Annonce
Navne

Mogens var med til at bane vejen for lægevagten - og han nød gerne en god middag med et godt glas vin

Mogens Johansen drev lægepraksis i Vejle  og arbejde samtidig for at højne de praktiserende lægers anseelse og faglighed. Arkivfoto
Annonce

Mindeord: Ven og tidligere kollega, læge Palle Kofod skriver disse mindeord om Mogens Johansen, som døde 13. oktober:

Forleden aften sov tidligere praktiserende læge Mogens Johansen stille ind i sit hjem omgivet af sine kære efter et svært sygdomsforløb, der varede det meste af et års tid.

Jeg lærte Mogens at kende i 1973, hvor vi begge blev ansat som yngre læger på kirurgisk afdeling Vejle Sygehus.

Det var vores første job efter embedseksamen, og vi mødte op med forskellige ønsker til vores fremtid. Mogens var allerede på det tidspunkt klar over,  at hans lægelige fremtid skulle være som praktiserende læge. Det blev han – og en meget dedikeret én af slagsen.

Mogens var en aktiv del af er langt forløb, der havde det formål at løfte standens anseelse og kvaliteten af vores arbejde i praksis.

En komplet beskrivelse af hans meriter ville fylde hele avisen så jeg plukker nogle væsentlige hegnspæle.

En vigtig debat for tiden drejer sig om dannelse af klynger af samarbejdende praktiserende læger i praksis. Tilbage i firserne nedsatte Mogens Johansen og hans kollega Lasse Falhof en 12-mands forening under Vejle Lægeforening. Underudvalget blev et forum for debat om alle mulige ting, som vi fandt relevante for vores arbejde, herunder også eventuelle patientproblemer, som vi kunne få hjælp til at løse.

Længe inden den nuværende lægevagt fandt sin endelige form, startede Mogens og Lasse en form for lægelig visitation i vagten som et forsøg på at udnytte resurserne bedre.

Som ansat i lægeforeningens kursusudvalg arbejdede Mogens Johansen med efteruddannelse af kolleger i fora uafhængige af medicinalindustrien og i samarbejde med det, der dengang, hed amtsrådsforeningen. Det endte med et paritetisk sammensat udvalg af læger og politikere- et udvalg som stadig eksisterer og som godkender kvaliteten af vores kurser.

At han var elsket af sine patienter, som han kæmpede for, nævnes kun for fuldstændighedens skyld.

En beskrivelse af Mogens ville ikke være komplet uden at nævne hans interesse for gastronomi og vin. Sammen med Lasse Falhof startede han en klub med det upræntentiøse navn Madklubben Jeg var heldig at komme med fra start sammen med nogle venner og naboer, og jeg skal hilse og sige, at der i de 44 år, som klubben har eksisteret, er lavet nogle formidable middage.

All vores tanker går til hans efterladte.

Elsket og savnet.

Æret være Mogens Johansens minde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Springer 32 pladser på to år: Horsens henter bedste placering i syv år på prestigefyldt rangliste

Annonce