Annonce
Kultur

Musikaften bliver afskedskoncert for Ulla Gade

Ulla Gade stopper som organist i Hatting Kirke. Det markerer hun med en afskedskoncert torsdag aften. Arkivfoto: Martin Ravn

Hatting: Torsdag kl. 19 var der egentlig lagt til en almindelig musik-aften i Hatting Kirke - i stedet får publikum nu en afskedskoncert.

Kirkens organist, Ulla Gade, har opsagt sin stilling, og hun benytter aftenen til at sige pænt farvel i musikkens tegn.

Organisten fortæller, at hun har fået frie hænder til at bestemme arrangementets salme- og sangvalg, og det er der kommet et alsidigt program ud af.

- Jeg har anlagt forskellige kriterier for min udvælgelse, forklarer Ulla Gade:

- Der skal være lidt af de "fire store"; Grundtvig, Kingo, Ingemann og Brorson, der skal være nye dygtige salme-digtere repræsenteret, der skal være både nyt og gammelt med hensyn til tonesprog og rytme. Og der skal være nogle af mine favorit-melodier, forklarer organisten, som i aftenens løb også inkluderer et intermezzo, hvor hvor hun optræder på flygel som en del en trio med Maja Nielsen på obo og Freya Villemoes Nielsen på fagot.

- Vi spiller to numre. Først et romantisk værk af Heinrich Molbe: "Amourette Faunienne" og derefter en uropførelse af et lille nummer, jeg selv har skrevet: "Sælsom Vals", fortæller Ulla Gade om sin afskedskoncert.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted For abonnenter

Tilsynssag: Når man ender i denne situation, er der selvfølgelig noget, man ville ønske, at man havde gjort anderledes

Annonce