Annonce
Horsens

Muligt farvel til dansk politik: Kulturminister Mette Bock vil til Bruxelles

Mette Bock (LA) er blevet indstillet af Liberal Alliances hovedbestyrelse som spidskandidat til det kommende europaparlamentsvalg. Arkivfoto

Kulturminister Mette Bock, der bor i Stensballe, er klar til at tage afsked med dansk politik. Liberal Alliances hovedbestyrelse har indstillet hende som spidskandidat til Europa-Parlamentet.

Horsens: Kirke- og kulturminister Mette Bock (LA), der bor i Stensballe, får muligvis en del længere på arbejde i fremtiden.

Ministeren har meldt sig som mulig spidskandidat for Liberal Alliance forud for valget til Europa-Parlementet, der skal afvikles til maj næste år.

- Vi skal bruge den brændende platform (der er i Europa i øjeblikket, red.) til at åbne et nyt kapitel, hvor EU er smallere, men stærkere. Jeg vil være en liberal stemme, der tydeliggør danske og nordiske værdier i EU, siger Mette Bock i en pressemeddelelse fra Liberal Alliance.

Mette Bock er foreløbig blevet indstillet som spidskandidat af Liberal Alliances hovedbestyrelse. Liberal Alliance samles til Liberal Fridag på Fyn 22. september og vil her tage endeligt stilling til, hvem der skal være partiets spidskandidat.

- Nu er det op til medlemmerne at træffe den endelige beslutning, og jeg håber, de vil give mig deres opbakning som spidskandidat, udtaler hun.

Vælger et flertal af medlemmerne at bakke op om ministeren, betyder det et farvel til Anders Samuelsens søster i dansk politik. Bliver Mette Bock valgt som spidskandidat, stiller hun nemlig ikke op til næste folketingsvalg, oplyser Liberal Alliance i pressemeddelelsen.

Mette Bock er valgt for Sydjyllands Storkreds og har siddet i folketinget siden 2011 og været kultur- og kirkeminister siden 2016. Hun har blandt andet gjort sig bemærket som en af hovedkræfterne bag det medieforlig, der blev forhandlet på plads i juni.

Danmark vil efter valget i maj 2019 råde over 14 pladser i Europa-Parlamentet, hvor Liberal Alliance ikke tidligere har været repræsenteret.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Kurdisk opråb på Rådhustorvet i Horsens: Stop den etniske udrensning

Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Odder

Budget i Odder: Partier er glade for fuldt låne-stop og vil afdrage på kommunens gæld

Annonce