Annonce
Livsstil

Mie Moltke: Man griner og græder med samme muskel

Danser Mie Moltke lagde danseskoene på hylden, da hun var i begyndelsen af 20'erne. Selv om hun var en af de bedste i verden, fandt hun ingen glæde ved at danse. Men hun fik vendt sit forhold til dansen fra at være perfektionisk og kontrolleret til at være frit og fyldt med glæde. Nu er hun 39 år og lever af at give andre livsglæde gennem dans og meditation. Privatfoto
Danser Mie Moltke havde et kontrolleret, destruktivt forhold til sin krop, da hun var blandt verdenseliten. Først i "Vild med dans"-årene opdagede hun, at dansen kunne give glæde. Nu arbejder hun for at udbrede budskabet om, at man kan slutte fred med sin krop og sig selv. 6. september er hun vært for kvindefestivalen Together Now på Folketeatret i København med optrædender af Sanne Salomonsen, Pernille Aalund, Rikke Hertz og Mie Moltke selv.
Annonce

- Jeg har simpelthen brugt så mange år på at kontrollere min krop. Jeg var etter i Danmark og i toppen af verden, men jeg smed danseskoene på hylden, da jeg var i begyndelsen af 20'erne. Jeg troede aldrig, at jeg skulle tage dem på igen. Jeg hadede min krop, jeg var perfektionistisk, havde spiseforstyrrelser og brugte al min tid på at være i kontrol. Jeg har brugt så mange år på at kontrollere min krop. Jeg mærkede ingen følelser. Ingenting. Når jeg kigger på det nu, ved jeg, at jeg overhovedet ikke kunne rumme de følelser, jeg havde, så jeg projicerede det over på min krop og lagde låg på alt andet. Jeg havde simpelthen så destruktivt et forhold til dansen og til mig selv. Jeg var fuldstændigt selvudslettet.

- Jeg var den pæne, søde, lyshårede, tynde pige, som ingen kunne ikke-lide. Men ingen vidste helt, hvem jeg var, eller hvordan jeg havde det. Men man kunne ikke have noget imod mig. Det har jeg så fundet ud af nu, at der virkelig er nogen, der synes, jeg kan være for meget. Fordi jeg snakker om, hvordan man har det, og hvad man føler, siger Mie Moltke.

Hvordan bevægede du dig fra at hade dansen og dig selv til at være der, du er nu, hvor du bruger dans til at lære andre kvinder at komme i kontakt med dem selv og deres krop?

- Jeg havde nogle oprørsår efter konkurrencedansen, hvor jeg malede mit hår sort, droppede alle slankekure, som jeg havde været på konstant, siden jeg blev 13 år, tog 20 kilo på og fyrede den af i London, hvor jeg boede. Men det var jo heller ikke godt for mig. På et tidspunkt ringede "Vild med dans", men jeg havde besluttet, at jeg aldrig ville danse mere. For mig var dans lig med selvudslettelse og helvede, men der var et lille barn inden i mig, der bare savnede at danse. Og i "Vild med dans" opdagede jeg, hvordan dansen ændrede folk. De blev glade. De rettede sig op. Gik på en anden måde og turde mange flere ting. Det blev jeg meget nysgerrig på. Og i 2007 mødte jeg min eksmand, Lai, i programmet, og han åbnede også for verdenen af personlig udvikling og spiritualitet. Der begyndte jeg selv at nørde med psykologi, krop og forandringer.

- Jeg tror, at det er 10 år siden, at det gik op for mig: “Nårh, Mie, du er jo danser uanset hvad.” Alt i mig danser. Når jeg trækker vejret, når jeg går. Det er ikke dansen, der var problemet. Det har været en kæmpe healing for mig. Og når man har oplevet den forandring selv, kan man ikke lade være med at give den videre.

Hvad var det, du oplevede i "Vild med dans", der inspirerede dig sådan?

- Da jeg dansede med Hans Pilgaard (i 2008, red.) blev der sat ord på det. Han var meget verbal om, hvordan det havde udviklet ham som menneske. I begyndelsen sagde han hele tiden, at han ikke turde. Når jeg sagde: “Så sætter du din fod her.” Udbrød han: “Nej, nej, nej, det tør jeg ikke.” Han var i en tilstand af at være bange for nye ting. Bange for sin krop. Men dansen ændrede hans perspektiv. Han havde sådan nogle gode citater som “Jeg turde ikke, nu tør jeg”, og det blev en del af hans tilgang til livet.

- Folk blomstrer af det, bliver glade og udvikler sig. Der er selvfølgelig forklaringen med, at bevægelse sender endorfiner rundt i hjernen. Men der er også mere end det. Der er en grundlæggende naturlighed i os. Vi er født til at bevæge os, ikke til at gå i blokeringer. Og løsner man op fysisk, så løsner man også op mentalt og følelsesmæssigt. Og det er tilgængeligt for alle.

Skal der simpelthen ikke mere til end at danse?

- Nej, og alle kan opnå det. Også hvis man sidder derhjemme i sin stue, og tænker: “Ja, ja, det er meget godt, men hvad med mig?” Det har intet med tv, glimmer og rigtige trin at gøre. Hvis man er i dårligt humør, eller tankerne kører i et loop, skal man ud af sit hoved og ned i sin krop. Så sæt noget musik på, du elsker. Bevæg dig. “Arhmen, det kan jeg jo ikke,” siger du. Men det er din overbevisning, der stopper dig. Gør det alligevel.

Betyder det, at vi selv kan vælge at skifte sindstilstand?

- Ja, og det er vildt provokerende, hvis man sidder fast i, at man er et offer. Men det hjælper ikke, for vi kan ændre det. Det er ikke altid nemt, men det er heller ikke så svært, som man gør det til. For det hele er lige her i kroppen. Det er her, vi kan mærke, hvad vi har lyst til, hvad vi føler, og hvem vi er. Og begynder man først at mærke det, åbner man til en masse glæde.

- Når man lægger låg på følelser, lægger man låg på dem alle sammen. Måske kan du ikke mærke, at du er ked af det, men du kan heller ikke mærke glæden. Vi græder og griner med samme muskel - helt bogstaveligt talt. Så når man tør mærke sig selv, bliver livet bedre. Der kommer mere livsglæde, men man vil også skulle tage nogle hårde valg.

Hvordan kom du helt konkret i gang med at mærke dig selv efter alle de år med kontrol, spiseforstyrrelser og fravær af glæde i livet?

- I lang tid brugte jeg hver aften, når min søn var lagt i seng, tid til mig selv. Jeg rullede min yogamåtte ud. Jeg lavede aldrig yoga, for det er jeg ikke god til, men yogamåtten var mit rum. Nogle gange sad jeg og skrev, hvad jeg tænkte. Det kunne godt være “Jeg ved ikke, hvad jeg tænker”, “Jeg aner ikke, hvordan jeg har det”. Andre gange kom der alligevel nogle ord frem. Jeg kunne også sætte musik på og ligge og lytte til det. Nogle gange faldt jeg i søvn, andre gange lå jeg og græd uden at vide hvorfor. Allerede det her vil nogle synes er grænseoverskridende, men der kommer altså noget til en, hvis man bliver ved med at lytte. Trækker vejret og lytter. Men har man ikke lyttet længe, tager det noget tid. Men når man først har opnået en kontakt til sig selv, til sin krop og til sit hjerte, begynder man at leve mere autentisk. Og det er bedre, men også hårdere.

Hvilke konsekvenser har din udvikling haft - både gode og dårlige?

- Det har givet mig en stor frihed til at turde være mig. Jeg har opdaget, at mit repertoire er meget større, og at det udvider sig hele tiden. Men det er mega udfordrende at skulle stå ved sig selv. At turde tage konsekvenserne, fordi nogle venskaber ryger, nogle mennesker forsvinder, og nogle bliver sure, fordi man ændrer sig. Det var meget nemmere at være den tynde, pæne, søde pige, for det er ikke sjovt at gøre folk kede af det, når man siger nej til noget eller fjerner sig fra en situation, man ikke kan være i. Men gør man ikke det, gør man sig selv ked af det. Lytter jeg ikke til mig selv, reagerer min krop. Jeg kan få hjertebanken og begynde at svede. Eller jeg får hold i nakken. Så man kan ikke flygte fra det.

- Men jeg griner jo også meget mere, end jeg har gjort før. Og jeg tør gøre meget mere af det, der er megafedt. Og jeg gør det, jeg drømmer om, som at holde en kvindefestival, der skal inspirere andre kvinder til at få det bedre med sig selv. Der er meget godt, men det er ikke kun nemt. Jeg ville dog ikke undvære det for noget. For jeg føler, at jeg kan have mig selv med i alt, hvad jeg gør.

Hvordan hænger kvindefestivalen Together Now 6. september sammen med din egen historie om at slippe kontrollen og selvhadet?

- Vi har brug for at skabe kvindefællesskaber, hvor vi hepper på og støtter hinanden. Jeg har hørt, at nogle er bange for at komme til en kvindefestival, fordi der kun er kvinder. Det er, fordi kvinder kan være meget hårde ved andre kvinder. Være dømmende og give elevatorblikket. Men slipper man facaden, der handler om, hvordan man ser ud, hvilket job man har, og hvilket tøj man går i, kan vi lære af hinanden og beundre hinanden. Jeg tror ikke på, at vi kan gøre alting selv, så vi har behov for at skabe inspirerende fællesskaber.

- Jeg bruger meget mig selv og min historie. For når der sidder et menneske og viser sin sårbarhed, falder facaden hurtigt. Man dømmer og konkurrerer, når man selv er bange for ikke at være god nok. Og det bliver punkteret, når vi fortæller vores historier. Der kommer nogle kvinder som Sanne Salomonsen, Pernille Aalund og Rikke Hertz, der alle sammen tør være sig selv og lever fra hjertet, og man vil høre nogle sande historier. Og det er altså bare ikke rosenrødt det hele. Den sårbarhed, synes jeg, er superstærk.

- Hvis man er et menneske, som andre har sat op på en piedestal er det endnu vigtigere at fortælle om sin virkelighed. Sanne sagde det så godt den anden dag, at når man får en mikrofon i hånden, har man også pligt til at bruge den rigtigt. Det her er sådan, jeg jonglerer karriere, børn, veninder, forældre. Det her er sådan, jeg er til stede i mit liv med mine følelser.

Together Now

Søndag den 6. september 2020 holder Mie Moltke kvindefestivalen Together Now.

Det foregår på Folketeatret i København.

Der vil være foredrag med Pernille Aalund, Mie Moltke og Rikke Hertz, talkshow, der bliver modereret af Lotte Thor, livemusik med Sanne Salomonsen, samt fællesmeditation, frokost og goodiebags.

Arrangementet begynder klokken 11 og slutter klokken 18.

Prisen er 1199 kroner.

For at alle skal være trygge ved at komme, understreger arrangøreren, at der vil være god plads på Folketeatret til de 300 publikummere, der er adgang til håndsprit, og maden bliver serveret på en corona-sikret måde.

Se mere på www.togethernow.dk.

Læs mere om Mie Moltke og hendes workshops, retreats og online-danseundervisning på hjemmesiden: www.miemoltke.dk.

I Vild med Dans lærte tv-seerne Mie Moltke at kende som en smilende, energifyldt danser. Hun lærte til gængæld noget af Vild med dans-deltagerne - nemlig at dansen gav glæde, energi og kunne udviske barrierer og usikkerhed. Foto: Privat
- Alt i mig danser. Når jeg trækker vejret, når jeg går. Det er ikke dansen, der var problemet. Det har været en kæmpe healing for mig. Og når man har oplevet den forandring selv, kan man ikke lade være med at give den videre, siger Mie Moltke, der er kendt fra "Vild med Dans". Privatfoto
- Alt i mig danser. Når jeg trækker vejret, når jeg går. Det er ikke dansen, der var problemet. Det har været en kæmpe healing for mig. Og når man har oplevet den forandring selv, kan man ikke lade være med at give den videre, siger Mie Moltke, der er kendt fra "Vild med Dans". Privatfoto
- Når man lægger låg på følelser, lægger man låg på dem allesammen. Måske kan du ikke mærke, at du er ked af det, men du kan heller ikke mærke glæden. Vi græder og griner med samme muskel - helt bogstaveligt talt, siger danser Mie Moltke, der selv har oplevet at leve kontrolleret og fyldt med had til sig selv og sin krop. Foto: Privat
Danser Mie Moltke står bag kvindefestivalen "Together Now", hvor man kan opleve Pernille Aalund, Sanne Salomonsen, Rikke Hertz og Mie Moltke selv. Festivalen foregår på Folketeateret i København den 6. september. Foto: Privat
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Ejer af Oasen: Jeg troede, det var en kunde, der ringede for at aflyse...

Hedensted

Galleri udstiller samlerobjekter

Horsens For abonnenter

Borgmester er ærgerlig over Learnmark-beslutning - bestyrelsesformand åbner dør på klem

Annonce