Annonce
Udland

Mindretallets parti syd for grænsen vil i Forbundsdagen

Partiet SSW i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten har endnu ikke en plads i Tysklands nationale parlament.

Ledelsen i det danske mindretals parti - SSW - i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten håber at kunne overtale sine medlemmer til, at partiet skal stille op til forbundsdagsvalget i Tyskland.

Det skriver Flensborg Avis.

- SSW har modsat de store partier ingen søsterpartier i Bayern eller i Sachsen at tage hensyn til. Vi er helt uafhængige og vil kun tale Slesvig-Holstens og mindretallets sag, siger formand Flemming Meyer til avisen.

Diskussionen om, hvorvidt SSW skal i Forbundsdagen, har været taget før. Senest i 2009, hvor Flemming Meyer og andre fortalere blev stemt ned.

Men ifølge partiets ledelse er tiden nu gunstig for et SSW-mandat i Forbundsdagen i Berlin. Og samtidig er behovet større end tidligere.

- Tidligere kunne man forhandle mindretalsaftaler i stand med det ene eller begge partier, og så kunne man regne med, at aftalen blev ført ud i livet, uanset hvem der sad med regeringsmagten, siger Flemming Meyer.

Han henviser til kansler Angela Merkels konservative parti CDU og de tyske socialdemokrater i SPD, som begge er markant svækkede efter en hård regeringskoalition og et svært EU-valg.

- Det kan vi ikke længere regne med. Nu skal så mange partier tilgodeses, at hvis SSW ikke selv har en stemme ved forhandlingsbordet, så ender vi uden indflydelse, siger Flemming Meyer.

Formanden ved godt, at et enkelt SSW-mandat i Berlin aldrig vil blive udslagsgivende for regeringsmagten, skriver Flensborg Avis.

Men det vil skabe taletid i medierne og i de vigtige politiske udvalg på forbundsniveau, der påvirker delstaten på områder som infrastruktur, klima og ikke mindst mindretalspolitik.

I første omgang har en enig SSW-landsstyrelse sagt ja til planerne om, at SSW skal repræsenteres i Forbundsdagen. Nu skal medlemmerne høres.

SSW er repræsenteret i landdagen i Kiel, der er hovedstad i delstaten Slesvig-Holsten, med tre mandater.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Regeringen: En pakke cigaretter skal koste en 50'er

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce