Annonce
Danmark

Minister indkalder til møde efter frygtelig video fra Kongsgården: - Der er ikke nogen undskyldning

Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
90-årig kvinde blev udsat for uværdig behandling på plejehjem, siger ældreminister, der indkalder til møde.
Annonce

Videoklip fra en forbudt dokumentar har vist, hvordan 90-årige Else, der er ramt af demens, ikke får den fornødne pleje.

I flere minutter hænger hun i en sengelift, da plejepersonalet vil have hende til at lave afføring på en ble på sengen. Mange gange siger hun av. Hun beder de ansatte om at holde op, og hun spørger om lov til at komme ned igen.

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) kalder i et opslag på Instagram billederne for frygtelige og siger, at kvinden udsættes for en "helt igennem uværdig behandling".

- Den slags svigt og uværdighed er der ikke nogen undskyldning for, skriver han i opslaget.

Han indkalder derfor til møde om ældreplejen.

Han vil i samarbejde med Ældre Sagen, Foa, Kommunernes Landsforening (KL) invitere borgere, pårørende, ledere, medarbejdere og andre med viden om ældreplejen i landet med til mødet.

/ritzau/

Opslaget fra ministeren på Instagram
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Horsens-pige udtaget til landsholdet

Horsens

Forstå kravet om mundbind i Horsens: Hvor skal man have dem på? Hvem kan slippe for dem? Må man bruge et af stof?

Horsens

HFS er færdig med at eksperimentere

Annonce