Annonce
Odder

Minigolf og uddeling i Gylling

Der var godt gang i banerne inden generalforsamlingen i Gylling Kulturforening, og det var tydeligvis ikke helt ligemeget, hvordan resultatet blev. Foto: Yilmaz Polat
Gylling Kulturforening åbnede generalforsamlingen med en omgang minigolf, inden der blev uddelt penge til tre lokale projekter.

Gylling: Lørdag havde Gylling Kulturforening inviteret til den årlige generalforsamling.

Her var det centrale punkt på dagsordenen, at overskuddet fra Gylling Byfest skulle uddeles til tre lokale projekter, men inden da åbnede de fremmødte med et slag minigolf på banen ved DagliBrugsen, hvor generalforsamlingen blev holdt.

Den fine støvregn gav ikke optimale betingelser for at slå banerekorden, som lyder på 21 slag fordelt på banens ni huller, men flere af deltagerne bemærkede muntert, at de havde brugt årets byfest til at vænne sig til de våde forhold.

Spillet resulterede i mange venlige drillerier, og håneretten skiftede mange gange, inden Dennis Ordon med sine 25 slag til sidst kunne lade sig kåre som vinder.

Annonce
Det er et fedt koncept med en fælles fest, der drypper på diverse foreninger i nærområdet.

Morten Skak Ottosen, formand for Gylling Forsamlingshus

Ros til de frivillige

Derefter til det mere alvorlige.

En branddør til Gylling Forsamlingshus, bærbare computere til Gyllings lokalhistoriske arkiv og til sidst minigolfbanen, som dagens deltagere testede inden generalforsamlingen. Det var de tre projekter, som Gylling Kulturforening havde valgt at støtte med de i alt 38.500 kroner, som overskuddet fra byfesten lød på.

- Det er et kæmpe skulderklap til de frivillige, og vi kan helt sikkert være stolte af at kunne give de penge videre, sagde Gylling Kulturforenings Lars Larsen i sin formandsberetning.

Han roste desuden det arbejde, som er lagt i Projekt Visuel Landsby, der er årsag til, at der blandt andet i DagliBrugsen hænger infoskærme, som er koblet til byens foreningers Facebook-sider og dermed altid giver et overblik over kommende arrangementer i området.

Uundværlig støtte

Af overskuddet gik 22.500 kroner til minigolfbanen, 12.000 til branddøren og 4.000 kroner til bærbare computere til lokalarkivet.

- Det er ikke meget værd at få materiale til vores arkiv, hvis man ikke kan registrere det. Pengene er uundværlige for os, siger formand Mogens Højmark.

Fremvisning og valg af projekter, der skal have del i overskuddet fra næste års byfest, foregår 9. oktober på Gylling Skole. Deadline for at opstille et projekt er 1. oktober.

Her er det formand for Lokalhistorisk Arkiv for Gylling og Omegn, Mogens Højmark, der forsøger sig på et af de våde huller. Det lokalhistoriske arkiv fik overrakt 4.000 kroner til bærbare computere. Foto: Yilmaz Polat
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Jysk bygger om: Genåbner på fredag

DEBAT

Opdateret: Kommentarfeltet under artikler virker igen

INFO: Vi har haft nogle tekniske problemer på vores hjemmeside, som har betydet, at det ikke har været muligt at debattere og skrive kommentarer under artiklerne. Problemet er nu løst. Vi beklager bøvlet og takker for tålmodigheden.

Annonce