Annonce
Danmark

Mos og ukrudt: Forbud mod de lette løsninger

Mos er et af de mest omtalte emner, når havefolk snakker haver, og jernvitriol har været et af midlerne mod mos. Problemet er, at midlet ikke er godkendt som planteværn, og derfor må det slet ikke sælges. Foto: Grøn Kommunikation  

Jernvitriol mod mos har været forbudt i flere år, men sælges stadig.

Mos og ukrudt synes at være danskernes største plage på plantefronten.

Miljøstyrelsens tal viser, at havefolket årligt bringer 60 ton forskellige gifte ud i deres haver. Knap halvdelen bruges til bekæmpelse af mos, mens knap den anden halvdel til bekæmpelse af ukrudt. Kun en lille del udgør gifte til bekæmpelse af svampe og insekter. Tallene er dog fra 2016, og det er Miljøstyrelsens vurdering, at også brug af mosmidler er stærkt nedadgående. Det vil nye tal vise.

Haven: Næsten alle pesticider til privat brug er i dag forbudt, og det forklarer forholdet mellem tallene. Det gælder faktisk også de mosmidler, der i dag er på markedet.

Alle pesticider skal nemlig være godkendte, og det er jernvitriol samt nogle andre produkter mod mos ikke, fortæller Miljøstyrelsens specialkonsulent Anita Fjeldsted.

Derfor skal de være fjernet fra hylderne senest 1. juni. Oprindelig var fristen 1. maj, men den er altså forlænget med yderligere en måned.

Jernvitriol er som sådan ret uskadeligt set ud fra et miljømæssigt synspunkt, men det skal godkendes til formålet, og det er en ret kostbar proces. En enkelt producent har dog søgt og fået godkendelse på et erstatningsprodukt baseret på på jernsulfat. Det er Trim mod mos Xtra.

For meget jern i jorden hindrer optagelse af andre vigtige grundstoffer som for eksempel magnesium.

Midler mod mos er en slags symptombehandling. Mos kommer ikke, fordi jorden mangler jern. De hyppigste årsagerne er for meget skygge, for megen fugt eller for lidt gødning. Det er her, man skal rette fokus, hvis man vil af med sit mos.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce