Annonce
Horsens

Mor har succes med sovepose til baby

Sådan ser Sleepbag?en ud, når den er foldet sammen. Nogle gange spørger sønnen Marcus: Har du ikke snart solgt den sovepose? Foto: Angelina Owino
Horsens - Det hele begyndte, da Nina Frederiksen ventede parrets første barn Marcus, som lige er begyndt i skole her efter sommerferien.

Som de fleste andre små poder fik han en sovepose, som han brugte i barnevognen.

Men han voksede ret hurtigt ud af den.

- Og så var den besværlig at få vasket, fordi den skulle skilles af.
Da Nina var lille, havde hendes far syet en sovepose med bæresele, som hun blev blev puttet i. Nu har Nina og hendes mand, Mikkel, sat en sovepose til de små i produktion. Foto: Angelina Owino

Design til egne behov og krav

Nina, der er uddannet dameskrædder, designede en ny sovepose, som passede til hendes krav - og bl.a. nemt kan puttes i vaskemaskinen.

- Så var der andre i mødregruppen, som spurgte, om jeg også kunne sy en for dem.

Det gjorde hun.

Det blev kimen til det, der begyndte som en fritidsbeskæftigelse for både hende og manden Mikkel Sørensen, og er endt som et firma.
Det er en helt ny følelse at stå uden arbejde. Godt nok har Nina været på arbejdsløs i en periode efter den sidste barsel, men nu er det slut med dagpenge, hun er sprunget ud som selvstændig. Foto: Angelina Owino

Sat i produktion

Inden hun nedkom med parrets andet barn, Silja, som bliver to år i efteråret, nåede hun lige at blive færdig med at skrive forretningsplanen for firmaet. Sleepbagen er nu sat i produktion. Den sys i Kina og kan købes hos forhandlere og i netbutikker. Senest har Illums Bolighus i København fået den ind i sortimentet. Og Nina Frederiksen har netop taget det store spring og blevet 100 pct. selvstændig.

- Nu må det briste eller bære, siger hun.

Sleepbagen er fra start tænkt grundigt igennem. Snart kan man købe bøljer og legetøj, der kan omdanne sleepbagen til et aktivitetstæppe, og sådan er der flere trin planlagt i det lokale firma, hvor produktet er gennemarbejdet i alle detaljer.
Soveposen er genemtænkt fra start, så den er klar til næste trin - at blive omdannet til et aktivitetstæppe for de små. Foto: Angelina Owino
Alt, der bliver produceret, går gennem et særdeles grundigt tjek af Nina Frederiksen og hendes mand Mikkel Sørensen, når børnene er lagt i seng. Er en knap ikke syet ordentlig på, bliver det ordnet, inden den bliver sendt ud til kunden. Foto: Angelina Owino
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Korshærsleder: Hjemløsetallet i Horsens stiger igen - der bør være flere 'skæve boliger'

Læserbrev: Mens hjemløsetallet i Danmark stort set er uændret, er der ifølge den seneste landsdækkende hjemløsetælling nu 181 hjemløse i Horsens. Det er en stigning på 45 personer i forhold til 2017. Det betyder, at der er 181 borgere, der på optællingstidspunktet ikke havde en fast adresse. Det er mennesker, der f.eks. sover hos en ven eller bor i et kolonihavehus, en garage, en forladt bygning eller i telt. 30 horsensianere bor på herberger (§ 110) rundt omkring i landet. Det koster ca. 30.000 kr. pr. måned for hver person, hvoraf Horsens Kommune betaler halvdelen. Staten betaler den anden halvdel. En udgift for Horsens Kommune på ca. 5,5 mio. kr. At være hjemløs er en ulykkelig situation, det er flovt og skamfuldt ikke at have et sted at bo. At have en bolig er en basal ting, som alle vi andre tager for givet. Vi møder dem på Kirkens Korshærs varmestue i Borgergade, hvor de kommer for at få morgenmad, et bad og et måltid varm mad. Vi møder dem, når de kommer direkte udskrevet fra psykiatrisk hospital eller løsladt fra fængslet uden en funktionel bolig. Vi sender dem på gaden igen, når varmestuen lukker kl. 13.30, velvidende at nogen af dem ikke har et sted at gå hen, før vi åbner igen næste morgen. Gæstfriheden er dog stor hos varmestuens øvrige brugere, som ofte inviterer de hjemløse hjem til sig. En nødløsning, som der desværre sjældent kommer noget godt ud af. Hjemløshed er et komplekst problem, fordi det ikke blot handler om at få en billig bolig. Det er komplekst, fordi man sjældent bare er hjemløs. Ofte er man også plaget af misbrug og stor gæld forårsaget af kviklån, narko og spil. Har man så også en psykiatrisk lidelse, så er det meget svært at få hverdagen til at fungere. Får man endelig en bolig, varer det ikke længe, før man ender på gaden igen. Som hjemløs er man truet på sin eksistens, og det er en ond cirkel, der starter. Man er i ekstrem fare for at blive involveret i vold, kriminalitet, afpresning og prostitution, og gentagne gange møder de hjemløse op på varmestuen og har mistet alt, og varmestuens medarbejdere må hjælpe dem med at få bragt orden i kaos igen. Mange af varmestuens brugere har fået gentagne tilbud om bolig og misbrugsbehandling i løbet af deres liv, men det har ikke fungeret. De passer ikke ind nogen steder, og misbruget fortsætter. Derfor bør der bl.a. være flere "skæve boliger" med en social vicevært tilknyttet, hvor de kan bo og leve i fred og have deres misbrug uden at genere nogen naboer. Desuden bør der være en fokuseret og forebyggende hjemløseindsats, hvor alle kommunens instanser og samarbejdspartnere arbejder sammen om konkrete løsninger for den enkelte hjemløse.

Horsens

Endnu et mislykket forsøg: Tre upålidelig pile udsætter behandling af syg vildhest

Annonce