Annonce
forside

Mor slipper for bøde for at hænge blotter ud på nettet

Højesteret slår fast, at mor fra Nyråd ved Vordingborg ikke skal straffes for at have delt billede af blotter på Facebook. (Arkivfoto)

Højesteret forkaster anklagemyndighedens forsøg på at rejse ny tiltalte mod kvinde, der først blev frifundet.

Rikke Louise Andersen fra Nyråd ved Vordingborg slipper for bøde for at offentliggøre billede af blotter på Facebook. Højesteret har valgt at afvise sagen.

Ifølge Højesteret har anklagemyndigheden nemlig rejst tiltale mod kvinden for noget, som hun allerede var blevet frifundet for. Og det må man ikke.

Kvinden blev i første omgang frifundet for overtrædelse af én bestemmelse i persondataloven. Det fik anklagemyndigheden til at rejse tiltale efter en anden bestemmelse.

Den blev hun i juni 2017 ved Retten i Nykøbing Falster dømt for at have overtrådt. Og Østre Landsret stadfæstede dommen i januar 2018.

På grund af sagens principielle karakter fik hun lov at indbringe sagen for Højesteret. Og her har retsformand Thomas Rørdam og fire kolleger nu valgt at afvise sagen.

- Højesteret finder efter det anførte, at retsforfølgningen i den foreliggende sag er i strid med forbuddet mod dobbelt strafforfølgning i både Den Europæiske Unions Charter og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, lyder det blandt andet i afgørelsen.

Sagen begyndte tilbage i august 2016. Her fortalte Rikke Louise Andersens datter, at hun og en veninde havde mødt en blotter.

Det var foregået på Dagli' Brugsens parkeringsplads i Nyråd, og Rikke Louise Andersen kontaktede efterfølgende butikken for at se overvågningsvideo.

Det fik hun lov til, og hun tog billeder af blotteren med sin telefon. Hendes mand ringede til politiet og anmeldte blotteren.

Rikke Louise Andersen valgte at lægge billederne af blotteren ud på Facebook. Han blev siden anholdt og idømt 10 dagbøder à 250 kroner.

Men Rikke Louise Andersen selv blev også sigtet. For ifølge anklagemyndigheden ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi havde hun nemlig overtrådt persondataloven.

Hun nægtede dog at betale en bøde, og i retten blev hun da også frifundet. Retten mente, at det kun var den dataansvarlige - altså Dagli' Brugsen, som ejede overvågningskameraet - der kunne stilles til ansvar.

Det fik anklagemyndigheden til at rejse en ny tiltale. Den drejede sig i stedet om videregivelse af fortrolige oplysninger om en anden persons strafbare forhold.

Og trods frifindelsen i første omgang udløste den nye anklage en bøde på 5000 kroner samt et krav om at betale sagens omkostninger. Samme resultat nåede landsretten frem til.

Men Højesteret mener altså, at det såkaldte ne-bis-in-idem-princip er overtrådt. Det handler om, at man ikke kan strafforfølges for den samme lovovertrædelse to gange.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Læserbrev

Venstre-formand: Byens udformning påvirker vores velvære

Læserbrev: Arkitekturen har betydning for livskvaliteten! At naturomgivelser gør os lykkelige, er en veletableret sandhed. Men en undersøgelse i Norge viser, at der også er en sammenhæng mellem arkitekturen i byen og menneskets trivsel. Byens udformningen og arkitektur påvirker simpelthen vores følelse af velvære. Og her foretrækker langt de fleste i den norske undersøgelsen traditionel arkitektur, hvor symmetri, ornamenter, naturmaterialer og klare referencer til lokale traditioner er fremherskende. Hvorimod Instagram-venlig, asymmetrisk og minimalistisk arkitektur i beton, glas og stål blev fravalgt. I virkeligheden er det vel ikke overraskende. Det overraskende er, at den viden ingen betydning har i den moderne byplanudvikling. Hvilket er meget paradoksalt, da vi ellers har stor fokus på trivsel i mange andre sammenhænge. Folkeskolen, ældreplejen og på arbejdspladsen, for at nævne nogle. Her springer diskussionen om Lilli Gyldenkildes Torv mig i øjet. Et af argumenterne og forsvaret for udformningen af de almene boliger er, at det skal være boliger, som alle har råd til. Altså, at det skal være et billigt byggeri og dermed et byggeri uden arkitektoniske krav, må man forstå. Hvis man skal tage ved lære af den norske undersøgelse, så er arkitekturen ekstra vigtig i et alment boligbyggeri, som alt andet lige, tiltrækker mennesker som kan have mange andre udfordringer end en lav indtægt. Derfor burde man tilstræbe, at alment boligbyggeri udformes, så livskvaliteten og trivslen understøttes bedst muligt. Det er ikke tilfældet for Lejerbos byggeri på Lilli Gyldenkildes Torv. Hvilket er tankevækkende, for Lejerbo har ellers selv vist, at det godt kan lade sig gøre at bygge alment, hvor arkitekturen underbygger trivsel og livskvalitet. Stjernearkitekten Bjarke Ingels har tegnet et socialt boligbyggeri, der slanger sig langs Dortheavej i København NV. Et åbent og imødekommende byggeri med lejligheder, hvor der er højt til loftet og en facade beklædt med bæredygtigt varmebehandlet fyrretræ, der med tiden vil patinere. Hvorfor ikke i Horsens? Havnebo på Vejle Havn og Risskovbrynet i Aarhus er andre gode eksempler på alment boligbyggeri med et højt arkitektonisk niveau. Vi har før vist vejen i Horsens. De færreste havde vel troet, at Horsens ville blive kendt som byen med de store koncerter og et Fængsel, som nu er et fyrtårn på det kulturelle danmarkskort. Hvorfor ikke også blive kendt som byen, hvor arkitekturen sættes i højsædet. Hvor den underbygger trivsel og livskvalitet, skaber grønne rekreative rum og bevarer vores historiske bykerne. Det er muligt, men vil kræve, at de politiske beslutninger bliver kvalificeret af en ambitiøs arkitekturpolitik, et uafhængigt råd og en stadsarkitekt med reelle beføjelser.

Annonce