Annonce
Erhverv

Minister: Eksportfirmaer kan pakke kufferten igen

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) var under besøget mandag forbi produktionen i virksomheden Desmi Ro-Clean i Odense. Her står han mellem Henrik Sørensen og Henrik Knudsen (t.v.) fra ledelsen i virksomheden, sammen med Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), yderst til højre. Foto: Christian Nordholt
De danske virksomheder kan igen rejse ud til kunderne i verden, siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S), som mandag præsenterede en række nye tiltag under et besøg i Odense. Corona-test, certifikater og billigere rådgivning er blandt de værktøjer, der skal hjælpe eksporten i gang.
Annonce

Finans: - Det har altså ikke været rigtig godt, at vi ikke kan rejse ud, for vores kunder vil smage på vores produkter, før de køber dem.

Adm. direktør Niels Østerberg fra den fynske virksomhed Orana, der leverer råvarer og smagsingredienser til juice- og mejeriindustrien verden over, kigger op over brillekanten mod udenrigsminister Jeppe Kofod.

Den socialdemokratiske udenrigsminister er i Odense for at præsentere en nye række tiltag, som skal hjælp den danske eksport i gang igen efter coronakrisen. Rundt om i lokalet sidder direktører fra fem fynske virksomheder, som alle har eksportmarkederne som deres primære mål - og alle har et særligt ønske.

- Vi skal ud med ordrebogen til kunderne igen, siger Østerbergs direktør-kollega fra robotvirksomheden On Robot, Enrico Krog Iversen.

Det handler om at få løbet eksporten i gang igen, og det gør man altså bedste ved at være ude hos kunderne.

Henrik Knudsen, adm. direktør hos Desmi Ro-Clean

Annonce

Coronatest i Dubai

Det er da også et af de tiltag, som ministeren har med i sin rejsetaske til Odense. Virksomhederne kan igen komme ud til kunderne og få besøg af dem hjemme i Danmark.

- Vi har i samarbejde med erhvervslivet, Københavns Lufthavn og rejsebranchen været i gang med at se på, hvordan vi kan åbne op for erhvervsrejser igen, samtidigt med at vi gør det sundhedsmæssigt forsvarligt, lyder det fra Jeppe Kofod, da taleretten har været bordet rundt i Forskerparken i det sydlige Odense.

- Det lyder godt, for vi kan godt bruge digitale værktøjer, men vi sælger vores varer, når vi kommer ud og møder kunderne, siger Niels Østerberg fra Orana, som selv befandt sig i Nairobi i Kenya, da coronakrisen ramte Danmark.

Han nåede hjem til Fyn den 23. marts via Dubai, hvor der allerede der var mulighed for at få foretaget en coronatest.

- Når de kunne gøre det allerede på det tidspunkt i Dubai, så burde vi også kunne få gang i det i Københavns Lufthavn, så Danmark kan blive et knudepunkt, lyder opfordringen fra Orana-direktøren, som på et normalt år har 250 rejsedage.

Annonce

Coronatest og certifikater

Kofod understreger, at både test og certifikater er noget af det, regeringen arbejder på, så erhvervsrejsende ikke skal i karantæne. Ministeren har også en stribe andre tiltag med, som bl.a. sikrer gratis Covid-19-rådgivning til små- og mellemstore virksomheder, der er aktive på udenlandske markeder. Eller vil ind i nye lande, hvilket glæder direktøren fra Viemose DGS, der bl.a. eksporterer bæredygtige vandingsanlæg og udstyr til væksthuse og gartnerier.

- Det kan få stor betydning for os, for vi har mærket en nedgang i de områder, vi er i, så vi har brug for at komme ind på flere markeder. Så billigere rådgivning vil kunne have stor betydning for os, lyder det fra Søren Kristensen, adm. direktør i virksomheden fra Tommerup.

Hos virksomheden Desmi Ro-Clean, som er specialiseret i udstyr og teknologi til oprensning af olieudslip og affaldshåndtering i bl.a. kystområder, ser man frem til at få gang i forretningsrejserne igen.

- Det handler om at få løbet eksporten igang igen, og det gør man altså bedste ved at være ude hos kunderne, siger adm. direktør Henrik Knudsen.

Virksomhedens 35 ansatte i Odense er del af en global koncern med 1000 ansatte, men selv om man faktisk har haft mulighed for at rejse ud som erhvervsrejsende, så har det reelt ikke været muligt, understreger direktøren.

- Vi følger som ansvarlig virksomhed de retningslinjer, der bliver udstukket, og når man fraråder rejser, så sender vi selvfølgelig ikke vores ansatte af sted, men nu bliver der mulighed for at få gang i det igen, så det ser vi frem til, siger Henrik Knudsen.

Eksportpakke til 225 millioner kroner

En stribe tiltag og en hjælpepakke på 225 millioner kroner skal hjælpe eksporten i gang igen efter corona.

Udenrigsminister Jeppe Kofoed præsenterede mandag planen, da han besøgte en række virksomheder i Odense.

Foreløbige tal fra Danmarks Statistik viser, at industriens omsætning på eksportmarkederne faldt med 15 procent fra marts til april i år. 800.000 job er ifølge tal fra ministeren direkte afhængige af dansk eksport.

Derfor åbner regeringen nu op for erhvervsrejser igen, hvor man bl.a. kan få foretaget en coronatest, så man ikke skal i karantæne i 14 dage ved hjemkost. Alle andre rejser frarådes dog fortsat til og med 30. maj.

Samtidigt lancerer Udenrigsministeriet en pakke, som bl.a. indeholder følgende:

Gratis Covid-19-rådgivning på op til 15 timer pr. marked.

Rabat på eksportrådgivning for alle firmaer.

Øget støtte til eksportfremstød - puljen bliver fordoblet til 70 millioner kroner i 2021.

Ny "udrykker"-enhed, der skal opsøge og rådgive små- og mellemstore virksomheder i samarbejde med regionale aktører i Danmark.

Kilde: Udenrigsministeriet

Annonce

Direktør: Vi er klar nu!

Udover nye retningslinjer og vejledninger til erhvervsrejsende, rabatter på eksportrådgivning og øget fokus på at hjælpe virksomhederne fra de danske ambassader ude i verden, så øger regeringen også puljen til eksportfremstød, fortæller ministeren.

Puljen bliver sat op til det det dobbelte i 2021 fra knap 35 millioner kroner til godt 70 millioner kroner. Billetprisen for at komme med på danske eksportfremstød bliver også sat ned. Ialt bruger regeringen 225 millioner kroner på den nye eksportpakke.

- Vi smider alt, hvad vi har i hænderne for at sikre, at vi kan få gang i eksporten de kommende år, så vi kan indhente det, der er tabt i den danske eksport under corona, siger Jeppe Kofod.

Det er en melding, som ikke kun vækker begejstring omkring bordet blandt de fynske direktører.

- Vi er altså klar nu, og jeg kan godt blive lidt bekymret, når ministeren taler om en tidshorisont på flere år. Det er nu, vi skal rykke, for vi har ikke flere år til at komme i gang igen. Vi står klar i startblokken, og jeg mener, man burde lytte mere til os, siger Enrico Krog Iversen, som efterlyser flere konkrete tiltag.

- Jeg så gerne, at man åbnede op nu, så man kunne få kunder ind. Vi kunne blive et foregangsland, og ministeren kunne også indgå bilaterale aftaler med andre lande. Så kan vi åbne handelskorridorer på tværs af grænserne og få gang i vores salg hurtigere, siger den erfarne robotdirektør med en fortid i Universal Robots.

Udenrigsministeren og hans følge siger farvel til de ansatte på Odense-virksomheden med albuerne efter en rundtur i produktionen. Foto: Christian Nordholt
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce