Annonce
Danmark

Minister sender 180 millioner til dansk indsats i Syrien

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Udviklingsminister Rasmus Prehn (S) vil styrke den danske humanitære indsats i Syrien og dets nabolande.

Udviklingsminister Rasmus Prehn (S) giver 180 millioner kroner til Danmarks humanitære indsats i Syrien. Det oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

130 millioner går til danske civilsamfundsorganisationer som blandt andet Folkekirkens Nødhjælp, Røde Kors, Mellemfolkeligt Samvirke og Red Barnet.

De resterende 50 millioner kroner deles ligeligt mellem FN's Befolkningsfond og FN's Flygtningehøjkommissariat.

- Vi har stadig en alvorlig situation med Syrien-flygtninge, og det er især nabolandene, som har problemerne tæt inde på livet.

- Derfor har vi nu besluttet at udmønte 180 millioner kroner, siger ministeren.

Han er i denne uge på besøg i de syriske nabolande Jordan og Libanon med fokus på Danmarks humanitære engagement i Syrien.

Det er særligt nærområderne, vi bør hjælpe, lyder det fra ministeren.

- Jeg mener, at med de udfordringer, vi ser ude i verden, er Syrien lige nu et af de steder, hvor det er bedst at bruge penge.

- Syrien-flygtningene skal hjælpes konkret, men nærområderne skal også støttes i det kæmpe arbejde med at huse de mange flygtninge, som de påtager sig, siger han.

Der er afsat 2,6 milliarder kroner på finansloven for 2019 til humanitær bistand.

Med de nye bevillinger har Danmark udmøntet omkring 350 millioner kroner i år til støtte af humanitære indsatser i Syrien.

Det forventes, at Danmark i alt vil yde 675 millioner kroner i støtte til humanitære- og udviklingsindsatser i forbindelse med Syrien-krisen i 2019.

Ifølge ministeren vil det være farligt at trække indsatsen på nuværende tidspunkt.

- Jeg tror, at det i stedet er vigtigt at fastholde indsatsen, men selvfølgelig hele tiden evaluere og tage bestik af, hvor vi får mest muligt for pengene.

- Det er også derfor, at den humanitære ramme ikke bare udmøntes på én gang, men at man løbende foretager vurderinger, siger han.

Konflikten i Syrien har varet siden 2011 og er en af verdens største humanitære kriser.

Ifølge Udenrigsministeriet er cirka 12 millioner syrere tvunget bort fra deres hjem, hvoraf 5,6 millioner er flygtet til nærområderne.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Regeringen: En pakke cigaretter skal koste en 50'er

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce