sidste år stemte Florida således i overvældende grad for at afskaffe de bestemmelser, som holder tidligere straffede fra at stemme. Det kan potentielt give langt over en million mennesker stemmeretten tilbage og dermed blive vigtigt i 2020.

Selv om det republikanske flertal arbejder for at få andre forhindringer på plads – så som at man ikke må skylde staten penge, hvis man vil have stemmeretten tilbage – giver det håb. Der er dog meget stærke kræfter, som ikke ønsker nogen forandring. Om det er den siddende præsident, eller den milliard-store industri af private fængsler, så er ”tough on crime” meget andet end bare en tilgang til retspolitik.

I Danmark har vi netop afsluttet to valgkampe, som begge heldigvis havde solid valgdeltagelse. Her havde danske indsatte mulighed for at stemme, hvilket passer godt til det danske mål om at få straffede bedst muligt tilbage i vores samfund. Det arbejder Allan Rhyelle på fra sin bopæl i Florida. For det virker helt skævt, at USA – som ofte ser sig selv som demokratisk foregangsland – afskærer millioner fra at stemme, uanset at de i øvrigt arbejder, betaler skat og forventes at indgå i samfundet som andre.

Stemmeretten er ekstremt vigtig for alle i et demokratisk samfund, også i USA. Derfor håber jeg, at forandringen i Florida griber om sig, så flere stemmer bliver hørt i det amerikanske samfund. Det vil landet være bedst tjent med på lang sigt.

Annonce
Jakob Ullegård
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Børnehavepladser stiger mest i 2020

Læserbrev

Fritidsjob udvikler kompetencer og ressourcer, som kommer de unge til gavn i deres voksne liv

Læserbrev: "Jeg er 15 år gammel, har fire søskende i forskellige aldersgrupper - så jeg er vant til at passe børn..." Sådan skriver en knægt i Vejle, som gerne vil få et fritidsjob i forbindelse med rengøring, havearbejde, hundeluftning eller børnesang. Da jeg fandt hans henvendelse i min postkasse, blev jeg rørt og meget nysgerrig efter at høre, hvem han er. Ikke fordi jeg har børn til at passe eller hunde til at lufte, men simpelthen for at blive klædt på til at tage en aktiv del i vores samfundsmæssige diskussion om de unges fritidsarbejde. Jeg ringede til ham for at spørge, om det ville være i orden at bruge ham som en case i mit læserbrev, hvad Kamiran sagde god for. Når et ungt mennesker på 15 år går rundt fra hus til hus med sin "uopfordret jobansøgning", så viser han ikke kun et stort engagement, men også og især integritet. Og det sidste er en kompetence, som rigtig mange unge har brug for i overgangsperioden fra barn til ung. For mig er fritidsjob ikke kun en del af social inklusion, men også en måde at holde unge væk fra gaden, kriminalitet, ensomhed og isolation. Andelen af børn og unge, som har fritidsjob, varierer fra kommune til kommune, og i 2016 har 35 procent af børn og unge i Vejle haft et fritidsjob ifølge Danmarks Statistik. Siden 2008, hvor finanskrisen satte sine spor, ikke mindst på beskæftigelsen, har flere unge søgt et fritidsjob. Dette er en positiv tendens, som vi burde glædes over - som politikere, som arbejdsgivere, som forældre og som almindelige borgere. Når de unge mennesker tager et fritidsjob ved siden af deres skolegang og fritidsaktiviteter, udvikler de kompetencer og ressourcer, som kommer dem til gavn i deres voksne liv. Sidegevinsten er, at man gør noget godt for andre mennesker, som netop har brug for en, som skal lufte hunden eller passe børn, ordne have, gøre rent, sidde ved kassen eller lave noget andet. Derfor hilser jeg velkommen alle de henvendelser, som finder vej ind i min postkasse, hvis afsenderen er et ungt menneske, som søger et fritidsjob. Har jeg ikke noget job til vedkommende, vil jeg kontakte mit netværk og på den måde gøre en indsats. For jo flere unge, der søger og får et fritidsjob, desto bedre klarer de sig i deres voksne liv, såvel fagligt, socialt og personligt. Og dette må være vores fælles ønske.

Annonce