Annonce
Hedensted

Mumificeret kanin blev smidt foran genbrugsbutik: - Aldrig i livet, om det skal anmeldes

De frivillige i Røde Kors' butik i Rask Mølle fandt søndag en død kanin foran porten. Privatfoto
Afdelingsformand ser ingen grund til at belemre politiet med, at frivillige fra Røde Kors' genbrugsbutik i Rask Mølle fandt en øjensynligt vanrøgtet kanin i et efterladt bur foran butikken.
Annonce

OBS: Vi skal advare om et foto senere i artiklen, som kan virke voldsom for nogle.

Rask Mølle: Det var en syn af de værre, der søndag mødte de frivillige i Røde Kors' genbrugsbutik i Rask Mølle.

Foran porten lå et kaninbur med en stykke pap over sig, hvori en død kanin befandt sig. Formentlig har buret stået der siden fredag, og ifølge de frivillige har den med altovervejende sandsynlighed været død allerede inden det tidspunkt.

Det vurderes ud fra den fremherskende grad af forrådnelse og mumificering.

Butikken har selv lagt nogle billeder op af fundet på deres facebookside, hvor det bliver skrevet, at de frivillige er" rystede og målløse", samt at" dette var dråben", selvom de normalt tager det meste med oprejst pande.

På trods af opfordringer til at henvende sig til politiet omkring mulig vanrøgt er det dog ikke noget, der er planer om.

- Facebook er et fantastisk sted, hvis man vil gå i selvsving i trump'ske dimensioner. Men aldrig i livet, om det skal anmeldes. Helt ærligt, når folk snakker om dyremishandling og at tage fingeraftryk fra buret... Vi ville miste al troværdighed, hvis vi belemrede politiet med sådan noget, siger formand Birgitte Damgaard Nielsen fra Røde Kors Tørring-Uldum.

Annonce

Ude af proportioner

Hun understreger, at hun er ked af, at der blev lavet et opslag på Facebook om kaninen. I stedet burde det være forbigået i stilhed på samme måde, som når der modtages andre ubetænksomme og klamme affekter, lyder det.

Det var dette syn, der mødte de ansatte i Røde Kors' genbrugsbutik i Rask Mølle. Privatfoto

Således mener Birgitte Damgaard Nielsen også, det er ude af proportioner at bruge mere tankekraft på episoden.

- Det kan godt være, at folk synes jeg er ond, men når man tænker over, hvor mange børn der sulter og er på flugt, skal der altså mere end en halvrådden kanin til at hidse mig op. Jeg har været i Malawi, og de ting jeg oplevede der, var i en helt anden liga, siger formand Birgitte Damgaard Nielsen fra Røde Kors Tørring-Uldum.

Avisen har også været i kontakt med butiksleder Else La Cour, som ikke ønsker at fortælle nærmere om oplevelsen, da hun ikke mener, der skal skrives om det.

Kaninburet blev sammen med indholdet sendt på lossepladsen, oplyser formanden.


Selvom vi får det meste modtager gode ting, har der også gennem tiden været alt fra lortebleer til rejemadder. Det her er bare endnu en ting i den række.

Birgitte Damgaard Nielsen, formand, Røde Kors Tørring-Uldum
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Lokal meningsmåling: S udbygger føringen - to nye partier er på vej ind i Horsens Byråd

Annonce