Annonce
Indland

Myndigheder indsætter vagtværn for at beskytte jysk asylcenter

Formanden for lokalrådet mener, at et vagtværn er en overreaktion og slår fast, at borgerne bare demonstrerer.

Et asylcenter i landsbyen Sandvad ved Vejle er omdrejningspunktet for en strid mellem Udlændingestyrelsen og Røde Kors på den ene side og byens borgere på den anden side.

Spændingerne betyder, at myndighederne efter et dialogmøde den 12. november har indsat et vagtværn. Vagtfolkene skal være ved centeret døgnet rundt, skriver JP Vejle.

Udlændingestyrelsens vicedirektør, Grith Sandst Poulsen, siger i et skriftligt svar:

Annonce

- Der har desværre vist sig behov for at skærpe sikkerheden omkring centeret i den aktuelle situation. Dette er en direkte konsekvens af de ytringer, nogle borgere blandt andet fremsatte på dialogmødet den 12. november.

- På dialogmødet fremkom ytringer fra borgere i nærområdet, der gav anledning til overvejelser om sikkerheden for såvel Røde Kors’ medarbejdere på stedet, de kommende beboere og selve bygningen i Sandvad.

Borgerne er utilfredse med, at centeret kommer til at huse cirka 15 asylansøgere, der kan have alvorlige psykiske lidelser og domme.

Centeret bliver ifølge Røde Kors' hjemmeside aktuelt brugt til asylansøgere i Jylland, som er smittede med coronavirus.

JP Vejle - Røde Kors indsætter vagtværn i Sandvad af frygt for de lokale borgere

Lars Lindholm er formand for Hovedkær Lokalråd, der omfatter Sandvad. Han kan godt genkende, at der var en trykket stemning ved dialogmødet den 12. november.

Borgerne er pressede, men mødet foregik stille og roligt, lyder det.

- Der var selvfølgelig nogle borgere, som udtrykte deres bekymringer og sagde nogle ting. Det var ikke noget med truende adfærd eller noget, siger Lars Lindholm.

- Det var bare konstateringer i form af, hvad der kan ske, hvis beboerne flytter ind, og man bliver presset i en situation.

Lars Lindholm mener, at det er en overreaktion at sætte et vagtværn på.

Han slår fast, at byens borgere demonstrerer for at vise deres utryghed og frustration. De ønsker ifølge formanden ikke at have kriminelle asylansøgere i byen.

Sydøstjyllands Politi har været til stede i Sandvad i forbindelse med både borgermøder og demonstrationer.

Politikredsen oplyser, at der ikke er modtaget nogen anmeldelse i forbindelse med sagen.

- Sydøstjyllands Politis tilstedeværelse og indsats i forhold til den aktuelle situation i Sandvad handler således både om centrets og dets medarbejderes sikkerhed, tryghed og centrets drift og om borgernes tryghed som nærtboende til et asylcenter, der aktuelt står over for at modtage nye beboere, skriver politiinspektør Michael Weiss i en e-mail.

Udlændingestyrelsen vil fortsætte dialogen med områdets beboere. Det sker for at finde en løsning på usikkerheden og utrygheden.

Der er ikke fastsat en endelig dato for første indflytning i centeret.

/ritzau/

Annonce
Horsens For abonnenter

Nyvalgt politiker udfordrede den gode tone i byrådssalen på det første møde: Beskyldte byrådskollega for at 'rage udvalgsposter til sig'

Danmark

Torsdagens coronatal: Yderligere 4680 er smittet med corona - antallet af indlagte falder med 12

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Politiet efter drama i Nim: Der kan komme flere sigtelser

Hedensted For abonnenter

Straffet for døde insekter og størknet olie ved fritureområde: Grillbar får sur smiley og bøde

AC Horsens

Her skal AC Horsens forbedre sig markant: Klubben halter efter de fire øvrige tophold i 1. division på et centralt punkt

Leder For abonnenter

Central gade i Horsens er det uforløste potentiales holdeplads

Medie: Vaccineskeptikere opsøger coronasmitte

Sport For abonnenter

Nederlag udstillede niveauforskel - men muligheder: Derfor kan Horsens IC stadig slå Bakkens Bears og sikre sig sølvtøj senere på sæsonen

Hedensted

177 grunde revet væk: Nu vokser stor-udstykning med to etaper mere

Seneste plus

Horsens

Kraftigt uvejr: Kvinde måtte på skadestuen, efter hun blev ramt af væltet træ

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

Horsens

Kø-drama i Rema: Politiet måtte tilkaldes da to mænd kom op at slås

Brædstrup For abonnenter

Efter vild politiaktion i Nim: Beboere blev vækket af ung mand, der var i fare og bad om hjælp

Sport

HIC-comeback lurede mod mestrene, men gled ud af hænderne: - Det er frustrerende at have fem sæt øjne på mig, hver gang jeg modtager bolden

Annonce