x
Annonce
Danmark

Minister: Fællesskabet må tage over når forældre ikke magter børnene

Astrid Krag
Kommuner bruger alt for meget energi på forebyggende indsatser i familier, hvor børnene ender med at blive anbragt alligevel, mener social- og indenrigsminister Astrid Krag og læner sig op ad en ny analyse.

Tvangsanbringelser: Når børn bliver anbragt i en plejefamilie eller på en døgninstitution, så har der som regel været en lang forhistorie, hvor kommunen har forsøgt at hjælpe familien til selv at kunne give barnet den nødvendige tryghed.

Social- og Indenrigsministeriet offentliggør i dag en nye analyse, som viser, at 80 procent af de 3-17 årige børn og unge, der bliver anbragt uden for familien for første gang, allerede havde modtaget en forebyggende indsats eller foranstaltning i løbet af de seneste fire år. Blandt de 0-2 årige var det 56 procent.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag mener, at analysen er et svar på den kritik, der har været rettet mod statsminister Mette Frederiksen (S) og regeringens udmelding om at fjerne flere børn tidligere fra hjem, hvor de mistrives.

- Det bliver efterlyst, at vi skal forebygge først, men analysen her viser jo, at i rigtigt mange tilfælde har man forsøgt en forebyggende indsats eller en foranstaltning. Den viser også, at der er en stor gruppe børn, hvor der er blevet underrettet gentagende gange i årene op til en anbringelse, siger ministeren og peger også på, at børnene alt for tit ikke bliver hørt i den slags sager.

- Det bekræfter mig i, at vi i for mange tilfælde griber for sent ind, når børn mistrives, og det bekræfter mig i, at vi skal hjælpe flere børn tidligere, siger social- og indenrigsminister, Astrid Krag (S).

Annonce

Analysen kort

Cirka 80 procent af de førstegangsanbragte børn og unge (3-17 år) havde modtaget en forebyggende indsats eller foranstaltning på et tidspunkt i perioden 2014 og frem til, de blev anbragt uden for hjemmet i 2018. Blandt de 0-2-årige var det 56 procent.

Hver femte af de 3-17-årige førstegangsanbragte i 2018 havde modtaget en forebyggende indsats eller foranstaltning i både 2014, 2015, 2016 og 2017.

Blandt de 9-11-årige var det hvert fjerde barn, der havde modtaget en forebyggende foranstaltning i både 2014, 2015, 2016 og 2017.

Hele analysen offentliggøres på sim.dk

Anbringelse er forebyggelse

Kunne analysen ikke også vise, at systemet virker? At der bliver handlet på indberetninger, selv om indsatsen ikke virker i alle tilfælde?

- Selvfølgelig skal vi forebygge tidligt og gerne allerede før fødslen i de vordende familier, hvor vi kan se, at der vil være udfordringer. Hvis det bedste for barnet er at komme til nogle voksne, som kan tage ordentlig vare på det, så er det ikke i barnets tarv, at vi først hjælper forældrene med hvad de nu har af problemer med misbrug eller hvad det er. Barnets behov kommer først, siger Astrid Krag.

Hvis kommunerne handler for sent, hvordan forestiller du dig så, det skal være i fremtiden. Skal man fjerne et barn allerede ved første underetning eller hvad?

- Det skal jo være en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Men når der er den opfattelse derude, at opgaven er at gøre hvad man kan for at forebygge anbringelser, så kommer man til at ramme forkert i alt for mange tilfælde. Det her handler også om at få det slået fast, så det ikke kan misforstås, at en anbringelse godt kan være det mest forebyggende, for det, vi forebygger, det er mistrivsel hos barnet.

Forældre skal ikke skånes

Kunne det ikke tænkes, at løsningen ikke er flere tvangsanbringelser, men at de forebyggende foranstaltninger og indsatser skal være bedre?

- Jeg tror, begge ting er vigtige. Derfor har vi også sat 21 millioner kroner af til forskning i effekten af tidlige indsatser. Men vi skal have slået fast, at det ikke handler om at gøre det, der er mindst indgribende for forældrene, men at gøre det rigtige for barnet.

Risikerer I ikke at komme til at fjerne børn fra en familie, som kunne være lykkedes med den rigtige hjælp?

- Selvfølgelig er forældrene de første til at beskytte og varetage et barns interesser, men når forældrene så ikke magter det, så har fællesskabet et ansvar for at tage over. I dag er vi ikke gode nok til at handle i tide og til at få barnets stemme ind i de her sager, siger social- og indenrigsministeren.

Hun ser ikke de gode argumenter for at lade familien og først anbringe et barn, når der ikke er andre muligheder:

- Når børnene først anbringes som 16-årige, så har de fået så mange skader af for mange mår med for hårde oplevelser og voksne, som ikke har taget vare på dem. Vi ved bare, at de første år i et barns liv er fuldstændig afgørende for deres udvikling, siger Astrid Krag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Politiet og kommunen advarede om at besøge Den Genfundne Bro: - Hvis der havde været for mange her, var vi gået igen

Debat

Debat: Coronakrisen skal ikke gøre os naive

Vi kender melodien: Når det går godt ender pengene i lommerne på private, når det går skidt ender regningen hos samfundet. Smart, og måske netop lidt for smart, for der er stor forskel på brancher og virksomheder. Mens vi bekymrer os om sårbare virksomheder og risikoen for mistede arbejdspladser, vil Danske Bank sende 7,3 milliarder kroner ned i baglommen på aktionærerne. Nu har de vist lagt en smartere spinstrategi. Beslutningen er udskudt, men vi er hverken idioter eller naive. De mange penge i Danske Bank, Nordea og andre virksomheder med tårnhøje profitter finder snildt vej til aktionærerne på et andet tidspunkt. Hvad med lidt ægte samfundssind, hvor erhvervslivet i stedet hjælper hinanden? Sæt aktieudbytter, gyldne håndtryk og monsterlønninger til direktionsgangen på coronapause. Hvad med de 342,5 milliarder, efter skat, som danske virksomheder havde i overskud, alene i 2017. Fra 2014 til 2018 steg virksomhedernes egenkapital med 38 procent, fra 2.100 milliarder til 2.900 milliarder. Vis samfundssind, og opret en fond, som skal hjælpe virksomheder i nød. Hvis det er for svært, så giv pengene til staten. Dansk Industri, Dansk Erhverv og de borgerlige med Venstre-liberalisterne i spidsen ønsker nu et stærkt engagement fra samfundet i virksomhederne. Milliarder af skattekroner spændes ud som sikkerhedsnet for virksomheder i alle størrelser. Det er godt og helt nødvendigt. Hvis mennesker er ved at drukne, skal man kaste redningskranse ud og ikke stå handlingslammet tilbage med tanker om prisen på redningsaktionen. Men på et tidspunkt skal regningen betales. Vi er i samme båd, bliver der sagt, men de stærkeste økonomiske overarme, skal ro mest. Arbejdsgiverne og de borgerlige plejer at råbe op om, at det ”dyre” velfærdssamfund er et blybælte om livet på virksomhederne. Coronakrisen afslører at, de nu samstemmende forlanger flere og flere korkbælter udleveret for at holde sig flydende. Vi skal betale vores skat med glæde, og virksomhederne skal begejstret bidrage med selskabsskat. Aftale?

Horsens

Peter Sørensen om genåbning efter påske: Alle forældre ved besked på tirsdag klokken 12

Annonce