Annonce
Danmark

Minister åbner op for sen optagelsesprøve til gymnasiet

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Regeringen giver unge, som sent beslutter sig for gymnasiet, mulighed for at komme til optagelsesprøve.

Unge, som sent ombestemmer sig og alligevel vil i gymnasiet, får nu mulighed for også at komme til optagelsesprøve i september eller oktober måned.

Det oplyser Børne- og Undervisningsministeriet i en meddelelse på ministeriets hjemmeside.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils (S) beslutning drejer sig om at give elever, som først nu søger om optagelse i gymnasiet, mulighed for også at komme til en optagelsesprøve.

Det drejer sig for eksempel om efterskoleelever eller elever i 10. klasse, der har fortrudt dette valg og i stedet vil i gymnasiet.

De elever skal under de nye regler til en optagelsesprøve for at kunne optages. Problemet er, at sidste optagelsesprøve blev afholdt 16. august. De pågældende elever var derfor ellers tvunget til at vente til næste år med at søge om optagelse.

- Det er et klokkeklart eksempel på, at unge fanges i en uddannelsesblindgyde på grund af unødigt bureaukrati.

- Derfor giver regeringen nu de unge, som har ombestemt sig og gerne vil i gymnasiet, en mulighed for at gå til optagelsesprøve, udtaler Pernille Rosenkrantz-Theil på ministeriets hjemmeside.

Gymnasierne kan selv beslutte, hvornår prøven skal afholdes, men det vil fortsat være centralt stillede optagelsesprøver.

Det vil ikke være muligt for elever, som allerede har været til en optagelsesprøve at gå til en ekstra optagelsesprøve.

En ny optagelsesprøve i efteråret forudsætter, at der er plads på gymnasiet. Er der plads, vil eleven blive kaldt til en optagelsesprøve og efterfølgende samtale.

Gymnasiet afgør efter en konkret vurdering på baggrund af prøven og samtalen, om eleven kan optages.

Det var den tidligere regering, der efter et uddannelsesforlig indførte kravet om, at visse elever skal bestå en særlig optagelsesprøve for at kunne komme på en gymnasial uddannelse.

Prøven er obligatorisk for de elever, som har fået et karaktersnit på under fem i folkeskolen eller kommer fra en prøvefri fri- eller efterskole - uanset om eleven har bestået 9.-klasses afgangsprøve tidligere.

/ritzau/

Meddelelse om ekstra optagelsesprøve på ministeriets hjemmeside
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Regeringen: En pakke cigaretter skal koste en 50'er

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce