Annonce
Danmark

Minister undersøger: Skal frivillige hjælpe politiet med at skabe tryghed?

Politifrivillige kan - ligesom i Tyskland - være med til at skabe mere tryghed i lokalsamfundet ved at patruljere steder som eksempelvis gågader, parker og banegårde og dermed afhjælpe de uddannede politibetjente. Den idé er Dansk Folkeparti lun på, og justitsminister Nick Hækkerup (S) er også rede til at se på de tyske erfaringer. Arkivfoto: Ina Fassbender/Reuters/Ritzau Scanpix
Nick Hækkerup (S) har på initiativ fra DF bedt Rigspolitiet kigge nærmere på tysk politis erfaringer med at sende uniformerede politifrivillige på gaden med peberspray for at skabe mere tryghed i lokalsamfundet. Dårlig idé, siger Politiforbundet.

Politi: Kan det lade sig gøre at få helt almindelige borgere til patruljere og observere på gader og stræder som politifrivillige for at skabe mere tryghed i lokalsamfundet? Sådan lyder en forespørgsel fra Peter Skaarup (DF), der skriftligt har spurgt justitsminister Nick Hækkerup (S) om, hvorvidt man med inspiration fra Tyskland kan etablere en ordning med politifrivillige i Danmark.

Peter Skaarup har indsendt spørgsmålet i håbet om, at man som borger i Danmark fremover vil opleve en større tryghed i lokalsamfundene, end man gør i dag.

- Med den her forespørgsel håber vi, at det er noget, man kan gøre brug af for at højne trygheden i samfundet. Vi er meget optagede af, at borgerne kommer tættere på politiet, og at politiet kan løse de opgaver, der er brug for. Derfor mener jeg, at man bør tillade kommunerne at oprette en form for politifrivillige eller hjælpere, som kan skabe en øget tryghed i lokalsamfundet.

Peter Skaarup gør opmærksom på, at det ikke er et gennemarbejdet forslag, han kommer med, men i første omgang en forespørgsel på, om der er mulighed for at indsætte politifrivillige i Danmark, ligesom man altså har gjort i Tyskland, hvor de frivillige, der assisterer politiet, er udstyret med uniform og peberspray.

Annonce

"Jeg er meget åben over for nye idéer til, hvordan vi kan styrke trygheden i lokalsamfundet, og det er i den forbindelse også interessant at indhente erfaringer fra vores nabolande. Jeg har derfor bedt Rigspolitiet om at indhente yderligere oplysninger om den tyske model, samt hvilke erfaringer det tyske politi har gjort sig med denne".

Nick Hækkerup (S), justitsminister

Minister undersøger muligheder

Justitsminister Nick Hækkerup oplyser i et skriftlige svar, at han er gået videre med idéen og har bedt Rigspolitiet undersøge de tyske erfaringer nærmere.

Det lykkedes ikke i går avisen Danmark at få en uddybende kommentar fra justitsministeren, men Nick Hækkerup skriver i sit svar:

"Jeg er meget åben over for nye idéer til, hvordan vi kan styrke trygheden i lokalsamfundet, og det er i den forbindelse også interessant at indhente erfaringer fra vores nabolande. Jeg har derfor bedt Rigspolitiet om at indhente yderligere oplysninger om den tyske model, samt hvilke erfaringer det tyske politi har gjort sig med denne".

Peter Skaarup (DF) lægger vægt på, at de politifrivillige ikke skal arrestere og anholde folk, men derimod hjælpe de uddannede politibetjente med at observere og notere, hvad der sker i byrummet.

- De frivillige skal ikke erstatte politiet i lokalsamfundene. Vi har stadig behov for mere lokalpoliti, men eftersom der mangler politibetjente, kunne det være en mulighed for at skabe mere tryghed hos borgerne, at frivillige patruljerede i lokalområdet.

- Jeg tror, at politiet er interesseret i al den hjælp, det kan få, hvis det foregår på en ordentlig måde. Og det tror jeg egentligt også, at borgerne er interesserede i, siger DF'eren.

- Rigtig dårlig idé

Hos politifolkenes fagforbund, Politiforbundet, frygter man dog, at en løsning med politifrivillige kan få alvorlige konsekvenser for de frivillige, da de ikke er uddannet til at kunne udøve magtanvendelse. Ifølge formanden for Politiforbundet, Claus Oxfeldt, løber man en stor risiko ved at lade borgere signalere, at de er en del af politiet.

- Det er en rigtig dårlig idé, at helt almindelige borgere skal gå rundt i gadebilledet som politiassistenter, når de ikke er uddannet til det. Helt overordnet kan jeg godt se en idé i, at borgere civilt kan være politiets øjne og ører. Men jeg kan godt være nervøs for, at det er en farlig vej at gå, så jeg er stærkt stærkt bekymret for, hvis det bliver aktuelt.

Selv om politiformanden ikke kan se nogen idé i at lade politifrivillige komme på gaden i Danmark, vil han ikke udelukke muligheden for, at man kan sende civile frivillige på gaden for at supplere politiet med at indhente informationer.

- Det at få hjælp fra nogle mennesker, man måske endda kunne aflønne for at være vores øjne og ører, vil jeg ikke afvise. Indtil politistyrken igen kommer op på et vist niveau, kunne det sagtens være en mulighed for at supplere politiets arbejde, men at udstyre dem med peberspray og en form for uniform, tror jeg kan give nogle rigtig grimme situationer.

Politifrivillige i Tyskland

  • I Tyskland patruljerer de politifrivillige blandt andet i parker, på banegårde, i gågader og parkeringshuse.
  • Syv gange om måneden går de politifrivillige på gaden efter deres normale arbejdsdag.
  • Inden de frivillige bliver sendt på gaden første gang, har de 50 timers teoriundervisning samt noget praktisk undervisning.
  • Når de går rundt på gaden, er de politifrivillige udstyret med en mobiltelefon og peberspray samt en uniform, der viser, at de er en del af den politifrivillige ordning.
  • De frivillige skal være med til at skabe en større tryghed blandt borgerne i lokalsamfundet.
I Tyskland er de politifrivillige udstyret med en uniform, der viser, at de er en del af ordningen med politifrivillige i gadebilledet. Foto: Polizei Hessen
Politiet i Tyskland har travlt, og derfor er der flere steder oprettet korps af frivillige borgere til at hjælpe politiet med de lettere opgaver. Hos Politiforbundet herhjemme mener man, at det er en dårlige idé at sende helt almindelige borgere på gaden som politifrivillige. Arkivfoto: Wolfgang Rattay/Reuters/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Ønskebørn-ejer om nethandel: Jeg er udfordret og bekymret - men som detailhandel bør vi ikke være sure

Debat

Debat: Hvad er det, der smager godt? Det er minderne

Hver sommer tager jeg på en budgetvenlig madrejse inden for landets grænser og under åben himmel. Jeg besøger et af de utallige loppemarkeder med rustikke keramiklamper, strikkede nisser og ridsede legetøjsbiler, mange af os elsker at frekventere, hvor sang og bløde guitartoner lyder fra en lille musiktribune, og der kan købes fadøl, brød og pølser til en frokostpause direkte på det tyndslidte græs. Genbrugsguld og gammelt fajance går jeg udenom. Jeg kommer med et bestemt formål. Jeg vil mindes den mad, jeg havde glemt, jeg kunne huske. Jeg finder den i en 60'er-årgang af ugebladet Hjemmet, en orange og brun Kenwood-håndmixer fra 1970'erne, Eksportslagteriernes Gris-På-Gaflen-kalendere og Raadvads ikoniske brødmaskine af stål og træ fra dengang, et rigtigt rugbrød vitterligt ikke kunne skæres i med brødkniv og håndkraft alene, så massivt og hårdt var det. Har vi spist schweizisk raclette i Danmark? Ja det har vi! Jeg stod i sommer med hele raclette-udstyret i hånden, den elektriske varmeplade til at stille ind på spisebordet, og de små pander i legetøjsstørrelse, som hver rundt om bordet kan tilberede sine egne grøntsager, kød og ost på. Racletten skulle være en efterligning af det bål og de redskaber, schweiziske kvæghyrder anvendte ude i bjergene til at tilberede deres aftensmad. Vi snusede til racletten i Danmark, måske i 1980'erne og glemte det igen. Apparaterne led samme skæbne som fonduegryderne. Først røg de i pulterkammeret, siden på genbrugspladsen eller loppemarkedet. Mit lykkeligste fund i år var Lilian Kaufmanns ”Fremmed mad” fra 1968 udgivet af Bo Bedre. Her fandt jeg den lammesteg, vi sværmede for i 1970'erne. Skrællede kartofler blev skåret i skiver og taglagt i en smurt bradepande, og oven på dem blev lagt en blanding af hakket hvidløg og persille. Bouillon blev hældt ved kartoflerne, og lammekøllen lagt ovenpå, så saften dryppede ned på kartoflerne under stegningen. På et kollegiekøkken en gang i 1970'erne, smagte jeg for første gang lammekød i denne ”lammekølle som i Provence”-udgave. Skulle jeg tilberede lam i morgen, ville jeg uden betænkning vælge samme opskrift. For mad har med længsel at gøre. Man kan læse en kogebog fra 1960'erne og mærke lugtene fra alle bogens sider, hvis man altså selv har levet i 1960'erne. Søren Gericke har sagt: ”Det smager godt, siger man. Men hvad er det, der smager godt? Det er det, man kan huske. Det er minder.” Hvem har ikke mærket sandheden af disse ord på egne smagsløg. Som 13-årig smagte jeg for første gang den franske ost gruyère. Det var i Paris i 1966. Rejsebudgettet var skrabet. Et kulinarisk højdepunkt blev en croque monsieur fra en typisk fransk bistro. I Danmark kendes den også under navnet parisertoast. Lykkeligvis var det gruyère, der var pakket i croque monsieuren. Det var mit første møde med smeltet ost, og gruyére havde jeg aldrig hørt om, men jeg vidste omgående, at den her smag var skelsættende, og jeg holder aldrig op med at lede efter en croque, der smager præcist som dengang. Jeg har hørt en forsker sige, at lugt og smag har forbindelse til det limbiske system i den centrale del af hjernen, hvor man mener, følelser opstår. Det kan bruges i praksis for eksempel over for gamle mennesker, der får hjulpet hukommelsen på gled med mad, de husker fra hele deres liv. En samling gamle opskrifter kan virke som et fotoalbum med billeder af alle vores kære. Dufte og smag af mad kan få os til at huske ting, vi ellers troede vi havde glemt. Om lidt vil mange af os kollektivt ride på en bølge af madminder. Duftene af Brunkagerne, risalamanden, rødkålen, de brune kartofler kan åbne for sluserne med erindringer om til strikkede nisser, selvkørende legetøjsbiler, duften af ny dukke og farmors hvide blondebluse og øjenbrynene, der pludselig var tegnet op med mørk farve, fordi det var juleaften. Hun, Esther, talte odenseansk til sin dødsdag, selv om hun boede i Nordjylland. Hun kunne sin flæskesteg til perfektion, foruden hjemmelavet rullepølse og julesild. Hvem der bare kunne stjæle af hendes kagedåse en lige en gang til.

Nyheder

Ejeren af den genfundne 12 uger gamle hundehvalp Nala: Jeg er så taknemlig og glad for at være i live

Annonce