Annonce
Østjylland

Se kortet: Her kommer de 10 nye midtjyske vaccinationscentre til at ligge

I alt er der nu 17 midtjyske vaccinationssteder. Foto: Annelene Petersen
For at gøre det lettere for ældre at tage imod revaccination mod Covid-19, åbner der på mandag 10 nye midlertidige vaccinationscentre i Midtjylland - blandt andet i Norddjurs, Syddjurs og Favrskov kommuner.

(Se kortet i bunden af artiklen)

Østjylland: Region Midtjylland etablerer i samarbejde med kommuner og praktiserende læger midlertidige lokale vaccinationssteder. Det betyder, at de ældre borgere, der nu skal have deres anden vaccination kan blive vaccineret tættere på deres bopæl.

De nye pop-up vaccinesteder åbner i Norddjurs, Syddjurs, Favrskov, Ringkøbing-Skjern, Skive, Hedensted, Lemvig, Odder, Skanderborg, og Struer Kommuner.

Det sker som et supplement til regionens vaccinationscentre i Randers, Aarhus, Horsens, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro, samt ø-vaccination på Samsø, Tunø, Anholt og Endelave.

Her finder du de midtjyske vaccinationscentre

Faste vaccinationscentre:

  • Vaccinationscenter Randers: Kirketerpsvej 5, 8930 Randers
  • Vaccinationscenter Aarhus: Pier 3, Hveens Gade 4, 8000 Aarhus C
  • Vaccinationscenter Horsens: Fuglevangsvej 61, 8700 Horsens
  • Vaccinationscenter Holstebro: Døesvej 54, 7500 Holstebro
  • Vaccinationscenter Viborg: Vinkelvej 20, 8800 Viborg
  • Vaccinationscenter Silkeborg: Stævnepladsen, Helsinkivej 3, 8600 Silkeborg
  • Vaccinationscenter Herning, Godsbanevej 7, 7400 Herning

Pop-up vaccinationscentre:

  • Pop-up Norddjurs: Ydesvej 2, 8500 Grenaa
  • Pop-up Syddjurs: Skrejrupvej 9B, 8410 Rønde
  • Pop-up Favrskov: Anbækvej 23, 8450 Hammel
  • Pop-up Odder: Parkvej 5, 8300 Odder
  • Pop-up Skanderborg: Sølundsvej 1, 8660 Skanderborg
  • Pop-up Ringkøbing: Kirkevej 26, 6950 Ringkøbing
  • Pop-up Struer: Morten Andersens Passage 7, 7600 Struer
  • Pop-up Skive: Kompagnigade 9, 7800 Skive
  • Pop-up Hedensted: Gesagervej 70, 8722 Hedensted
  • Pop-up Lemvig: Nygade 35, 7620 Lemvig

Det lokale vaccinationssted er aftalt med den pågældende kommune. Kommunen hjælper med personale og lokaler, mens praktiserende læger står for selve vaccinationen.

- Det her et helt særligt tilbud til de borgere, der skal vaccineres for anden gang nu. Jeg er rigtig glad for, vi sammen med kommuner og praktiserende læger kan tilbyde, at denne gruppe af borgere kan få deres revaccination lokalt. Indtil videre er det et midlertidigt setup i uge 5 og 6. Vi arbejder fortsat på mere langsigtede lokale løsninger, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).

Annonce

Kun kortvarigt

Pop-up vaccinationsstederne åbner fra 1. februar og skal tilbyde revaccination til borgere i målgruppe 2 - altså borgere, der er fyldt 65 år, og som modtager både praktisk hjælp og personlig pleje. Samt udvalgte personer i risiko for alvorligt forløb med covid-19.

Vaccinationsstederne får begrænset åbningstid i uge 5 og 6.


Det her et helt særligt tilbud til de borgere, der skal vaccineres for 2. gang nu. Jeg er rigtig glad for, vi sammen med kommuner og praktiserende læger kan tilbyde, at denne gruppe af borgere kan få deres re-vaccination lokalt. Indtil videre er det et midlertidigt setup i uge 5 og 6. Vi arbejder fortsat på mere langsigtede lokale løsninger.

Anders Kühnau (S), regionsrådsformand


Kommunerne vil tage kontakt til de borgere, de hjælper med kørsel, og hvis vaccination nu kan flyttes tættere på hjemmet. Borgere, der selv sørger for kørsel til vaccination, skal ringe på telefonnummer 7023 2415 senest fredag klokken 12 ugen før deres aftale, hvis de vil flytte deres revaccination til et nyt, lokalt vaccinationssted.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Coronavirus

Live: Første tilfælde af brasiliansk variant fundet i Danmark

Annonce