Annonce
Læserbrev

Min grænse er nået: En historie fra det virkelige liv om omsorgssvigt af en 90-årig i Horsens

Da jeg heldigvis er gået på efterløn, behøver jeg ikke at tage hensyn til nogle ledere, der ikke kan lide, at man snakker højt om en elendig normering og dårligt arbejdsmiljø.

Læserbrev: Fredag 5. april skulle min gamle mor på 90 år have været hjulpet i seng, som hun plejer.

Det skete så bare ikke i fredags, da hun blev fundet lørdag morgen, siddende i sin kørestol ved køkkenbordet.

Hun var så træt og udmattet, at hun hverken kunne finde alarmen eller telefonen for at ringe efter hjælp.

Status er, at hun var sengeliggende hele weekenden og har været oppe kort tid hver dag siden mandag 8. april.

Min gamle mor har oplevet meget skidt og kanel med hjemmeplejen i Horsens og deres besparelser, som vi jo kan takke vores politikere for.

Det vil jo nok føre for vidt at fortælle om alle de uforståelige og dumme ideer, der er kommet ud af disse besparelser, som har skabt store frustrationer hos de gamle, svage mennesker, deres pårørende og ikke mindst personalet.

Den sidste rokering, der har været, er, at alt personale skulle skifte distrikt. Det er da bare dybt godnat.

Alle skulle så til at lære nye borgere at kende, og de gamle, svage mennesker skulle lære at kende nyt personale.

Hvem har det været til gavn for?

I hvert fald ikke de sagesløse, gamle mennesker og deres pårørende. Jeg kan da heller ikke tro, at det har vakt vild jubel hos personalet.

Er der mon nogle, der med god samvitighed kan sige, at det var en rigtig god ide, vi fik?

Det kan da heller ikke været for at spare, for det har sat gang i sygemeldingerne og de dyre vikarpenge.

Er der blevet skåret så meget i plejen af vores svageste borgere, for at politikerne kan prale af deres prestigebygninger og cykeltællere, der ikke virker? Nå nej, det praler de ikke af, de står der bare for at minde os om endnu en dårlig ide.

Og de flotte stativer, cyklisterne kan holde fast i, når de får rødt lys; så kan vi lige nå at komme til os selv efter at have cyklet hen over alle hullerne på cykelsti og veje.

Personalet i hjemmeplejen (undtagen ham, som svigtede min mor) er nogle, der gør, hvad de kan. De har bare nået smertegrænsen for, hvad de kan holde til.

Da jeg engang skulle hjælpe min mor med at udfylde et skema om, hvor tilfreds hun var med plejen, sagde hun: "Vi gamle tør ikke sige sandheden, for så er der nok nogle, der bliver sure".

Der er nok også nogle pårørende, der ikke har lyst eller energi til at protestere, men min grænse er nået nu.

Jeg er helt oppe at køre over dette svigt. Det er bare ikke i orden.

Jeg har læst en artikel om, at plejepersonale skal have en psyke som en elitesoldat i krig. Det tror jeg så ikke helt på, for de skal være endnu stærkere.

Da jeg heldigvis er gået på efterløn, behøver jeg ikke at tage hensyn til nogle ledere, der ikke kan lide, at man snakker højt om en elendig normering og dårligt arbejdsmiljø.

Da jeg var ude hos min mor igen i dag, sagde hun: "Du skal bare vide, at jeg nok dør af dette her"!

Annonce
Kirsten Jakobsen. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Finansloven indeholder en ny og positiv retning i bekæmpelsen af social dumping

Læserbrev: Når mennesker fra andre lande hører om, at vi danskere har adgang til gratis skole og uddannelse og fri og lige adgang til sundhedsvæsnet, så kikker de undrende. Og når man så fortæller, at man som dansker også kan få dagpenge og kontanthjælp, løn under barsel og sygdom, ja, at vi har ret til minimum fem ugers ferie, og seks ugers ferie, hvor der er en overenskomst, så kikker de mistroisk på en (Har hun drukket? Er han ved sine fulde fem?) Den danske arbejdsmarkedsmodel og velfærdsmodel er unik. Vi danskere er enige med hinanden om, at vi alle betaler ind til velfærden over skatten og til dagpenge gennem a-kassen. Vi er enige om, at det er din fagforening, der gennem overenskomsterne forhandler dine rettigheder. Den dag, du har brug for hjælp, træder fællesskabet til. Desværre ser vi ofte, at lidt for griske spekulanter har ansat udenlandsk arbejdskraft uden at følge danske løn- og arbejdsvilkår. Vi husker alle billederne fra Padborg, hvor arbejdere levede under slavelignende forhold. Og vi ser jævnligt arbejdspladser, eksempelvis byggepladser, restaurationskøkkener og gartnerier, hvor grådige og kyniske arbejdsgivere importerer udenlandsk arbejdskraft til en løn langt under den, der er aftalt i overenskomsterne i Danmark. Det truer den danske arbejdstager, og det truer også fundamentet for vores velfærdssamfund. Velfærdssamfundet består alene, fordi vi har en høj levestandard med ordentlige lønninger, hvor vi alle betaler til den fælles velfærd. Derfor er vi meget glade for, at regeringen og dens støttepartier nu med aftalen om finansloven gennemfører en række initiativer, der skal modvirke social dumping. For blot at nævne nogle af de nye tiltag: Der indføres skærpet bødestraf for virksomheders brug af illegal arbejdskraft. Der skal sikres danske lønvilkår via lovgivning for chauffører fra udenlandske transportvirksomheder, der udfører cabotagekørsel eller kombinerede transporter i Danmark. Der indføres skærpet kontrol at tungsvognsområdet, blandt andet af køre- og hviletidsreglerne, kontrollen af leverandørers overholdelse af statslige arbejdsklausuler skærpes, og endelig indføres der forsøg med ID-kort på byggepladser. Den danske velfærdsmodel og den danske arbejdsmarkedsmodel består kun, hvis vi hele tiden tilpasser den virkeligheden. Tak til regeringen og støttepartierne for en ny og positiv retning med finansloven.

Annonce