Annonce
Odder

Modstandere: Arkitekturen skal være i orden

Det planlagte byggeri tæt på havnen i Hou kræver endnu en høringsfase, førend det kan blive godkendt i byrådet. Illustration: Gandrup Krabbe Vang Arkitekter
Planer om at bygge på Alexandra Plads har været i høring, og nu skal politikerne tage stilling til, om de vil gå videre med projektet. Ellers bliver grundsalg ikke til noget.
Annonce

Hou: Langt fra alle er tilfredse med planerne om at lave et boligbyggeri i fire etager på Alexandra Plads ned mod havnen i Hou. Det viser de indsigelser, der er kommet i en foroffentlighedsfase.

En stor del af kritikken går på byggeriets udseende.

"Jeg tror, arkitekten har glemt, at det også skal være en fryd at se på bygningen, og ikke kun udsigten over havnen, der skal være unik," står der i én af indsigelserne.

Nu er det op til kommunens politikere, om de trods modstanden vil gå videre og lave et lokalplanforslag, der skal sendes ud i en offentlig høring.

Odder Kommune ejer grunden. Det lokale firma HFE Ejendomme har givet et købstilbud ud fra et skitseprojekt. Det betyder, at salget af grunden kun bliver til noget, hvis kommunens politikere vil sige ja til det projekt, som HFE Ejendomme ønsker.

En gruppe på ni indsigere mener, at der skal laves et projekt med sadeltag, samt at arkitekturen bør laves med et præg af pakhus.

Plan skal ændres

Hvis HFE Ejendommes projekt på hjørnet af Strandgade og Søndergade skal blive til noget, så skal kommunen ændre sin planlægning.

Det kan ske ved at lave en ny lokalplan samt et kommuneplantillæg. I dag siger planerne for området, at der må bygges i tre etagers højde, og bebyggelsesprocenten må højest være 100.

Men det nye projekt kræver, at rammerne ændres, så der må bygges i fire etager og med en bebyggelsesprocent på 170.

Kommunens mtk-udvalg behandler sagen tirsdag 18. februar.

Annonce

Flot projekt

- Projektet falder ikke ind i byens byggestil, der er præget af lavt byggeri i en landsbysammenhæng. Der er ikke taget hensyn til, at Hou er en havneby, skriver de ni.

Der også også positive røster, for eksempel skriver en potentiel indflytter, at "det er et meget flot og positivt projekt". Og de fleste er glade for, at der kommer til at ske noget, så to faldefærdige huse kan blive revet ned.

HFE Ejendomme har gennemgået indsigelserne og mener, at antallet er særdeles beskedent. De undrer sig over, at nogle er imod projektet, fordi det går ud over kommuneplanen.

- Så ualmindeligt er det jo ikke. Det er nødvendigt med ændringer, hvis ikke al udvikling skal stoppe, skriver HFE Ejendomme.

De gør sig også overvejelser om at imødekomme dem, der savner et maritimt look i projektet.

- Vores arkitekt har gjort sig nogle overvejelser omkring dette og har derfor tilbudt at komme med et ekstra oplæg på bygningens udseende, der indeholder de efterspurgte maritime elementer, såfremt dette ønske, skriver HFE Ejendomme.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted

Indbrud på landejendom

Horsens For abonnenter

Se billederne: Nu skal Horsens Fjords havmiljø forbedres - frivillige sætter titusindvis af ålegræsplanter i fjordbunden

Horsens

Tyve stjal pengeskab fra skole

Hedensted

Gennemrodede hus under indbrud

Annonce