Annonce
Horsens

Midtjyder står i kø for at hjælpe med at bekæmpe covid-19

Foreløbig har man via jobbanken ansat 316 personer, som skal hjælpe med at vaccinere borgerne. Men der bliver formentlig brug for flere, når der for alvor tages fat på at vaccinere alle borgere, som måtte ønske det. Foto: Helle Brandstrup Larsen
To jobbanker i Region Midtjylland har tilsammen modtaget flere end 10.000 ansøgninger fra mennesker, som ønsker at give en hånd med i kampem mod pandemien.
Annonce

Regionen: Det skorter i Region Midtjylland ikke på vilje til at hjælpe med at få bugt med truslen fra corona-pandemien. Det vidner den søgning, som to jobbanker i regionen har oplevet. De to jobbanker er sat i søen til at rekruttere arbejdskraft i indsatserne mod covid-19.

Senest har det handlet om at rekruttere medarbejdere til vaccination. Her har Region Midtjylland indtil nu modtaget 5840 ansøgninger, hvoraf flere end 5000 har en  sundhedsfaglig baggrund. De fleste som læge eller sygeplejerske, men også social- og sundhedsassistenter, tandlæger, jordemødre, paramedicinere og andre personer med relevant baggrund har søgt.

Annonce

316 ansat

- I en ellers noget mørk tid er det opløftende at mærke den kæmpemæssige interesse, der er for at bidrage. Vi har allerede ansat 316 personer til at hjælpe med vaccinationsopgaven og har lige nu yderligere 208 ansøgninger under afklaring, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S) og fortsætter:


Nogle kan lægge få timer i opgaven, andre flere. Men tilsammen aflaster de det faste personale og giver en god sikkerhed for, at vi kan løse den store vaccinationsopgave, vi står foran.

Anders Kühnau (S)


- Vi får brug for flere, når vi får vacciner til en større del af befolkningen. Vi er taknemmelige over, at så mange har vist positiv interesse.

Der er både unge under uddannelse, pensionerede og ledige i gruppen af ansøgere til vaccine-jobbanken.

- Nogle kan lægge få timer i opgaven, andre flere. Men tilsammen aflaster de det faste personale og giver en god sikkerhed for, at vi kan løse den store vaccinationsopgave, vi står foran, siger Anders Kühnau.

Annonce

Assistance-bank kan genoplives

I marts 2020 oprettede Region Midtjylland en "Corona-assistance-jobbank", som ligeledes fik omkring 5000 ansøgninger. Herfra har hospitalerne især ansat læger og sygeplejersker med faglige kompetencer inden for intensiv pleje og bedøvelse. Jobbanken er fortsat tilgængelig, men ikke åben for nye ansøgere.

- Jobbanken betød, at det midtjyske sundhedsvæsen var godt gearet og parat til et stort antal patienter, som vi forventede hen over påsken sidste år. Det forventede boom udeblev heldigvis, men skulle antallet af indlagte pludselig vokse i løbet af de næste måneder, kan vi fortsat trække på knap 500 aktive profiler i databasen, siger Anders Kühnau.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Betjente slukkede brand i emhætte

Østjylland

Her er forklaringen på kaos: Regionen indkalder langt flere end der er vacciner til

Annonce