Annonce
Hedensted

Motionscenter ansætter coronavagt: Det bliver bestemt ikke nogen rentabel forretning at genåbne

Fra fredag morgen kan man igen give den gas i motionscenteret i Hornsyld Idrætscenter, hvis man har coronapasset klar. Men for centret, der er nødt til at ansætte en coronavagt, kan genåbningen blive en økonomisk udfordring. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Økonomisk kan det ikke svare sig at genåbne motionscentret i Hornsyld Idrætscenter, når medlemmerne skal fremvise coronapas. Centret er nemlig nødt til at ansætte en vagt på hel- eller deltid.

Hornsyld: - Det bliver ikke nogen rentabel forretning for os at genåbne på denne her måde. Bestemt ikke, siger siger centerchef i Hornsyld Idrætscenter Lars Gyberg.

- Vi er nødt til at ansætte en coronavagt for at overholde kravene om at tjekke medlemmernes coronapas. Måske skal vagten være der i hele vores åbningstid fra klokken 7 om morgenen til klokken 22 om aftenen samt dække weekenderne. Eller måske kan vi selv klare opgaven i den sædvanlige bemandede åbningstid frem til klokken 16, hvorefter vagten tager over, siger centerchefen endvidere.

Om det bliver den ene eller den anden model, arbejder idrætscenteret på højtryk for at afklare. Men én ting er Lars Gyberg sikker på; dørene bliver slået op fredag morgen.

Annonce

Kæmpe økonomisk udfordring

- Men det bliver en kæmpe økonomisk udfordring at lægge så mange timer i en vagtbemanding, siger Lars Gyberg og henviser til, at centret er et af de små, der derfor ikke har kapacitet til selv at kontrollere coronapas i hele åbningstiden.

- Vi har også drøftet, om vi skulle lade være med at åbne. Men nu har vi fået lov til at åbne, og så bliver vi nødt til det, siger Lars Gyberg, der frygter, at medlemmerne ikke ville komme tilbage på sigt, hvis centret valgte at udskyde genåbningen.

Annonce

Tabets omfang

- Så selvom det er en økonomisk dårlig forretning, åbner vi i håbet om, at kunderne kommer tilbage og forstætter med at være her på den anden side af restriktionerne, uddyber Lars Gyberg, der dog ikke kan komme nærmere ind på udgifterne til coronavagten.

- Altså det kan ende med at koste en fuldtidsløn. Og så kommer det jo også an på, hvor mange medlemmer vi mister, fordi det er besværligt at have coronapasset klar, afslutter han.

På en almindelig dag inden coronanedlukningen, plejede motionscentret at have mellem 25 og 50 besøgende fordelt i hele åbningstiden.


Vi har også drøftet, om vi skulle lade være med at åbne. Men nu har vi fået lov til at åbne, og så bliver vi nødt til det.

Lars Gyber


Annonce
Erhverv For abonnenter

Entreprenør leverer rekordhøj omsætning og indtjening: Med glade medarbejdere følger tilfredse kunder

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Tirsdagens coronatal: 155 nye smittede - 15 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Før lå her en losseplads: Nu er Horsens nye grønne åndehul klar til indvielse

Horsens For abonnenter

Akademi flyttede fra storbyen til Hovedgård: Tilbyder nu højeste uddannelsesniveau i Danmark

Odder

Voldsom brand i rækkehus: Tydelige flammer og sort røg

Kultur

Nu skal EM-festen i gang i Horsens: Streetfoodmarked viser Danmark-Wales på storskærm

Hedensted

Million-renovering af svømmehal udskydes: Ingen håndværkere har tid

Leder For abonnenter

Folkefest i Parken: Danmark lever. Vi skal videre

Horsens

Oversigt: Her kan du være med til at sende heksen til Bloksbjerg

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Horsens

Borgerne på Sverigesvej reagerer: Folk har for meget fart på ned ad bakken

Indland

Skal du til Amsterdam og se ottendedelsfinalen? Her er reglerne

Sport

Gammel topbokser omtalt som død ved en fejl: - Det var en flot nekrolog. Den må I gerne bringe igen, når jeg er død

Navne For abonnenter

Jimmy droppede frisk-fyr-facaden og mærkede efter: Jeg står bedre her på jorden nu

Navne

Teknisk direktør tager over som kommunaldirektør i fire måneder

Annonce