Annonce
Navne

'Mojn, mojn' efter tre år i Horsens: Drømmejob trækker topchef sydpå

61-årige Morten Skovmand Fogh sætter kursen mod syd, når han 1. november forlader Horsens Kommune. Her har han i tre år været chef for biblioteks-, borgerservice- og fritidsområdet. Foto: Jakob Hedegaard-Høgh
Morten Skovmand Fogh forlader chefjob i Horsens. Forude venter kulturbyen Sønderborg og opgaver med genforeningen og Tour de France.
Annonce

Horsens: En af fyrbøderne i maskinrummet for det horsensianske kultur- og foreningsliv stempler snart ud.

Morten Skovmand Fogh, som i de seneste tre år har været chef for bibliotek-, borgerservice- og fritidsområdet, har fået nyt job og skal fra 1. november være chef for kultur, idræt og fritid i Sønderborg Kommune.

Dermed lugter det ny job lidt af det "savsmuld", som 61-årige Morten Skovmand Fogh har bevæget sig i, mens han har været i Horsens. Han glæder sig til jobskiftet, forsikrer han, inden han med udgangen af oktober siger "mojn, mojn".


Det bliver spændende, for det er en kommune, som både har ambitioner og har noget at have dem i.

Morten Skovmand Fogh


- Sønderborg har satset meget på kulturen og er højt eksponeret på det område. Hvis vi går lidt tilbage, var det jo også Sønderborg, der konkurrerede med Aarhus om at blive Europæisk Kulturhovedstad i 2017, siger han om det fokus, der er på kulturområdet i Sønderborg.

Annonce

Genforening og Tour de France

I det sønderjyske skal han blandt andet være med til at gennemføre den store fejring af genforeningen, som blev udskudt i år på grund af corona.

En anden hovedopgave bliver at køre Sønderborg i stilling som målby for en Tour de France-etape i 2022, fortæller han.

- Det bliver spændende, for det er en kommune, som både har ambitioner og har noget at have dem i, siger Morten Skovmand Fogh og tilføjer det finesse, at han sammen med sin kone i forvejen bor i regionen, nærmere bestemt Aabenraa.

- Det betyder også, at jeg kender mange af grænselandets udfordringer og muligheder, siger den afgående chef.

Annonce

Ros til Horsens handlekraft

Mens Sønderborg er aktiv kulturby mod syd, har Horsens samme status i Østjylland; Morten Skovmand Fogh forlader sin nuværende stilling med brugbare erfaringer i bagagen.

Blandt hans højdepunkter står Horsens Kommunes ny biblioteks-struktur, som dels har åbent husene mere til gavn for flere, dels betydet en forskønnelse af hovedbiblioteket i Horsens.

På det strategiske plan har Morten Skovmand Fogh også været tæt på udviklingen af kommunens civilsamfundsstrategi, der skal styrke fællesskaber mellem borgerne, og friluftstrategien, der f.eks. skal få flere horsensianere ud at motionere og bruge naturen.

- Jeg synes, at den handlekraft, der er i den her kommune, har været fantastisk at opleve. Jeg har haft bibliotekerne og fritidsområdet meget synligt i min portefølje, og jeg har mødt masser af gode mennesker i et fantastisk foreningsliv med frivillige, der klar til at rykke på opgaverne.

- Jeg tager kun gode historier og masser af inspiration til det ny job med herfra, siger Morten Skovmand Fogh, som i grunden gerne var blevet i Horsens Kommune en tid endnu.

Annonce

Blev nødt til at rykke på drømmejobbet

Der er flere projekter, ikke mindst på anlægsområdet, hvor kommunen med sit seneste budget har sat mange millioner af fritidsområdet, der trækker i ham.

- Alt andet lige var jeg gerne blevet lidt længere, men man er nødt til at rykke, når der dukker et drømmejob op. Jeg kan ikke regne med, at det også er der om to år, siger han.

Morten Skovmand Fogh forlader sin stilling 1. november, hvilket i øvrigt er årsdagen for hans tiltrædelse i 2017.

Hans efterfølger er ikke fundet endnu.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted

Tyv stjal amerikansk flyverjakke

Horsens For abonnenter

Ingen hjælp til Jørgensens Hotel: Uhensigtsmæssigt og uforståeligt, siger ejere

Annonce