Horsens: - Og så skal vi også kunne synge samtidig!
Kaio Yamamoto puster ud og tager en tår vand. Han har lige danset sig gennem afslutningsnummeret på Horsens Musical Teaters opsætning af "High School Musical 2". Sammen med godt 20 andre medvirkende. I sin etværelses-lejlighed i Horsens.
De 20 andre er ikke klemt ind i lejligheden - de er klemt ind på en computerskærm, der står på et bord ved siden af det midlertidige dansegulv, Kaio Yamamoto har kunnet finde plads til i sin lejlighed. Herfra øver han på musicalteatrets første store forestilling, som - hvis coronavirus tillader det - har premiere i uge 26.
Og det er ikke ligefrem den fedeste måde at øve på for Kaio Yamamoto, der blev bidt af musicalgenren i 2018 og siden har været med til flere opsætninger - blandt andet Palsgaard Sommerspil.
Mangler sammenholdet
Før det havde han sunget og spillet musik, men han blev fanget af at kunne blande dans og skuespil med musik.
- Det er sjovt, og jeg kan godt lide hele fællesskabet omkring det. Det er en holdsport ligesom fodbold, og derfor er det også ærgerligt og irriterende, at vi skal øve over Zoom (video-chat-program, red.). Man mister sammenholdet, så det er lidt demotiverende nogle gange, siger han.
- Vi øver kun det højst nødvendige lige nu, og vi bruger måske 14 timer på noget, der ville tage fem, hvis vi var sammen. Og selv om det er den samme dans, vi øver, så har vi hver især vores egen idé om, hvordan trinnene skal danses. Vi skal nok finde ud af at koordinere det, når vi må mødes igen - det glæder jeg mig så også til, siger Kaio Yamamoto.
Et godt alternativ
Samme holdning har Maia Pedersen, der er lidt mere positiv stemt over for muligheden for trods alt at øve sammen - hver for sig. Hun har flyttet sofabordet og skubbet et par ting til side i sin lejlighed i den anden ende af Horsens, så hun også kan danse med.
- Vi bliver klædt på via Zoom, så vi er klar, når vi endelig må mødes, og vi kan replikkerne, stemmerne og dansen. Jeg håber, det bliver snart, men indtil da er det her et godt alternativ, siger hun.
Som et puslespil
Maia Pedersen er vokset op med teater og har været med i Komediehuset, siden hun var barn. Musicals i ungdomsskoler og Palsgaard Sommerspil er også lidt af det, hun kan skrive på cv'et. Ligesom musicalmakkeren i den anden ende af Horsens er det også fællesskabet, der trækker mest i Maia Pedersen.
- Kombinationen af dans, sang og teater er fedt, men det er mest sammenholdet, venskaberne og de relationer, man får, når man mødes nogen, som går op i det samme og gerne vil dygtiggøre sig. Musical er noget, man gør sammen, og man kan ikke undvære bare en af dem, der er med. Det er som puslespilsbrikker - det hele skal passe sammen, siger hun.
Maia Pedersen, Horsens Musical TeaterDet er nok ikke helt så godt for underboerne. Jeg har ikke snakket med dem om det, men de er meget søde, og de får selvfølgelig lov til at larme en anden dag.
Puslespilsbrikkerne er i denne tid spredt ud over det meste af landet. Der er folk på computerskærmen, som danser med fra Vojens, Vejle og København, og koreografen er med fra det sønderjyske.
- Jeg glæder mig til, at vi kan ses igen, få samling på det hele og en fornemmelse af forestillingen som helhed. Og så glæder jeg mig til at se de andre, siger Maia Pedersen.
Holdet har været sammen før - også en enkelt gang uden mundbind - og får de lov til at mødes bare 10 mennesker inden for den nærmeste fremtid, så gør de det og øver i grupper. De skal også mødes op til fem personer og øve sange med bandet, der så er samlet i et andet lokale.
Forhåbentlig lykkes det at blive klar til de fem forestillinger i juli.
- Jeg ved, der er en plan A, en plan B og en plan C, fortæller Maia Pedersen.
