Annonce
Danmark

Minister godkendte kommuners bytte med ubebyggelige grunde

Erhvervsministeren burde have stoppet kommuners kreative byttehandler af sommerhusgrunde, mener eksperter.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) har kendt til, hvordan flere kommuner på kreativ vis har byttet sig til attraktive sommerhusgrunde tæt på kysten, og han burde have stoppet dem.

Det mener flere eksperter ifølge Jyllands-Posten.

Med ændringen af planloven i 2017 fik kommuner lov til at udstykke 6000 sommerhusgrunde i kystnærhedszonen. Forudsætningen var, at de samtidig sløjfede 5000 ubebyggelige grund i samme zone.

Det er tidligere kommet frem, at en stor del af de sløjfede arealer ligger inden for klit- og strandbeskyttelseslinjen, hvor der ikke må bygges. Andre arealer er i dag sø eller hav, hvor der ikke kan bygges.

Flere eksperter har vurderet, at der er tale om usaglighed og snyd, når de grunde, der byttes med, ikke er reelle byggegrunde.

I slutningen af august sendte ministeren en mail til en række ordførere med et høringsnotat, hvori det er beskrevet, at nogle af de arealer, der byttes med, "er omfattet af enten strandbeskyttelse/klitfredning, sø- og å-beskyttelseslovens § 3 eller udlagt til kreative arealer i lokalplaner".

I notatet er vurderingen, at byttehandler kan ske inden for planloven. Det fremgår dog også, at der i ministeriet har været planer om at ændre praksis fremadrettet, så de grunde, der byttes med, "skal kunne bebygges".

Jørgen Primdahl, professor i landskabsarkitektur og planlægning ved Københavns Universitet, kalder ministerens rolle i sagen for "problematisk".

- Noget, der i dag er en sø, kan jo ikke samtidig være en sommerhusgrund. Det er et kæmpe problem, at ministeren har godkendt ansøgningerne. Han burde i den grad have sat foden ned, siger han til Jyllands-Posten.

Helle Tegner Anker, professor i jura ved Københavns Universitet, har skrevet en kommenterende udgave af planloven. Hun mener ikke, at lovens intention er overholdt.

- Man må gå ud fra, at lovgivningens intention var, at der skulle foregå en reel byttehandel. Det virker derfor uheldigt, at ministeren ikke har sikret, at kun reelle byggegrunde kan tælle i byttehandlen, siger hun til Jyllands-Posten.

Simon Kollerup har ikke ønsket at stille op til interview over for Jyllands-Posten. Han skriver i et skriftligt svar, at han står på mål for byttehandlerne.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: FLAG-evaluering viser gode resultater, ’når planer går i fisk’

Den danske FLAG-ordning er netop blevet evalueret af COWI, og resultatet er positivt! Evalueringen beskriver set-up’et for ordningen, som handler om, at hver FLAG-forening laver en udviklingsplan og ansætter en koordinator, hvorefter lokale virksomheder og organisationer kan søge støtte og få hjælp til fremme af ideer, som falder ind under planen. FLAG-bestyrelsen indstiller projekterne til Erhvervsstyrelsen, som udfører legalitetskontrol og udbetaler støttebeløbene. På europæisk plan er der oprettet knap 370 FLAG’er, hvoraf 10 er danske. Fra EU’s side er argumentet for at støtte FLAG’erne, at lokale ideer, initiativer og ressourcer tages som udgangspunkt for udvikling, og at der arbejdes på tværs af sektorer som fiskeri, turisme og kulturinstitutioner for at opfange og udvikle nyskabende løsninger. Denne tilgang til udvikling kaldes CLLD (community-led local development). CLLD placerer lokalbefolkningen i førersædet, så de kan beslutte, hvordan de vil bruge EU-finansiering til at forbedre deres område. Men hvad er det for projekter, de danske FLAG’er sætter i værk? Et eksempel er Motorfabrikken Marstal, som med midler fra FLAG-ordningen har renoveret en del af en gammel fabrik og er ved at skabe et innovativt kontormiljø, hvor iværksættere kan leje et kontorlokale og deltage i kurser og workshops. På et senere tidspunkt planlægges yderligere renovering til konferencefaciliteter og et værksted, der bygger på både traditionelt håndværk og nye digitale maritime industrier. En stor del af de gamle maskiner findes stadig i bygningen, og man vil genoplive bygningerne i overensstemmelse med deres tidligere brug, da det kan skabe merværdi og inspirere iværksættere. Projektet er med til at udvide opfattelsen af, hvad maritime erhverv er. Det anses som vigtigt for også at få unge mennesker og tilflyttere til at bo og arbejde i kystsamfund. Et andet projekteksempel er Kerteminde Maritime Haver, som har opnået støtte til at etablere en besøgs- og formidlingsattraktion, der kobles sammen med sejlads med turister. Turisterne vil som et stop på turen modtage historier om og smagsprøver af tang og skaldyrsproduktion. Projektet er netop et godt eksempel på, hvordan lokalområder kan have gavn af at erfaringsudveksle og lære af hinanden. Kerteminde Maritime Haver er således blevet opbygget på basis af både lokal viden og erfaringer med en lignende havhave ved Ebeltoft. De maritime erhverv har aldrig været lukkede om sig selv. En anbefaling om en understøttelse af flere samarbejdsprojekter kunne bringe nye og frugtbare koblinger af projektideer med sig. COWI’s evaluering fastslår, at FLAG’erne allerede har opfyldt en del af de mål, som fra nationalt hold har været opstillet for deres indsats for programperioden 2014-2020. FLAG’erne er lykkedes med at få iværksat relevante projekter, skabe beskæftigelse og være en solid sparringspart for projektansøgere i deres lokalområder. Dette selvom ansøgningsprocessen beskrives som forholdsvis indviklet. Der er også skabt resultater, som er sværere at måle, som bedre fællesskab i lokalområder, bedre oplevelser og rammebetingelser. Hvad angår samarbejdsprojekter lever man imidlertid ikke op til det ved programstart fastsatte mål om, at der skal gennemføres samarbejdsprojekter mellem FLAG’er i Danmark og mellem danske og udenlandske FLAG’er. Der er nemlig ifølge evalueringen kun iværksat 1 samarbejdsprojekt ud af et samlet måltal på 18 projekter. Samarbejdsprojekter er netop vigtige for at øge muligheden for nyskabende erhvervsaktivitet, for opnåelse af kritisk masse for et projekt, for at indgå i nye netværk, eller for at få adgang til nye markeder. Så når der ikke er fastlagt nogle anbefalinger for FLAG-delen af evalueringen, kunne dette godt være et område at komme med én!

Annonce