Annonce
Danmark

Minister afviser oberstløjtnants spådom om punktum for ørkenkrig

Trine Bramsen har taget over i Forsvarsministeriet. Det ændrer ikke på, at danske soldater skal i krig.

Danske soldater har i en årrække deltaget aktivt i forskellige krige og konflikter ude i verden, og sådan skal det også være fremover.

Det er det overordnede budskab fra Trine Bramsen (S), som for tre uger siden tog over som minister i Forsvarsministeriet.

- Jeg kan sige meget klart, at dansk forsvar er sat i verden for at sikre fred og stabilitet. Og det betyder også, at vi kommer til at hjælpe i områder, hvor det ser svært ud, siger Bramsen.

Danske soldater er aktuelt udsendt i både Irak og Afghanistan.

Til Forsvarets hjemmeside siger oberstløjtnant Frederik Calundan, som er chef for det danske soldaterhold i Irak, at Danmarks mission i Irak det næste halvandet år er på vej mod sin afslutning.

Den spådom vil ministeren ikke skrive under på.

- Jeg tror, man skal passe meget på med at gisne om fremtiden. For vi har set, at lige så snart vi tror, at konflikter er ved at være lagt ned, lige så hurtigt kan de poppe op igen, siger Bramsen.

Søndag overværede hun sammen med blandt andre den tyske forbundskansler, Angela Merkel, og Hollands premierminister, Mark Rutte, en stor militærparade i Frankrig med præsident Emmanuel Macron som vært.

Ministeren sagde efter en frokostdrøftelse i Élyséepalæet, der omhandlede et militært samarbejde mellem ti europæiske lande kaldet EII, at Danmark skal samarbejde tæt med andre lande med samme dagsorden.

- Jeg har ingen planer om at ændre ved den samarbejdspolitik og ved den retning, der er for dansk forsvar, hvor vi tager del i også at være udøvende på steder, hvor der er ufred.

- Det er ikke sådan, at fordi jeg har overtaget forsvarsministerposten, så kommer vi ikke til at sende danske soldater i krig, siger Bramsen.

Danmark spiller generelt en fremtrædende rolle i også farlige konflikter ude i verden, fortæller seniorforsker Henrik Ø. Breitenbauch, som er leder af Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

Han nævner den internationale intervention under FN-mandat i Libyen i 2011 som eksempel. Danmark deltog hurtigt uden begrænsninger. Sverige og Norge kom efter, og svenskerne deltog ikke i bombetogterne.

- Der er vi helt klart med fremme i forreste række, når det gælder de nordiske lande, siger Breitenbauch.

Og det er ikke kun blandt de skandinaviske lande. Også på europæisk niveau er Danmark sammen med blandt andet Holland meget aktiv i konfliktzoner.

Forsvarsministeren bekræfter i interviewet i Paris også, at hun hverken ønsker en debat eller en folkeafstemning om Danmarks forsvarsforbehold i EU. Hun ser ingen grund til et større militært samarbejde i EU-regi.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Gasledning gravet over ved Silvan

Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Annonce