Annonce
Læserbrev

Minimumsnormeringer er hul i hovedet

Minimumsnormeringer er endnu et bureaukratisk redskab, som på en gang binder de lokale byråd på hænderne og samtidig er en bombe under de enkelte kommuners budgetlægning.

Læserbrev: Lige nu er de røde partier i gang med regeringsforhandlingerne, og i det spil har SF og Enhedslisten kastet minimumsnormeringerne på bordet som en trumf, der, må forstås på dem, er spillets es, da man ikke ønsker en aftale uden.

Jeg er oprigtig tilfreds med, at partierne ønsker, at der skal være en god og kærlig behandling af vores børn i daginstitutioner, omend jeg ville ønske, at vi som i andre lande også ser på, hvordan vi får børnene mindre i institution og mere hos deres familie.

Når det så er sagt, er jeg virkelig bekymret.

Minimumsnormeringer er endnu et bureaukratisk redskab, som på en gang binder de lokale byråd på hænderne og samtidig er en bombe under de enkelte kommuners budgetlægning.

I mange institutioner er børnetallet meget svingende. Derfor vil det være sådan, at hvis en børnehave med 46 børn og dermed de krævede otte pædagoger, i morgen får et eller to børn mere, skal de ansætte en ekstra pædagog. Dermed en stor udgift til to ekstra børn.

Hvis tre børn så efter to uger flytter, skal børnehaven så fyre den nye pædagog, eller skal de beholde vedkommende, og hvor skal pengene så komme fra til den ekstra normering?

Enten skaber man en utrolig uholdbar budgettering for den enkelte institution, da man aldrig ved, om man skal have en for høj normering eller en passende. Ellers skal vi skabe job-usikkerhed og stress for pædagogerne, som kan blive hyret den ene dag og fyret ugen efter.

Er det seriøs politik?

Til sidst vil jeg gerne slå fast, at minimumsnormeringer binder de lokale byråd på hænderne.

Hvis der er særlige ønsker om, at en institution i eksempelvis et udsat område skal have flere voksne per barn, så låser det jo lidt, når økonomien og budgettet hele tiden er under pres på grund af stærkt svingende børnetal.

Vil de røde partier også finde penge til, at der er ekstra midler til en eventuel længerevarende overnormering? Næppe!

Derfor - gerne flere penge til området, men ikke mere bureaukrati, tak.

Annonce
Finn Gade Knudsen. Privatfoto
Annonce
Forsiden netop nu
112

Butikstyv indhentet af cyklende betjente

112

Tip ledte politiet til mindre narkobule

Debat

Debat: Ida Aukens lave selvværd og hykleri

Håndtryk: Muslimske mænd, der ikke giver hånd til kvinder, gør Ida Auken (RV) vred, fordi hun mener, det er kvindeundertrykkende idioti. Ida Auken, præstedatter og selvophøjet moralist, hvis tolerance og rummelighed forekommer mig teoretisk funderet, burde da arbejde med sit selvværd som kvinde, eftersom en "middelalderlig mand" med konservative overfortolkninger af islam pga. manglende håndtryk kan få den stakkels Ida til at opleve det som "et chok" og får hende til at "føle sig forkert". Ida Auken selv bidrager aktivt til at stemple og stigmatisere de såkaldte normale, håndtrykpraktiserende muslimer, når hun i P1 radio udtaler, at "det går udover alle de muslimer, der lever normale liv" (dem der vil trykke Ida i hånden), og at "de betaler regningen for dem, der vælger at fortolke religionen så bogstavnært". Personligt synes jeg, at det er noget pjat at man ikke giver hånd til personer med den modsatte køn, men jeg har til gengæld aldrig følt mig tøsefornærmet eller hysterisk som Ida, de gange en kvinde grundet sin religiøse eller anden overbevisning havde afvist at give mig hånd og i stedet for hilst på mig på en anden måde. Jeg vil aldrig i livet tolke det som manglende respekt for mig som menneske eller som mand. Hjertelighed, oprigtighed og venlighed sidder ikke i håndtrykket, og det burde Ida som medlem af det Radikale Venstre og formentlig belæst præstedatter da vide. Et venligt nik, et par oprigtigt smilende øjne eller hånden på hjertet er for mig mindst lige så respektfuld måde at møde, hilse og anerkende det andet menneske på som et til tider standard- og uengageret håndtryk. Man skal feje for egen dør først. Det er fint nok, at vi kritiserer visse muslimers ortodoksi, men vi må heller ikke glemme, at hver fjerde kvindelig præst i den reformvenlige danske folkekirke har oplevet diskrimination og forskelsbehandling. Således har 57 ud af de 640 præster oplevet at blive nægtet håndtryk af en mandlig kollega. Ida Auken er et tydeligt eksempel på en socialliberal politiker, hvis frisind og tolerance er blevet forurenet af den årelange og umættelige islamofobi og muslimbashing.

Horsens

Kurdisk opråb på Rådhustorvet i Horsens: Stop den etniske udrensning

Annonce