Annonce
Danmark

Comeback-ordning til minkavlere bliver minimal

Regeringen, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance har mandag indgået en aftale om erstatning til minkavlere. (Arkivfoto). Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
I en aftale til 18,8 milliarder kroner blev der 60 millioner kroner til de avlere, der forsøger et comeback.

Hvis der er minkavlere, der ønsker at fortsætte, når forbuddet mod hold af mink udløber, bliver det muligt. Det fremgår af den aftale om erstatning til minkavlere, som er indgået af et flertal i Folketinget mandag aften.

Aftalen, der i alt ventes at koste mellem 15,5 og 18,8 milliarder kroner, indeholder en ordning til de minkavlere, der hellere vil genoplive deres erhverv end modtage fuld erstatning.

Der er dog kun sat omkring 60 millioner kroner af til dvaleordningen. Set i forhold til den samlede aftale er beløbet så lille, at det reelt svarer til en aflivning af erhvervet, mener De Konservatives finansordfører, Rasmus Jarlov.

- Vi ser det her som en aftale, der handler om at lukke minkerhvervet ned, siger han.

På forhånd havde Dansk Folkeparti og Konservative ønsket en dvaleordning, men begge partier forlod forhandlingerne i frustration over, at ordningen ikke var større end de 60 millioner kroner.

Det har samtidig fordyret den samlede aftale, fordi man så skal betale endnu mere i erstatning til de minkavlere, som lukker, mener Rasmus Jarlov.

Fungerende finansminister Morten Bødskov (S) lægger ikke skjul på, at han kun forventer, at "få procent" af minkavlerne vil bruge dvaleordningen. Derfor er der ikke brug for at afsætte mere end de 60 millioner kroner:

- Aftalen har hovedsageligt fokus på at betale erstatning til et erhverv, som jo de facto er blevet afviklet. Men det er klart, at hvis man vil tage chancen, så har man mulighed for det i en dvalemodel, siger Morten Bødskov.

Heller ikke Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, spår en stor fremtid for minkavl i Danmark.

- Jeg forstår godt, at der er mennesker, der siger, at det her er vores livsværk. Det er vi ikke klar til at give op. De skal have mulighed for at fortsætte, og det giver vi dem mulighed for med denne aftale.

Spørgsmål: Tror du fortsat, at der er minkavl i Danmark om ti år med denne aftale?

- Det håber jeg på. Men det bliver ikke i den størrelsesorden, som vi havde indtil for nylig, hvor Danmark var verdensførende. Det har været et eksporterhverv, som jeg har været stolt af, men som er blevet slettet sådan der, siger Jakob Ellemann-Jensen og knipser med fingrene.

Dvaleordningen gælder i første omgang for 2021, hvorefter forbuddet mod hold af mink udløber.

Hvis forbuddet forlænges, vil aftalepartierne træde sammen og drøfte muligheden for at forlænge ordningen i yderligere et år.

Det er ifølge aftalen ikke muligt at forlænge aftalen med mere end et år. Hvis forbuddet forlænges herefter, tilbydes de avlere, der har taget imod dvaleordningen, fuld erstatning.

SF's fødevareordfører, Carl Valentin, glæder sig over, at dvaleordningen sikrer, at minkerhvervet vil blive meget begrænset i Danmark.

- Vi synes ikke, at minkavl er ordentligt dyrevelfærdsmæssigt. Derfor vil vi kæmpe videre for et forbud mod minkavl i Danmark, siger Carl Valentin.

Han nævner det som en af årsagerne til, at SF ikke har forladt forhandlingerne, selv om han mener, at aftalen samlet set er blevet for dyr.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Hedensted For abonnenter

Porte, sten, diger, lave klitter og sandmotor: Her er forslagene til at sikre Juelsminde mod oversvømmelse

Erhverv For abonnenter

164-årigt industrifirma går tilbage til historisk navn og opruster: Vi vokser så voldsomt, at vi skal bruge 20 nye

Horsens

Bowlingspil endte i slagsmål og ung mand kaldte betjente for hunde: Politiet blev kaldt ud i Horsens' natteliv

Erhverv

Martin har været mekaniker i 10 år: De svære fejl løser han derhjemme om aftenen

For abonnenter

En hel togkupé undlod at tage mundbindet på mellem Esbjerg og Odense: Nu kalder andre borgere deres opførsel 'svinsk' og kræver reglerne overholdt

Horsens For abonnenter

252 stemmer og en mistet plads i byrådet får ikke Anni Jakobsen til at give op: Jeg prøver igen om fire år

Horsens

Se video: Anne blev overrasket af sin kollega: Du gør det værd for os alle sammen at stå op og gå på arbejde

Danmark

Fredagens coronatal: 4559 nye smittede og ny top i coronarelaterede dødsfald

Seneste plus

Horsens

Politiet efter drama i Nim: Der kan komme flere sigtelser

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

AC Horsens

19-årige David Kruse dominerede på midtbanen, da AC Horsens slog de nærmeste konkurrenter: Nu jagter han flere chancer i Jens Berthel Askous startopstilling

Horsens For abonnenter

22-årig dømt til behandling: Brød loven 28 gange i løbet af en times kørsel på motorvejen

Horsens

Fire biler endte lørdag morgen i grøften: Politiet advarer trafikanter mod uopmærksomhed

Annonce