Annonce
Danmark

Når chefen kigger med

En arbejdsgiver må ikke bare begynde at overvåge sine ansatte, fordi han skulle have lyst. Der ligge en saglig begrundelse for, hvorfor overvågningen indføres, og oven i det skal det varsles seks uger i forvejen. Det går altså ikke, at man i nattens mulm og mørke knalder et kamera op, hvis man mistænker, at en medarbejder tager af kassen. Foto: Colourbox

Det er blevet mere almindeligt, at chefen kigger med, om det så er digitalt eller i form af videoovervågning. Men hvad kan virksomheden egentligt tillade sig? Og hvad sker der med arbejdspladsen, når man tager den slags midler i brug?

Overvågning: Chefen kan se, hvor tit du kommer for sent, når du låser dig ind i bygningen med dit nøglekort, eller følge med i om du kører svinkeærinder i firmabilen ud fra gps-systemets rute.

Arbejdsgiveren kan også kigge med i, hvornår du tager en pause fra arbejdet og går på Facebook, for alle hjemmesider, der bliver besøgt i løbet af en arbejdsdag, gemmes automatisk på virksomhedens server og kan nemt findes frem. Og endelig chefen sætte et videokamera op, så han kan se, hvor mange gange i løbet af en dag, du sniger dig til en pause på toilettet.

Om man er chauffør, håndværker, kontorassistent eller sosu-hjælper kan man blive udsat for overvågning på sin arbejdsplads. Og det både med sporing, aflytning eller video.

I takt med at teknologien bag er blevet billigere at anskaffe sig, samtidig med at mulighederne for at kontrollere vores færden, særligt digitalt, aldrig har været lettere at følge med i, kan det virke fristende at kigge med over skulderen som chef.

- Som udgangspunkt må man som chef kun overvåge sine ansatte, hvis der ligger en saglig og driftsmæssig begrundelse til grund for det. Det kan eksempelvis være, at man sætter et kamera op i en butik for at forhindre tyveri, og at medarbejderne derfor må finde sig i at blive filmet i arbejdstiden, men man må ikke bruge overvågning til kun at lure på sine ansatte, siger chefjurist i FOA, Ettie Trier Petersen.

Kan koste

På trods af at man ikke må, betyder det dog ikke altid, at det bliver overholdt. For eksempel kom Føtex i regulær modvind, efter en bagerjomfru i februar i år blev fritstillet, fordi chefen havde set hende spise en kanelsnegl i arbejdstiden på overvågningsmaterialet.

Nyborg Kommune fik også ørerne i maskinen, da det kom frem, at de havde hyret et eksternt firma til at teste it-sikkerheden hos de ansatte med skjult kamera og falske id-kort. Og tilbage i 2007 blev en Matas-indehaver idømt en bøde på 50.000 kroner for at fyre en ansat for at lægge makeup i butikken.

I alle tre tilfælde blev overvågningen brugt ulovligt mod de ansatte, men den går ikke.

- Man må ikke sætte overvågning op for at kontrollere en enkelt medarbejder. Faktisk må arbejdsgiveren heller ikke bruge oplysningerne fra overvågningen til at sanktionere, afskedige eller give advarsler til de ansatte, hvis overvågningen er sket i strid med vores aftale om kontrolforanstaltninger, kan det føre til en sag mod arbejdsgiver, siger Ettie Trier Petersen.

Det kan i sidste ende ramme arbejdsgiveren på pengepungen, hvis sagen skulle ende i Arbejdsretten. I de fleste tilfælde vil det betyde, at der skal betales bod og økonomisk godtgørelse til den krænkede medarbejder.

Teknologien gør det muligt

Det er ikke noget nyt, at chefen gerne vil følge sine medarbejderes gøren og laden i arbejdstiden. I gamle dage stemplede man ind om morgenen og ud til fyraften. I dag kan håndværkere spores af mester via gps'en i varevognen, sygeplejersker udstyres med sporingschips på hospitalerne, og stort set alle butikker fra små lokale købmænd til varehuse har opsat videoovervågning.

Ifølge brancheforeningen Sikkerhedsbranchen har størstedelen af Danmarks omkring 400.000 butikker opsat videoovervågning. Dertil kommer, at teknologien aldrig har været billigere at fremstille eller bedre med knivskarp billedkvalitet, hvilket kan betyde, at flere i fremtiden vil gøre brug af det steder, hvor man ellers ikke har overvågning.

- Man kan sige, at der aldrig har været så mange muligheder for at overvåge og kontrollere folk på den ene eller anden måde som i dag. Vi lever i en dokumentationstidsalder, og der er er ikke meget, vi laver på arbejdscomputeren, der ikke kan spores af arbejdsgiveren, hvis han ville. Spørgsmålet er så, om han vil det, siger Thomas Ploug, som er professor ved Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet i København.

Den gode grund skal holde

Der kan være gode grunde til at sætte overvågning op. Af sikkerhedsmæssige årsager på bosteder og institutioner med udsatte borgere giver det fin mening, at man for at passe på personalet har opsat overvågning. Det samme gør sig gældende, hvis overvågningen er kriminalpræventiv eksempelvis i butikker for at undgå tyveri, hærværk og røveri.

Dog skal det tilføjes, at overvågningen ikke må være krænkende for medarbejderen, og at der desuden skal være overvågningsfri zoner på arbejdspladsen for eksempel i kantinen, så man kan holde pause uden at skulle bekymre sig for, om chefen holder øje med en.

- Man kan sige, at i et arbejdsgiver- og arbejdstagerforhold er man gensidigt kontraktligt forpligtet over for hinanden. På den ene side kan man sige, at der er en række instrumenter, arbejdsgiveren kan bruge for at få opgaverne løst herunder overvågning af den ene eller anden slags. På den anden side har man ret til privatliv, selv om man er på arbejde, siger Thomas Ploug.

En arbejdsgiver må altså ikke bare begynde at overvåge sine ansatte, fordi han skulle have lyst. Som tidligere nævnt skal der ligge en saglig begrundelse for, hvorfor overvågningen indføres, og oven i det skal det varsles seks uger i forvejen.

Det går ikke, at man i nattens mulm og mørke knalder et kamera op, hvis man mistænker, at en medarbejder tager af kassen. Og så må en arbejdsgiver heller ikke bruge det til at kontrollere, hvor effektive de ansatte er, når han vender ryggen til.

Det samme gør sig gældende, hvis det drejer sig om andre former for overvågning, eksempelvis hvis chefen læser ens private mails, eller hvis optagelser af telefonsamtaler bliver brugt imod en medarbejde, selv om de kun burde bruges til intern træning, som man tit hører i forbindelse med kundeservice.

Dårligt arbejdsmiljø

Ifølge en undersøgelse fra Fagbladet FOA har så mange som hver sjette medarbejder i social- og sundhedssektoren oplevet at blive overvåget i arbejdstiden. Men det kan have negative konsekvenser for de ansatte, hvis de bliver overvåget i unødvendig grad.

I en undersøgelse blandt HK Handels medlemmer fra 2015 svarede 12 procent af de adspurgte, at kameraovervågningen på deres arbejdsplads blev brugt til at overvåge medarbejdernes arbejdsindsat. Ud af dem svarede 55 procent, at de havde oplevet, at chefen kommenterede på arbejdsindsatsen.

14 procent anførte, at det skabte usikkerhed på arbejdspladsen, mens 15 procent syntes, det var stressende at blive overvåget.

Også professor Thomas Ploug sætter spørgsmålstegn ved effekten:

- Megen forskning peger på, at øget overvågning skaber mistillid på en arbejdsplads, og det kan være med at skabe et dårligt arbejdsmiljø - også psykisk. Selv om det måske skal øge effektiviteten og produktiviteten, kan det have den stik modsatte effekt. Og medarbejdere, der ikke trives, er et tab for en arbejdsplads, siger han.

Annonce

Seks ting, du skal vide om overvågning på arbejdspladsen

1 Mange former
Man kan blive overvåget på jobbet på mange måder, men de mest almindelige er kameraovervågning, gps-sporing og dataovervågning på mobiltelefoner og computere.

2 Klart formål
Overvågning af en arbejdsplads skal være sagligt begrundet i driftsmæssige årsager og have et fornuftigt formål.

3 Varsling
Virksomheden skal varsle overvågning seks uger før, at overvågningen går i gang.

4 Frizoner
Tv-overvågning må ikke være krænkende for medarbejderen, og hvis det er muligt, bør der være overvågningsfri zoner.

5 Adfærd
Tænk som ansat over din adfærd online og på jobbet, og få at vide, hvorfor du bliver overvåget, og hvad det skal bruges til.

6 Bod
Hvis arbejdsgiveren overvåger en ansat uden saglig begrundelse, kan virksomheden blive pålagt at betale bod for overenskomstbrud.

Kilder: FOA, HK, 3F og Dansk Metal
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: FLAG-evaluering viser gode resultater, ’når planer går i fisk’

Den danske FLAG-ordning er netop blevet evalueret af COWI, og resultatet er positivt! Evalueringen beskriver set-up’et for ordningen, som handler om, at hver FLAG-forening laver en udviklingsplan og ansætter en koordinator, hvorefter lokale virksomheder og organisationer kan søge støtte og få hjælp til fremme af ideer, som falder ind under planen. FLAG-bestyrelsen indstiller projekterne til Erhvervsstyrelsen, som udfører legalitetskontrol og udbetaler støttebeløbene. På europæisk plan er der oprettet knap 370 FLAG’er, hvoraf 10 er danske. Fra EU’s side er argumentet for at støtte FLAG’erne, at lokale ideer, initiativer og ressourcer tages som udgangspunkt for udvikling, og at der arbejdes på tværs af sektorer som fiskeri, turisme og kulturinstitutioner for at opfange og udvikle nyskabende løsninger. Denne tilgang til udvikling kaldes CLLD (community-led local development). CLLD placerer lokalbefolkningen i førersædet, så de kan beslutte, hvordan de vil bruge EU-finansiering til at forbedre deres område. Men hvad er det for projekter, de danske FLAG’er sætter i værk? Et eksempel er Motorfabrikken Marstal, som med midler fra FLAG-ordningen har renoveret en del af en gammel fabrik og er ved at skabe et innovativt kontormiljø, hvor iværksættere kan leje et kontorlokale og deltage i kurser og workshops. På et senere tidspunkt planlægges yderligere renovering til konferencefaciliteter og et værksted, der bygger på både traditionelt håndværk og nye digitale maritime industrier. En stor del af de gamle maskiner findes stadig i bygningen, og man vil genoplive bygningerne i overensstemmelse med deres tidligere brug, da det kan skabe merværdi og inspirere iværksættere. Projektet er med til at udvide opfattelsen af, hvad maritime erhverv er. Det anses som vigtigt for også at få unge mennesker og tilflyttere til at bo og arbejde i kystsamfund. Et andet projekteksempel er Kerteminde Maritime Haver, som har opnået støtte til at etablere en besøgs- og formidlingsattraktion, der kobles sammen med sejlads med turister. Turisterne vil som et stop på turen modtage historier om og smagsprøver af tang og skaldyrsproduktion. Projektet er netop et godt eksempel på, hvordan lokalområder kan have gavn af at erfaringsudveksle og lære af hinanden. Kerteminde Maritime Haver er således blevet opbygget på basis af både lokal viden og erfaringer med en lignende havhave ved Ebeltoft. De maritime erhverv har aldrig været lukkede om sig selv. En anbefaling om en understøttelse af flere samarbejdsprojekter kunne bringe nye og frugtbare koblinger af projektideer med sig. COWI’s evaluering fastslår, at FLAG’erne allerede har opfyldt en del af de mål, som fra nationalt hold har været opstillet for deres indsats for programperioden 2014-2020. FLAG’erne er lykkedes med at få iværksat relevante projekter, skabe beskæftigelse og være en solid sparringspart for projektansøgere i deres lokalområder. Dette selvom ansøgningsprocessen beskrives som forholdsvis indviklet. Der er også skabt resultater, som er sværere at måle, som bedre fællesskab i lokalområder, bedre oplevelser og rammebetingelser. Hvad angår samarbejdsprojekter lever man imidlertid ikke op til det ved programstart fastsatte mål om, at der skal gennemføres samarbejdsprojekter mellem FLAG’er i Danmark og mellem danske og udenlandske FLAG’er. Der er nemlig ifølge evalueringen kun iværksat 1 samarbejdsprojekt ud af et samlet måltal på 18 projekter. Samarbejdsprojekter er netop vigtige for at øge muligheden for nyskabende erhvervsaktivitet, for opnåelse af kritisk masse for et projekt, for at indgå i nye netværk, eller for at få adgang til nye markeder. Så når der ikke er fastlagt nogle anbefalinger for FLAG-delen af evalueringen, kunne dette godt være et område at komme med én!

Annonce