Annonce
Horsens

Musikere blandes på kryds og tværs og god musik opstår

Den garvede, lokale musiker Ivan Johnsen (t.h.) stod i spidsen for country-workshoppen til lørdagens Horsens All Stars. Til venstre ses bandets yngste deltager Søren Just, 24 år.
horsens - Lørdagen stod i musikkens tegn for de omkring 100 deltagere, der i år havde sat dagen af for at spille musik til Horsens All Stars.

Deltagere i 12 workshops med hver sit musikalske tema havde seks timer til at øve sig på en halv times koncert, som de leverede om aftenen på Horsens Ny Teater og Kulisselageret.

Og her blev der i år slået publikumsrekord med 450 betalende gæster - ud over de 150 musikere og hjælpere. Det er ca. 100 flere betalende gæster end året før.

- Måske er det et udtryk for, at vi har bidt os fast i folks bevidsthed, fortæller Machai Gordon, formand for Horsens All Stars, som kalder det en helt forrygende aften, hvor en vifte af musikalske workshops mundede ud i en koncert.
Det er hele dagen, deltagerne ser frem til. Mødet med andre musikelskere - både dem, man kender, men ikke har set længe, og nye deltagere. Det er samspillet i dagens gruppe og glæden og spændingen ved at give koncert om aftenen, lød meldingen fra countrygruppen, hvor forsanger Sandra Kirchert gav den gas.

Udfordrer sig selv

For mange deltagere er det ikke nyt, at musikken fylder i weekenden. Men til Horsens All Stars bliver alle deltagere blandet, så de ender med at spille i nye sammenhænge.

Det gør dagen til noget helt særligt.

Deltagerne melder sig til en bestemt genre, og her er det så op til den enkelte, hvor meget man vil udfordres musikalsk, men med nye medspillere bliver der puffet til alle.

Således også i countrygruppen, som den garvede, lokale musiker Ivan Johnsen var gruppeleder for.

- De forskellige holdledere mødtes og fordelte deltagerne. Så spurgte jeg folk i countrygruppen, hvilke numre de havde lyst til at spille, og vi fandt hurtigt frem til seks numre. Det er vigtigt, vi spiller noget, som vi alle har lyst til - det kommer der altid det bedste ud af, siger Ivan Johnsen.
Alle instrumenter i countrygruppen blev spillet af mænd. Søren Just havde også et bud på, hvorfor det er en ?mandeting? at spilel i et band. - Mænd har sådan nogle mandeklubber, hvor de enten leger med biler og tog eller spiller musik.

Unge og garvede

Musikernes baggrunde i countrygruppen er forskellige.

Søren Just er med sine 24 år holdets yngstemand, mens bassisten Erik Rudolph "Dolle" Halager har nået en alder "hvor jeg ikke behøver arbejde for andre".

Til gengæld er de enige om, at de kan lære noget af hinanden.

- Jo yngre, jo bedre er deltagerne teknisk set - til gengæld kan de unge ikke bare tage en guitar og stille sig op foran et publikum og spille, som jeg kan, lyder det fra Ivan Johnsen.

Nogle har deres faste rutiner med en sang, som bliver udfordret, når der kommer nye ører på.

- Så skal vi finde hinanden på en ny måde, siger forsanger i bandet, Sandra Kirchert.
Trommeslageren og bassisten lægger bunden i et band, så dem skal der være en af i alle bands.

Ambitioner vokset

Ivan Johnsen har været med siden start - med et par beklagelige undtagelser. Han kalder det en kæmpe oplevelse at være med og har oplevet en udvikling gennem de otte år, Horsens All Stars har eksisteret.

- Vi er blevet meget mere ambitiøse. De første år mødtes vi om morgenen, så var der mange, der gik på værtshus eller kom tilbage med øl. Sådan er det ikke i dag, fortæller han med udsigt til de flasker, der står ved gruppens seks medlemmer. De indeholder alle kildevand.

- Det er ekstremt fedt at spille på ren musikalsk styrke, når vi så er færdig med at spille koncerten, er det noget andet, siger Erik Rudolph "Dolle" Halager.

De musikalske ambitioner er steget, og så dur det ikke at drikke i løbet af dagen, når man skal give koncert om aftenen.

Inviterer unge med

I år er der som noget nyt et rent "unge-band" med.

- Vi vil gerne forsøge at bygge bro til de unge og har inviteret dem med - bl.a. via kontakt til Musikskolen, fortæller Machai Gordon, formand for Horsens All Stars.

Ligesom countrybandet er ungegruppen sammensat af unge, hvor nogle kendte hinanden fra andre sammenhænge. I modsætning til de andre bands, var "unge-bandet" ikke bundet af et musikalsk tema, men øvede og leverede en vifte af musikalske genrer.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce