Annonce
Hedensted

Mild vinter giver travlhed hos rottebekæmperne

På grund at et stigende antal rotteanmeldelser har vi forrygende travlt, oplyser Hedensted Kommune, der beklager eventuelle forsinkelser i bekæmpelsen. Arkivfoto
Hedensted Kommune melder om "forrygende travlt" og forsinkelser i rotte-afdelingen. En mild vinter og en jul med mange helligdage har skabt en pukkel i bekæmpelsen.

Hedensted: Der er i disse dage usædvanligt travlt hos rottebekæmperne i Hedensted Kommune. Så travlt, at kommunen i nogle tilfælde ikke kan nå at komme ud til de lovpligtige opfølgningsbesøg inden for den aftalte periode.

Det fortæller Maria Sørensen fra kommunens tekniske afdeling, der derfor har valgt at lægge en besked ud på kommunens hjemmeside om den ekstraordinære travlhed.

- Vi vil bare gerne forsikre borgerne om, at de ikke er blevet glemt - og at vi kommer så hurtigt, vi kan. Desværre har vi fået oparbejdet en pukkel, fordi højsæsonen i år har varet i hvert fald en måned længere, end vi er vant til. Det har medført mange flere anmeldelser, siger Maria Sørensen.

Annonce
Hvis vi tager rotte-brillerne på, kunne vi godt bruge en god gang frost.

Maria Sørensen

Færre unger i kulden

Der sker almindeligvis en stor stigning i rotteanmeldelserne lige efter høsten, hvor rotterne ikke længere kan finde føde i markerne og derfor søger ind mod huse og gårde. Men det stilner gerne af igen, når det bliver koldt i midten af november eller starten af december.

Rotter er lynhurtige til at formere sig, og jo flere unger, de får, des flere anmeldelser ser kommunen. Kulde giver dårligere vilkår for reproduktionen, og derfor vil man typisk ved en mild vinter se flere rotter.

- Sådan har det været i år, og det - kombineret med mange helligdage i julen, hvor der har været færre folk på arbejde - har givet os rigtig travlt. Men vi arbejder på højtryk, og vi kan også se, at det nu er begyndt at at stilne af med anmeldelserne igen, siger Maria Sørensen.

Fuglefoder og græsfrø

Hvis man ser eller har mistanke om en rotte, har man pligt til at anmelde det til kommunen. Hvis det er indendørs, skal rottebekæmperen komme på besøg inden for 24 timer. Den del af lovgivningen har kommunen prioriteret at opfylde.

- Det er kun, når det drejer sig om opfølgningsbesøg, der kan være nogle dages forsinkelse, men det kan selvfølgelig også være til gene, siger Maria Sørensen.

Man kan selv gøre visse ting for at holde rotterne væk - fx undlade at lade spiselig ting ligge tilgængeligt fremme. En stor synder er i den forbindelse græsfrø, der ikke er kommet i en plastbeholder i skuret, eller fuglefoder, der ikke er blevet spist op eller fjernet inden nattetimerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ikast-Brande

Stormøde om bosætning

Annonce