Annonce
Skanderborg

Munkekroen kan blive fjernet fra bybilledet

Om nogle måneder kan Munkekroen måske være fortid i bybilledet. Arkivfoto

Slots- og Kulturstyrelsen lægger op til, at bygning ikke længere skal være fredet. Hvis det sker, vil ejeren rive den gamle bygning ned hurtigst muligt.

Skanderborg: Spørgsmålet om, hvad der skal ske med Munkekroen på Adelgade, er ved at blive afklaret. Slots- og Kulturstyrelsen gav onsdag bygningens ejer besked om, at styrelsen er indstillet på en såkaldt affredning.

Men først skal der være en offentlig høring med frist for indsigelser 9. februar. Herefter vil Slots- og Kulturstyrelsen træffe en endelig afgørelse senest 9. maj.

- Vi har gået og ventet i et vakuum. Vi har ikke vidst, hvor sagen endte, så jeg har egentlig ikke nogen plan. Men bygningen skal rives ned, med det samme den bliver affredet og vi får lov at fjerne den af kommunen, siger ejeren Finn Damgaard, Damgaard Ejendomme A/S.

Selskabet købte for et par år siden Munkekroen, der var en del af et konkursbo. Det viste sig, at den fredede bygning var så forsømt, at det ville koste omkring syv mio. kr. at renovere den.

- Det var jo en gammel betændt sag fra det gamle konkursbo. Den tidligere ejer havde ladet Munkekroen stå til, siger Finn Damgaard.

Siden kæmpede han med støtte fra kommunen for at få ophævet fredningen. I første omgang sagde Slots- og Kulturstyrelsen nej, men i september i år lykkedes det at få besøg af folk fra Det Særlige Bygningssyn, der kiggede på Munkekroen i flere timer.

Annonce

Den gamle kro

Huset ligger på Adelgade 49A, og det har en lang historie som gæstgivergård og restaurant fra 1700-tallet og frem. Oprindeligt lå kroen uden for Skanderborgs byport, men da byen voksede, kom den til at ligge centralt ved den østjyske landevej, der blev etableret omkring 1839. Bygningen en har en lang, lav bindingsværklænge med fine mønstermurede tavl, og den vidner om ældre byggeskik og historie. Bygningen blev fredet i 1919 på grund af det arkitektoniske samt stedets kulturhistoriske betydning som gæstgivergård.

Det var først i 1960'erne, den fik navnet Munkekroen, som hænger ved i dag.

For lidt at bevare

- Sammen med borgmester Jørgen Gaarde (S) og et enigt byråd lykkedes det at få dem trukket til Skanderborg for at se på bygningen. De var der i tre timer og gennemgik den med en bygningsarkitekt. Vi kan måske bevare 10-15 pct. af de originale materialer, og så giver det ikke mening af bevare Munkekroen for enhver pris, selv om det er trist, hvis Skanderborg mister en af sine få fredede bygninger, siger Finn Damgaard.

Han oplyser, at Museum Skanderborg kan overtage gamle døre, beslag og andre effekter, hvis museet ønsker det.

- Men nu venter vi lige på 9. maj, og så laver vi noget på matriklen, der er rigtigt pænt. Men så langt er jeg endnu ikke begyndt at tænke, siger Finn Damgaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Sølunds sansehus forfalder: Vi kan simpelthen ikke være dette bekendt

Læserbrev: Da jeg som socialudvalgsformand i 2012 viste dronning Margrethe rundt i Sølunds sansehus, var jeg meget stolt over at kunne vise dronningen Sølunds guldhorn (navnet kommer af, at huset form er som et guldhorn) I dette hus kunne Sølunds beboere, som har betalt huset, få en oplevelse, hvor sanserne kom i brug. En døvstum beboer kunne liggende i en vandseng opleve rytmen i kroppen via vandsengen. Et andet rum kunne via mange skærme vise oplevelsen, når man sejlede på Gudenåen og Ry-/Silkeborg-søerne. Det rum kunne via kontakter omdannes til et kirkerum, og der kunne afholdes gudstjeneste. Kirkerummet blev i øvrigt indviet af daværende biskop Kjeld Holm. Lige udenfor sansehuset var der en mindemur, hvor beboerne kunne sætte lys, når sorgen over en afdød ven eller et familiemedlem skulle bearbejdes. Husets sansehave blev til virkelighed ved, at Hedeselskabet og fhv. borgmester Aleksander Aagaard donerede et anseeligt beløb. Alt sammen noget, Sølund og Skanderborg Kommune med rette kunne være stolte over at kunne tilbyde Sølunds beboere. Beboere, for hvem det ellers kunne være sparsomt med oplevelser. Og da jeg forleden gik tur i området og lagde ruten forbi Sansehuset, var der at se kun minderne tilbage. Jeg fik det rigtigt dårligt. Huset ser forladt ud. Haven er groet sammen. Mindemuren ligner ikke en mur, der er værd at mindes. Murstykker er faldet ned, så vand og dermed frost rigtig kan få fat. Da den nye børnehave med adresse på Sølund skulle vedtages, bragte jeg sansehsuet i forslag, hvilket jeg aldrig skulle have gjort, og det var endda før, at "kloge kvadratmeter" havde fundet sit indtog i Skanderborg Kommunes ordbog. Jeg ved godt, at der er mange gode undskyldninger for, hvorfor man ikke lige kan gøre dette og hint, men alligevel kan vi simpelthen ikke være dette bekendt. Dette er værdier, bygget omkring 2010, som blot får lov at forfalde. Vi bruger masser af penge på at bygge masser af mursten, mens andet forfalder. Kan det virkeligt være rigtigt, kære borgmester og byråd?

Erhverv For abonnenter

Håndværk og håndmadder giver smør på brødet: Otte nye regnskaber fra lokale firmaer

Annonce